Lavenergihus med stålskelet i to etager under opførelse. Arkivfoto.
Hvordan ser et hus af stål og plader ud?
Du kan frit vælge, hvordan huset skal se ud udvendigt. Når det gælder materialevalget til facaden, er der nemlig frit valg på alle hylder. Du kan fx få et muret hus, et pudset hus i funkisstil, eller et træhus.
Også når det gælder husets form, er der flere muligheder, når huset bygges af stål og plader af fx gips eller træ. Du kan eksempelvis få buede ydervægge.
Hvilke fordele er der ved et lavenergihus af stål og plader?
- Huset har relativt tynde ydervægge, idet den bærende del af ydervæggen er integreret med isoleringen.
- Væggene føles behageligt varme - ligegyldigt hvilken temperatur der er udenfor.
- Der er ingen tunge indvendige vægge, som optager og lagrer henholdsvis kulde og varme. Derfor kan temperaturen hurtigere reguleres.
- Stålskelettet er hurtigt og relativt nemt at sætte op.
- Stål er et letvægtsmateriale, sammenlignet med fx træ, og har en stor bæreevne og styrke i forhold til dets vægt.
- Materialerne kan genbruges.
- Der bruges færre arbejdstimer på at opføre et stål- og pladehus end et standardhus med opmuring af gasbeton, murværk og lignende.
- Du kan få præcis den facade, du ønsker.
- Er tørt fra starten i modsætning til et traditionelt muret byggeri, som kan rumme meget byggefugt.
Hvilke ulemper er der ved et lavenergihus af stål og plader?
- Nogle plader er fugtfølsomme og stiller derfor store krav til beskyttelse mod vand og fugt under byggeperioden, fx traditionelle gipsplader.
- Nogle plader kræver specialbeslag eller plugs for at hænge tunge ting op på væggen. Det kan gøre ophængning lidt mere besværligt, men det kan sagtens lade sig gøre.
- Byggeri med stål som bærende del er ikke så udbredt som parcelhusbyggeri. Dette kan skabe nogle udfordringer under projekteringen, hvor rådgivere med erfaring indenfor området er at foretrække.
- Det er langt fra alle arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører, der har erfaring i at bygge huse med stålskelet og plader. Så det kan kræve lidt benarbejde at finde rådgivere, der har erfaring med den type byggeri.
- Din lokale håndværker kender måske ikke til byggeri med stål som bærende element. Men da denne hustype ikke er specielt svær at bygge, bør det ikke give de store problemer.
- Stål har et højere CO2 aftryk end fx træ, gasbeton og mursten.
Lavenergihus fra udstillingen Fremtidens Parcelhuse. Arkivfoto.
Hvordan er et hus med stålskelet og plader opbygget?
Husene skiller sig ud fra den traditionelle danske byggestil. Men det er stort set det samme konstruktionsprincip, som når man bygger et hus med træ som bærende element.
Et hus af stål og plader har ydervægge, der består af et skelet af galvaniseret stål, som er beklædt med plader på indersiden. Tilsammen kan stålskelettet og pladen stabilisere huset og bære vægten af taget, hvis væggene ellers er forankret grundigt til fundamentet og afstivet ordentligt.
Ydervæggen opbygges på følgende måde:
- Først opsættes et stålskelet af stålprofiler, der har form som et firkantet C.
- Imellem C-profilet isoleres med isoleringsmåtter, fx i en tykkelse på 200-250 mm.
- På indersiden af stålskelettet placeres en dampspærre (fx en plastfolie), som sikrer, at fugt indefra ikke kan trænge ud og kondensere i den koldeste del af vægkonstruktionen. Dampspærren skal slutte helt tæt til omkring vinduer, døre og gennemføringer, som fx udeluftventiler.
- På indersiden af dampspærren placeres et vandretliggende Z-stålprofil, som ligner et udstrakt Z, hvor de vandrette linjer er forskudt af hinanden. Stålprofilen sørger for, at der ikke opstår en kuldebro, hvor kulden kan blive ledt ind gennem væggen.
- Imellem Z-profilerne isoleres der igen, fx med 75-95 mm isoleringsmåtter.
- På den indvendige side af dampspærren trækkes alle installationer, så der skal laves så få huller som overhovedet muligt i dampspærren.
- Til sidst beklædes den indvendige side af væggen med plader.
Pladerne til den indvendige side af væggen kan fx bestå af:
- Gips: 12,5 mm traditionel gipsplade med et lag karton på hver side af en gipskerne. Her er 2 lag nødvendigt.
- Fibergips: 15 mm hård gipsplade støbt af papir, vand og gips. Her er 1 lag tilstrækkeligt.
- Træplader med fer og not: Fx OSB-plader eller fin krydsfiner som Østenfinér. Dette kræver dog en bagvedliggende plade, som er godkendt brandmæssigt til opbygning af en bærende væg. Træplader giver et naturligt rustikt udtryk, som ikke nødvendigvis kræver behandling med maling, men som med tiden bliver mørkere og får patina.
Udvendigt beskyttes ydervæggen med en lukket facade, fx en træbeklædning, en cementbaseret plade med puds eller en murstensvæg (skalmur), som holder regnen væk fra gipspladerne og stålskelettet.
Bag facaden er der normalt et ventileret hulrum op til en vindtæt beklædning på ydersiden af C-profilet. Der findes også facadesystemer, som fastgøres direkte på den bærende konstruktion og ikke kræver ventileret hulrum.
Leverandørerne af byggematerialerne har udførlige brugsanvisninger. Du kan også vælge at få huset bygget af håndværkere, som du får anbefalet af leverandøren, og som du ved, har erfaring med produktet. Leverandører af denne type byggeri er fx Gyproc, Knauf, danske Bygcom og Triplan.
Konstruktionen er magen til den, der bruges i et træhus. I et træhus er der blot brugt træstolper og træbjælker i stedet for stål.
Er stål og plader velegnet til lavenergihus?
Et lavenergihus med ydervægge af stål og plader skal have et tykt lag isolering inde i stålskelettet. Det er isoleringens tykkelse, der afgør, hvor stort varmetabet gennem væggene er.
Varmetabet opgives som væggens U-værdi. I et lavenergihus eller et passivhus vil ydervæggens U-værdi normalt være ned i nærheden af 0,1. Jo tykkere den samlede isolering i væggen er, jo lavere er U-værdien.
Et hus lavet af stål og plader kan sagtens leve op til kravene for et lavenergihus eller et passivhus med den rette mængde isolering.
Hvordan skal ydervæggen laves, når skelettet består af pladebeklædt stål?
En ydervæg der er velegnet til et lavenergihus, bør have en U-værdi på mindst 0,12 W/m2K. Den kan fx opbygges af et stålskelet med i alt 335 mm isolering (240 mm imellem C-profilet og 95 mm imellem Z-profilet). Dertil kommer pladerne på indervæggen, samt den udvendige facade. Bidraget til U-værdien er dog lidt bedre for letbeton og mursten, end det for eksempel er ved pladebeklædninger.
Væggen med stålskelet bliver mellem 37-47 cm tyk alt efter valg af facade. En tilsvarende ydervæg i traditionelt byggeri med skalmur og bærende væg af eksempelvis gasbeton måler ca. 52 cm. Ved et parcelhus på 150 m² giver 10 cm tyndere ydervægge til sammenligning 5 m² ekstra boligkvadratmeter.
Væggen kan også isoleres med et endnu tykkere lag isolering, og dermed bliver varmetabet gennem væggen endnu mindre. Det er også muligt at vælge isolering, der isolerer bedre end standard isolering (med en lavere såkaldt lambdaværdi), og på den måde opnå, at væggen bliver en smule tyndere, eller giver en bedre U-værdi.
Lavenergihus med stålskelet og facade i cementbaserede plader under opførelse. Arkivfoto.
Hvor kan du købe materialer til huse af stål og plader?
Der findes flere store leverandører af byggeplader i Danmark. Leverandørerne har forskellige systemer, men de går stort set ud på det samme.
Stålkonstruktionen med gips produceres bl.a. af Gyproc og Knauf. Fibergips produceres bl.a. af JamesHardie/fermacell.
Du kan finde brochurer på producenternes hjemmesider. Nogle af dem er lige til at downloade, og ellers kan du bestille det, du har behov for. Alle producenter har også en masse vejledningsmateriale liggende, som arkitekter og ingeniører kan benytte sig af, når de skal projektere et sådant hus.
Hvordan kommer du i gang med at bygge et lavenergihus af stål og plader?
Når du skal i gang med at bygge et hus af stål og plader, er det lettest at kontakte leverandørerne. De kan henvise til firmaer, der har prøvet at bygge denne slags huse før.
Enhver arkitekt eller bygningskonstruktør kan tegne et sådant hus, og enhver ingeniør kan lave de statiske beregninger, men da konceptet ikke er ret kendt, vil det tage længere tid for dem, hvis det er første gang, de skal udføre beregningerne.
Der skal også udarbejdes en energiramme, så du er sikker på, at huset lever op til bygningsreglementets krav.
Er et hus af stål og plader egnet til selvbyg?
Det er ikke specielt svært at bygge et hus af stål og plader. Så hvis du har håndelag for gør det selv-arbejde, kan du godt bygge huset selv. Du kan få leveret huset som et samlesæt, så du bare skal følge samlevejledningen og gå i gang.
Da huset er meget let, er det yderst vigtigt at få det forankret grundigt i fundamentet og at få det afstivet, så vinden ikke kan blæse det omkuld.
Det er vigtigt, at husets fundament er støbt, så det er helt vandret. Hvis fundamentet er vandret, bliver de lodrette stolper nemlig nærmest pr. automatik lodrette, og det er selvfølgelig optimalt.
Stålstolperne vejer ikke ret meget, og der er forborede huller til skruerne. Byggeplader er derimod tunge og svære at håndtere, så det er en god idé at leje professionelt værktøj, som du kan bruge, når pladerne skal løftes op og stilles på plads.
Hvordan skal et hus af stål og plader vedligeholdes?
Husets vedligeholdelse afhænger helt og aldeles af, hvilken facade du vælger. Hvis du vælger at mure en skalmur op på ydersiden af stålskelettet er vedligeholdelsen minimal. Ligeledes kan du opsætte skifer, som er vedligeholdelsesfrit.
Du kan også beklæde huset med træ eller sætte cementbaserede plader på, så huset kan blive pudset. Både et træhus og et pudset hus skal males med nogle års mellemrum.
Stålskelettet er galvaniseret, eller på anden måde behandlet, så det kan holde i mere end 100 år uden at ruste. Plader har også lang levetid, men det er meget vigtigt at beskytte dem mod fugt.