Spørg Bolius

Kun 18 år gammelt tegltag har skader, producent vil kun give delvis udskiftning – gælder garanti?

Hej Bolius.

Jeg købte i 2002 en ejendom hvor der i år 2000 var opført et maskinhus med Røde tegl tagsten (økonomimodel) på taget. Taget har en hælning på 45°.

Jeg må konstatere at tagstene på nordsiden smuldrer og skaller af i store flager, og har forholdt dette for producenten som egentlig afviser klagen p.g.a. forældelse, men pr. kulance vil erstatte 20% af stenene. Hvordan er retsstillingen her.

Kunne jeg ikke forvente en længere levetid end 18 år på tagstenene?

Nogen forslag til hvad jeg kan gøre`

Med venlig hilsen Leif

Hej Leif

Medmindre producenten har givet garantier på mere end de 18 år, (20-40 år) så er der desværre ikke så meget at gøre.

Tagsten skulle jo uden tvivl kunne holde længere, det kan vi alle nok godt blive enige om. Men hvis der ikke er nogen garanti, så kan man mig bekendt ikke få garanteret mere end 10 år, grundet den alm. forældelseslov.

Mange tagproducenten giver omkring 15-20 års garantier. Og andre giver op imod 40-50 år. Men det så er også typisk en bedre tegl end økonomitegl.

Jeg kender desværre ikke nogle smuthuller. Det eneste du kan gøre, er at gå hårdere til dem, og bede dem dække en større andel.

Jeg har endda hørt om garantisager, hvor producenten ikke ville dække under en gældende garanti, fordi man ikke havde et fysisk garantibevis(!)

Produktgaranti er videre en ting, noget andet er en totalgaranti. Ved en produktgaranti får du blot en mængde nye tagsten/tagplader. Men det dækker ikke udgifterne til selve udskiftningen mv. Med en totalgaranti betaler de det hele, inkl. stillads, aftagning og genmontage.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden