Kommuner må bruge droner og luftfotos i byggesager

Droner, digitale korttjenester som Google Earth, Google Streetview og luftfotos, som de nye ortofotos fra Kortforsyningen, har gjort det nemmere for kommunerne at tjekke op på fakta, hvis der er oprettet en byggesag på din ejendom. 

En anledning til at oprette en byggesag på din grund, hvor brug af droner eller luftfotos vil være relevant, kan være, hvis du har søgt om tilladelse til en til- eller ombygning, og kommunen vil undersøge, om du overskrider den tilladte bebyggelsesprocent. Eller hvis en nabo har klaget over, at du fx har opført en carport for tæt på skel eller bygget et drivhus uden at søge tilladelse, og kommunen vil tjekke, hvem der har ret.

- Kommunerne sender ikke bare droner ud og overflyver din ejendom eller begynder at tjekke luftfotos for sjov. Men er der en anledning, fordi en nabo har klaget over dit byggeri, eller der på anden måde er oprettet en byggesag på din ejendom, bliver droner og digitale tjenester i højere grad brugt til kontrol, fordi det er noget nemmere og mere præcist end at skulle ud og inspicere og kravle rundt på stiger med målebånd, forklarer Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius.

• 34 kommuner ejede i marts 2017 en eller flere droner.
• 29 kommuner havde i marts 2017 købt droneydelser hos konsulenter og drone-operatører. 
• Kommunerne angiver, at de bruger dronerne til alt fra opmåling af vandløb og udpegning af bjørneklo til bygningsbesigtigelse, bygningsinspektion og videomateriale over grunde til salg.

Kilde: Droner i de danske kommuner 2017 (undersøgelse blandt 93 kommuner), Forum for Samarbejde og Geodata i Danmark (FOSAKA)

Droner bruges sjældent

I hvor høj grad kommunerne bruger de nye muligheder for overvågning i forbindelse med byggesager er svært at få et samlet billede af. Men meget tyder på, at det stadig er en sjældenhed, at droner tages i brug i byggesager, hvorimod Googles tjenester og andre luftfotos bliver brugt i højere grad.

- Kommunernes Landsforenings fornemmelse er, at kommunerne ikke bruger droner i byggesager i særlig stort omfang, siger Christina Hansen, projektkonsulent i KL.

En undersøgelse af kommunernes brug af droner fra 2017, som Forum for Samarbejde og Geodata i Danmark (FOSAKA) har lavet, viser, at 34 kommuner ejede egne droner, og at flere forventede at købe i løbet af 2017. Derudover havde en del kommuner betalt for droneydelser gennem konsulentfirmaer. 

Kommunerne forklarer i undersøgelsen, at de bruger dronerne til alt fra overvågning af vandløb og kortlægning i forbindelse med lokalplaner til byggeinspektionssager og oversigtsbilleder i forbindelse med bygge- og anlægssager, og at det også er det, de regner med at bruge dem til i fremtiden. Der er dog ikke specifikke opgørelser over de forskellige områder. 

Luftfotos og Google Street view giver tilstrækkelig dokumentation i byggesager

Helsingør Kommune har ikke brugt droner i byggesager endnu, men kommunen ser det bestemt som en mulighed i fremtiden.

- Vi har i et år testet anvendelsen af drone i kommunen og i den forbindelse lavet 3d-modeller af bygninger, kigget på tagrender og foretaget taginspektion. Desuden har vi taget fotodokumentation i forbindelse med sagsbehandling og til brug som materiale i fremtidig byplanlægning. Vi har planer om at udvide brugen af droner på flere fronter, forklarer Anne Marie Findsen, GIS koordinator i Center for By, Land og Vand i Helsingør Kommune.

Flere kommuner uddyber, at de digitale korttjenester og luftfotos i høj grad giver dem den dokumentation, de har brug for i byggesager, og derfor bruges droner ikke ret meget i den forbindelse.

- Vi benytter ikke droner i byggesager. Anvendelse af luftfotos og Google Street view er tilstrækkeligt supplerende grundlag i forhold til den dokumentation, som ansøger selv indsender i en byggesag, lyder det blandt andet fra Torsten Schrøder, IT-chef i By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune, der forklarer, at kommunen heller ikke har aktuelle planer om at benytte droner i byggesager i fremtiden.

Samme melding kommer fra Odense Kommune.

-  I Odense bruger vi ikke droner til byggesagsbehandling i forhold til myndighedsopgaverne. Så vi sender heller ikke droner ind over ejendomme for at kontrollere forhold. Vi får årligt opdaterede luftfotos, der danner grundlag for vores overblik over bygninger og forhold på en ejendom, forklarer Anne Kirsten Leth fra Odense Kommunes byggesagsafdeling og uddyber hvorfor:

- Når vi opdager et ulovligt forhold eller bygning fra luftfoto og fortæller det til ejeren, er det ikke ualmindeligt, at de giver udtryk for overvågning. En ubemandet drone vil næppe forbedre den oplevelse.

Frygt ikke overvågning fra kommunen

Tine Nielsen fra Videncentret Bolius mener dog ikke, boligejerne skal være så bange for de nye muligheder eller frygte overvågningen.

- Uanset, hvor meget eller lidt kommunerne bruger de nye muligheder til bygningsinspektion, ændrer det ikke på, hvad du skal gøre, eller hvad du risikerer. Du skal overholde byggelovgivningen, og det har du jo skullet hele tiden, siger Tine Nielsen.

Og kommunerne er i deres fulde ret til at bruge de nye muligheder i byggesager, hvis de vil. Ifølge Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen er flyvning med droner over privat ejendom, ”som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende ikke lovligt uden ejers eller beboers samtykke, medmindre flyvningen sker som led i udførelse af arbejde eller virksomhed, som efter anden lovgivning giver adgang til ejendommen.” Men fordi kommunerne som bygningsmyndighed har ansvar for at tjekke, at byggelovgivningen overholdes, må de gerne udføre proaktive tilsyn, og det betyder altså også, at de må lade droner flyve over din ejendom uden dit samtykke.

- Det har den konsekvens, at man ikke kan gemme bygninger i baghaven, som man kunne før. Men jeg tvivler på, at det egentlig har ført en stor ændring med sig. For allerede da kommunerne begyndte at bruge luftfotos, blev det sværere at gemme sig. Og derudover er vi også som naboer blevet mere og mere opmærksomme og ved, hvad man må og ikke må. Så derfor har det i flere år været svært at bygge mere, end man har søgt tilladelse til. Og det er jo kun ret og rimeligt, mener Tine Nielsen.

Du får mulighed for at forsvare og forklare dig

Hvis en kommune via dronebrug, luftfoto eller digitale korttjenester finder ud af, at du har en ulovlig tilbygning, eller at du har overskredet den lovlige tilbygningsprocent på din grund, vil de henvende sig til dig, og du får selvfølgelig lov til at forsvare og forklare dig.

- Hvis du mener, du har overholdt alle regler, må du jo forelægge kommunen din sag. Men hvis du har bygget noget, du ikke har lov til, kan kommunen kræve, at det bliver revet ned. Nogle gange vil du kunne få det lovliggjort gennem dispensation eller andet. Men du kan ikke spekulere i at bygge og så prøve at få tilladelsen bagefter, for en drone eller et satellitfoto vil altså afsløre dig, siger Tine Nielsen.

Droner og satellitfotos giver dig også en fordel

Hun mener dog også, du som boligejer skal se droner og de nye digitale muligheder som en fordel.

- Det kan faktisk også gøre din byggesag nemmere, hvis du vil søge byggetilladelse eller dispensation. For ved selv at bruge satellitfotos og digitale korttjenester og de informationer, du finder her, kan du nemmere illustrere og kommunikere med kommunen om, hvilken effekt din tilbygning vil have. Du slipper for at skulle dykke ned i støvede, gamle arkiver eller selv prøve at tegne, konkluderer Tine Nielsen.

• En drone skal registreres hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som tildeler den et registreringsnummer.
• Du skal være over 18 år og have et dronebevis for at måtte styre en drone.
• Du må ikke flyve over private ejendomme med en drone, hvis de er afgrænsede med hække, hegn eller andet uden ejerens/beboerens tilladelse, med mindre du har en særlig myndighedsmæssig eller lovgivningsmæssig rolle, der giver dig lov.
• Der er forskellige regler, alt efter om du flyver indenfor eller udenfor bymæssigt område.