Hvis du eller din ægtefælle/registrerede partner har nået folkepensionsalderen, eller hvis en af jer modtager efterløn, social pension eller delpension, har du/I mulighed for at udsætte betalingen af ejendomsskatten i helårsbolig eller sommerhus, dvs. "indefryse ejendomsskatten".

At indefryse ejendomsskatten er ofte langt billigere end både realkredit- og banklån. Samtidig er kommunens lånebetingelser i de fleste tilfælde mere attraktive end tilsvarende lån i bank eller realkreditselskab. Har du som pensionist brug for en billig og enkel nedsparingsmulighed i boligen, vil en indefrysning derfor være at foretrække for de fleste.

Renten for at låne penge hos kommunen er kun 1,24 procent i 2017, og kommunen forlanger hverken lånesagsgebyrer eller andre gebyrer og betaler tilmed tinglysningsgebyret på 1.660 kr. og tinglysningsafgiften på 1,5 procent af pantebrevets pålydende.

Realkreditlånene har ellers en rekordlav rente - i februar 2017 var den på beskedne 0,10 procent på et F3-lån - men indregnet bidrag til realkreditselskabet havner den samlede rente alligevel på mellem 0,67 og 2,55 procent, viser en sammenligning af bidragssatserne hos de fire realkreditselskaber.

Er boligen i forvejen belånt op til eller over 80 procent af handelsværdien, kan realkreditselskabet ikke yde lån. I stedet kan du muligvis låne i banken, hvor de laveste rentesatser i februar 2017 er 6-7 procent.

Låner du pengene gennem realkreditselskabet, løber omkostningerne til bank og realkreditselskab op i ca. 5.500 kr. for et lån på 250.000 kr., mens udgifterne til tinglysning er ca. 5.400 kr. De samlede låneomkostninger for et lån på 250.000 kr. er dermed 11.000 kr.

Her kan du læse mere om reglerne for at indefryse din ejendomsskat.

Hvad betyder det at indefryse ejendomsskatten?

Formålet med indefrysningsordningen er at give ældre og pensionister mulighed for en økonomisk aflastning, så de kan blive i eget hus eller beholde sommerhuset, selvom de ikke længere har et job.

Ifølge den gældende Lov om lån til betaling af ejendomsskatter er alle kommuner forpligtet til at give husejere tilbud om, at de kan indefryse ejendomsskatten. Det vil sige, at du kan udsætte betalingen af ejendomsskat i din helårsbolig og sommerhuse ved, at du får et lån til dækning af ejendomsskatten.

Hvem har mulighed for at udsætte betalingen af ejendomsskat?

For at benytte indefrysningsordningen skal du eller din ægtefælle/registrerede partner:

  • have fast bopæl her i landet på det tidspunkt, hvor de pågældende ejendomsskatter m.v. forfalder.
  • enten være nået folkepensionsalderen eller være på efterløn eller få pension i henhold til loven om førtidspension, social pension eller delpension.

Du kan ikke anvende ordningen, hvis du modtager et boligydelseslån, dvs. boligstøtte. Er du i tvivl, om det bedst kan betale sig at modtage boligydelseslån eller indefryse ejendomsskatterne, kan du kontakte din kommune. De kan hjælpe med at finde den mest fordelagtige løsning for dig.

Alle kommuner har pligt til at yde lån gældende for ejendomsskatter og tilslutningsafgifter (fx til fjernvarme), men det er op til den enkelte kommune, om låneordningen også omfatter vej-, kloak-, vandafledningsafgift og lignende.

Lånet kan ydes til helårsboliger, herunder ejerlejligheder og fritidsboliger, men der kan ikke ydes lån til mere end en ejendom pr. person.

Det er den kommune, som ejendommen ligger i, der skal tilbyde lånet. Hvis du vil indefryse ejendomsskatterne af dit sommerhus, skal du altså rette henvendelse til den kommune, sommerhuset ligger i.

Det er en forudsætning, at der skal være friværdi i din bolig inden for den senest opgjorte ejendomsvurdering, før du kan få bevilliget lånet.

Hvordan indefryser du din ejendomsskat?

Opfylder du betingelserne for at benytte indefrysningsordningen, kan du ansøge den kommune, hvor din bolig ligger. Brug den digitale selvbetjening på din kommunes hjemmeside. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Hvordan forrentes lånet ved indefrysning af ejendomsskatter?

Dit lån forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år. I 2017 er renten 1,24 procent.

Renten kan ikke trækkes fra på selvangivelsen, men der er lempet lidt i loven i forhold til dette udgangspunkt, idet der ved opkrævning af et lånebeløb, der er forfaldet til betaling, ydes et nedslag i de renter, der er påløbet efter den 1. januar 2011. Nedslaget udgør i 2014 30 procent og reduceres årligt med et procentpoint, indtil nedslaget i 2019 udgør 25 procent.

Hvordan stiller du sikkerhed for lånet?

Kommunen vil enten kræve, at lånet sikres ved et skadesløsbrev eller ejerpantebrev i huset. Forskellen mellem de to typer pantebreve er uden betydning i denne sammenhæng.

Bruger du et skadesløsbrev som sikkerhed, udstedes skadesløsbrevet af ejeren til kommunen og giver på den måde sikkerhed i ejendommen for de indefrosne skatter op til pantebrevets pålydende beløb. Udgangspunktet er, at gælden ikke må overstige hovedstolen på skadesløsbrevet.

Anvender du et ejerpantebrev som sikkerhed, udstedes ejerpantebrevet af dig selv til dig selv og afleveres til kommunen, der gennem en såkaldt håndpantsætningserklæring får sikkerhed i pantebrevet og dermed i ejendommen.

Kan kommunen nægte dig et lån?

Der kan ydes lån, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 procent af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende. Er der fx sikkerhed for 200.000 kr., skal der stilles ny sikkerhed, når det indefrosne beløb inkl. renter er nået op på 95 procent heraf, dvs. i dette eksempel 190.000 kr.

Der skal derefter tages stilling til, om der er basis for en forhøjelse af sikkerheden, og i så fald om ordningen kan fortsætte. Hvis ikke, skal du fremover betale ejendomsskatter (grundskyld) m.v. med tillæg af de renter, der fra dette tidspunkt skal betales af lånet.

Selv om der er masser af friværdi i ejendommen, kan kommunen imidlertid godt nægte at yde lån. Eksempelvis er en ejendom vurderet til 2 millioner kroner med et tinglyst lån i ejendommen på samme beløb, men hvor restgælden imidlertid kun udgør 1,2 millioner kr.

I den situation er der rigelig friværdi, men ikke desto mindre er kommunen berettiget til at afslå indefrysning af ejendomsskatten, da kommunen i princippet ikke har sikkerhed inden for 95 procent af vurderingen.

Men du kan godt opnå et lån alligevel. Af vejledning nr. 108 af 9. juli 1987 fremgår det, at kommunen kan vælge alene at medregne restgælden på 1,2 millioner kr., når kommunen skal vurdere sin sikkerhed for lånet. Hvis kommunen alligevel nægter at yde dig lån, har du mulighed for at nedlyse det foranstående lån på de 2 millioner kr. Tal med din bank/långiver om den mulighed.

Når du har nedlyst lånet til 1,2 millioner kr., kan kommunen ikke nægte dig indefrysning af dine ejendomsskatter længere, da de har tilstrækkelig sikkerhed for deres udlån.

Hvilke betydning har det, at der i forvejen er panthæftninger i ejendommen?

Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal respektere (dvs. ligge efter) de pantehæftelser, der er i ejendommen i forvejen. Pantebrevet rykker op efter de foranliggende pantehæftelser, efterhånden som de afvikles. Kommunens sikkerhed skal have så god en placering, at den holdes inden for den senest meddelte ejendomsvurdering.

Placeringen finder man ved at se på, hvilke lån der i øvrigt er i ejendommen, og hvor stor sikkerheden til kommunen er. Hvis ejendomsværdien fx er 1 million kr., og der i forvejen er lån i ejendommen for 800.000 kr., kan sikkerheden ikke blive på mere end 200.000 kr. Er de inkluderede renter allerede indefrosset 190.000 kr., svarende til 95 procent af sikkerheden, kan ordningen ikke fortsætte.

Kommunen kan tillade, at der optages nye lån, som kommunens lån ’rykker’ for. Desuden kan kommunen tillade en omprioritering af de lån, som ligger foran kommunens sikkerhed i tingbogen. Du kan spørge din kommune, hvilke retningslinjer og praksis din kommune følger.

Hvert år inden 1. marts har du krav på at få besked om, hvor stort lånet inkl. tilskrevne renter er blevet.

Hvad sker der med lånet, hvis du sælger din bolig?

Lånet forfalder ved ejerskifte. Der gælder dog visse undtagelser, især hvis ejendommen efter ejerens død overtages af ægtefællen, eller ejeren kommer på plejehjem. Lånet kan til enhver tid indfries.