Langt billigere at være husejer – men ikke i København

Lavere rente og stigende realløn gør det billigere at bo i hus. Men i København går næsten halvdelen af lønnen til at eje et hus.

Selv om huspriserne siden markedet bundede i 2012, er steget med 22,4 procent på landsplan, er det alligevel blevet relativt billigere at bo for en typisk børnefamilie, der har valgt at købe et 150 m2 stort parcelhus. 

Det viser Dansk Ejendomsmæglerforenings (DE) indeks over udviklingen i den såkaldte boligbyrde, der angiver familiens samlede boligudgift set i forhold til husstandens indkomst efter skat.

Faldende renter og stigende løn gør det billigere at være husejer

På landsplan brugte en gennemsnitlig familie 18,6 procent af husstandsindkomsten efter skat på at bo - det er 1,2 procentpoint mindre end i 1. kvartal 2012.

Ifølge fagekspert inden for boligøkonomi i Bolius, Jørgen Munksgaard Rasmussen, skal forklaringen søges i en blanding af faldende renter, stigninger i reallønnen tilsat en beskeden mængde inflation, der på landsbasis har fjernet den økonomiske effekt af de stigende huspriser.

- Det er ganske interessant at iagttage, at en gennemsnitlig husstand for seks år siden, var villig til at bruge en lidt større andel af indkomsten på bolig end i dag, og at de økonomiske udsigter i 2012 var væsentlig ringere end i dag, hvor ledigheden er på et meget lavt niveau. På det grundlag taler meget for, at vi også fremover vil opleve moderate prisstigninger på boligmarkedet – om end der vil være optræde geografiske forskelle, vurderer Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Store geografiske forskelle på boligbyrden

Faldet i boligbyrden på landsplan dækker over store forskelle mellem de enkelte landsdele. 

Det er blevet markant dyrere at bo i København på grund af de høje stigninger i boligpriserne, mens boligbyrden i Vest- og Sønderjylland er faldet til rekordlave niveauer.  

- Udviklingen afspejler den aktuelle tendens med færre indbyggere i de i forvejen tyndt befolkede landdistrikter og en betydelig tilflytning til hovedstadsområdet og de regionale vækstcentre, anfører Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Find flere uvildige undersøgelser fra Bolius – Boligejernes Videncenter her

Han nævner som eksempel det østjyske vækstområde omkring Vejle og Horsens, hvor den seneste prognose fra Danmarks Statistik spår en vækst i indbyggertallet på 7–10 procent over de kommende 10 år, mens flere af nabokommunerne står til et fald i indbyggertallet i samme periode.

Københavnske husejere bruger næsten halvdelen af deres indkomst på boligen

Med kraftige stigninger i boligbyrden i hovedstadsområdet og fald eller stort set en uændret boligbyrde i resten af landet, bliver forskellene mellem land og by stadig større. 

I København er boligbyrden steget med 7,5 procentpoint i forhold til 1. kvartal 2012 for en nybagt parcelhusejer, der i dag bruger i gennemsnit 47,5 procent af husstandsindkomsten efter skat til boligudgifter. Markant mere end de 18,6 procent, som den gennemsnitlige familie på landsplan bruger. 

- Huspriserne København by er steget med 63,2 procent i perioden, hvilket naturligvis smitter kraftigt af på boligbyrden. Udviklingen indebærer, at det bliver stadig sværere for en almindelig lønmodtager-familie med en indkomst på omkring 750.000 kr. årligt at få råd til en bolig i eksempelvis Københavns Kommune. Typisk koster en mindre villa 4–5 millioner kr., hvilket er langt over grænsen for en førstegangskøber, der oven i købet skal have sparet en kvart million kr. sammen til udbetaling og omkostninger, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Han peger i den forbindelse på tendensen til en polarisering på ejendomsmarkedet, hvor de vellønnede lønmodtagere i stigende grad presser almindelige lønmodtagere ud af markedet.

Rekordlave boligudgifter i Vest- og Sønderjylland

Omvendt ser det ud i Vestjylland og Sønderjylland, hvor Danmarks Statistik spår en tilbagegang i befolkningen på to til tre procent i flere kommuner over de kommende ti år. 

I de to områder har der været de laveste prisstigninger på huse siden 2012. Eksempelvis er er gennemsnitligt hus i Vestjylland kun steget med 3,2 procent siden markedet bundede i 2012, hvilket ikke en gang dækker inflationen på 3,5 procent i perioden. 

De lave prisstigninger slår ud i en rekordlav boligbyrde, der i 1. kvartal udgjorde 11,9 procent i Vestjylland, hvilket er et fald på 2,3 procentpoint set i forhold til 1. kvartal 2012. I 1992 lå boligbyrden i Vestjylland på 18,0 mod et landsgennemsnit på 21,4 procent.

Bo for under 3.000 kr. om måneden i Lemvig

Ønsker du et billigt sted at bo, er Lemvig Kommune et oplagt valg. I Bøvlingbjerg finder du eksempelvis et 30 år gammelt parcelhus på 101 m1 udbudt til 495.000 kr.

-Med en udbetaling på 25.000 kr. ligger den månedlige ydelse på 2.900 kr. efter skat – inkl. ejerudgift, men ekskl. forbrugsudgifter. Og det fås næppe meget billigere andre steder i landet, konstaterer Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab