Stier, der flankeres af hække på begge sider og går på kryds og tværs i et uigennemskueligt net af haver.

Skarpt skårne haver med tætklippede hække og plæner, smukke blomsterbede og små sorte eller røde træhuse. Vildtvoksende haver med bærranker og grøntsager i alle hjørner og skæve, farverige huse.

Sådan får du fat i en kolonihave

  • Få en oversigt over kolonihaver i Danmark på kolonihave.dk.
  • Kontakt den haveforening, du er interesseret i, og spørg til deres procedurer. Mange har ventelister eller opslagstavler med haver til salg.
  • Tjek ventelister og ventelisteregler i Københavns Kommune på kolonihave.dk.
  • Gå ind på kolonihavertilsalg.dk, hvor der løbende slås kolonihaver op.
  • Skriv ”Kolonihaver” i søgefeltet på Facebook og find grupper som Kolonihaver i Danmark, hvor der udveksles gode råd om kolonihaver, og kolonihaver løbende sættes til salg.

LÆS OGSÅ: Kolonihaver

Sådan ser de danske kolonihaver ud i 2016. Der er ca. 62.000 af dem, og de er lige så forskellige som de mennesker, der ejer dem. Kolonihaverne har nemlig gennemgået en stor forandring, siden de blev udbredt i starten af 1900-tallet.

- Helt oprindeligt var kolonihaven for arbejderklassen i byerne, der boede under trange kår. Et lille skur på et lille jordlod skulle øge deres sundhed, fordi de her kunne få frisk luft og blive selvforsynende med grøntsager, fortæller Videncentret Bolius’ haveekspert, Jesper Carl Corfitzen.

Kommuner lejer kolonihavejord ud

Kommunerne ejer stadig det meste af den jord, kolonihaverne ligger på. Så du køber selve kolonihavehuset, men lejer kolonihavejorden af kommunen gennem haveforeningen.

Haverne var oprindeligt forbeholdt småt bemidlede, der boede i lejligheder og ikke havde adgang til natur til hverdag, men er nu blevet for alle.

- Der er ikke længere de samme klausuler på. Det betyder, at vi ser en mere mangfoldig masse, der har kolonihaver. Bl.a. er der mange unge børnefamilier fra de større byer, der gerne vil ud og dyrke deres egne æbler og ærter, siger Preben Jacobsen, formand i Kolonihaveforbundet.

Hvad koster en kolonihave?

  •  Alle kolonihaver, der hører under Kolonihaveforbundet, er underlagt maksimumpriser. Men haver, der ikke er med, har ikke noget prisloft. Således kan kolonihaver i Københavns Kommune kolonihaver koste op mod 2 millioner kr.
  • I udkanten af Hovedstadsområdet koster kolonihaver typisk 250.000-700.000 kr.
  • I provinsen – i alt fra Slagelse til Viborg - kan mange kolonihaver stadig købes fra 30.000-60.000 kr.

Kilder: kolonihavertilsalg.dk, kolonihave.dk og Preben Jacobsen

Yngre overtager kolonihaver fra ældre

Jesper Carl Corfitzen ser også tendensen til, at det er de yngre generationer, der har gjort ventelisterne til kolonihaver lange i og omkring København og Aarhus.

- De ældre generationer har i mange år siddet hårdt på kolonihaverne, men de begynder at falde bort, og så kommer der yngre til, siger han.

Unge vil i kontakt med naturen igen

At kolonihaverne er blevet populære blandt de unge, er der flere forklaringer på, mener Tamira Snell, seniorkonsulent og forsker hos Institut for Fremtidsforskning. Bl.a. den stigende urbanisering, hvor danskerne samler sig omkring de større byer.

- Vi bor på mindre plads og kommer længere væk fra naturen. Og her tilbyder kolonihaverne et ekstra rum, samtidig med, at de giver os mulighed for at genintegrere naturen i vores hverdag, ligesom urban gardening gør det, forklarer hun.

Hun mener også, den hurtige teknologiske udvikling har givet mange lyst til at komme ud og være offline, deltage i autentiske fællesskaber og få jord under neglene.

Unge vil dyrke grøntsager, ældre vil have prydhaver

Børnefamilierne har dog ikke skubbet de ældre ud af kolonihaverne. Lige nu lever de to generationer side om side. De kan udveksle henholdsvis erfaring og friskhed. Men de oplever også udfordringer.

- Ofte går de ældre mere op i de skarpe linjer og velplejede prydhaver, hvor de unge også ser æstetik i den lidt mere vilde have. Begge generationer prøver at genskabe minder om mormors have, men de har forskellige billeder af den.

- Forskellene bunder dog også i, at vi gennemgår en naturlig cyklus i vores haveliv. Vi starter med at have et ønske om en nyttehave, hvor vi ser frø spire og spiser resultaterne af vores arbejde. Jo ældre vi bliver, jo mere går vi over i prydafdelingen, siger Jesper Carl Corfitzen.

Haveforeninger styrer regler i kolonihaver

Preben Jacobsen oplever også, at de forskellige haveforeninger har lidt forskellige tilgange til, hvordan haverne skal fungere.

- Traditionelt har der nok været en mere stram linje for, hvordan man kørte tingene. Men de yngre vil noget andet med deres haver. Generelt handler det om at undersøge de forskellige foreninger og finde ud af, hvor man passer ind. Og så er det i øvrigt altid haveejerne, der via en bestyrelse, selv fastlægger reglerne, siger Preben Jacobsen.

Kolonihaver må ikke bruges til helårsbolig

Selv om husene i kolonihaverne stadig ofte er små, får flere og flere toilet og bad, fordi et EU-direktiv har bestemt, at der på sigt skal være kloakering i alle haveforeninger. At en del huse bliver bygget ud og isoleret vidner også om, at nogle familier vælger at bo i kolonihaverne hele året rundt.

Det er dog ifølge Kolonihaveloven – og samtlige kommunernes lokalplaner - stadig ulovligt at bruge kolonihaver til helårsbeboelse. Og det er et princip, Kolonihaveforbundet ønsker at holde fast i, selv om det er svært at håndhæve.

- I det øjeblik folk begynder at bo hele året i kolonihaverne, bliver den oprindelige idé taget ud af dem, og det bliver noget rod. Det er også et brud på de lejeaftaler, vi laver med kommunerne. Og det er her, kolonihavernes fremtid kan blive problematisk, selv om de er så populære. For hvis folk ikke overholder reglerne, kan kommunerne begynde at stille spørgsmål ved, om de skal blive ved med at stille jord til rådighed til rimelige penge, mener Preben Jacobsen.

Test dig selv: Er du egnet til at bo i kolonihavehus?

I nogle haveforeninger er der specifikke krav til hækhøjde, græsslåning og generel vedligehold, mens der andre steder er en mere afslappet tilgang. Tjek derfor altid haveforeningens love og eventuel husorden. Uanset hvad, skal du helst kunne svare ja til følgende spørgsmål, hvis du skal få noget ud af at have en kolonihave:

  • Kan du lide at være ude i naturen og få jord under neglene?
  • Kan du lide at dyrke dine egne grøntsager, bær, urter, blomster eller træer?
  • Kan du lide at være en del af et fællesskab?
  • Kan du finde ud af at indordne dig under fælles regler for vedligehold, støj eller brug af haven?
  • Kan du lide at tale med naboen?