Hvilke love og regler regulerer dyrehold ved enfamiliehuse?

De overordnede regler for, hvilke dyr du må holde som privatperson, er udstukket i Miljøministeriets Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter i kapitel 4 "Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold". Ifølge den, er der forskel på, hvilke dyr man må holde i henholdsvis landzoner og i byzoner, sommerhusområder og boligområder i landzoner.

Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold i begrænset omfang er tilladt i landzoner, men ikke i de andre zoner. Kommunen kan dog give dispensation i særlige tilfælde. Hold af hunde og høns i et vist omfang samt andre kæledyr er dog tilladt. Det er i øvrigt op til kommunen at fastsætte de nærmere regler for dyrehold i byzone og sommerhusområder og evt. helt forbyde visse dyr.

Kommunernes regulativer

Med udgangspunkt i ovennævnte bekendtgørelse er det op til den enkelte kommune at udforme sine egne regulativer for dyrehold. Regulativerne fastsætter bl.a. de nærmere regler for hold af høns og andre dyr som fugle, ænder, duer m.v.

Hundeloven

Hunde har deres helt egen lov, Hundeloven, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af hundens liv og færden, racer, ejerens pligter og ansvar m.m.

Lov om mark- og vejfred

Andre dyr som fx katte og kaniner hører ind under Lov om mark- og vejfred, der bl.a. beskæftiger sig med dyrenes færden og ejerens erstatningspligt, hvis de forvolder skader på andres ejendom.

Specielle og farlige dyr

Bekendtgørelse om forbud om privates hold af særlige dyr beskæftiger sig bl.a. med en lang række dyr, som er forbudt at holde for private. Det kan enten være, fordi de er farlige, eller fordi det ikke anses for muligt at holde dem på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Dyrevelfærdsloven

De helt grundlæggende regler for dyrevelfærd er nøje beskrevet i Dyrevelfærdsloven.

Hvilke dyr må du gerne holde?

Almindelige kæledyr, som du frit kan holde, er, ud over hunde og katte forskellige slags akvariefisk, smågnavere som kanin, mus og marsvin, hamstere og ørkenrotter og forskellige slags fugle som undulater, parakitter og kanariefugle m.fl.

Fugle, som færdes udendørs, typisk høns, gæs, ænder, kalkuner og duer, må du også gerne have, men her udstikker kommunen særlige regler.

I mange tilfælde vil du kunne få tilladelse til at holde et par geder eller rideheste på din grund, men det vil kræve en dispensation. Du skal desuden overholde de krav til stalde, folde m.m., som kommunen stiller i forbindelse med tilladelsen.

Hvilke forhold skal du være opmærksom på, hvis du ønsker at holde bestemte dyr?

Ud over kravene i Dyreværnsloven, som beskytter dyrenes tarv, er der diverse regler og pligter for forskellige slags dyr, som du skal overholde. Hvis du er i tvivl om, hvilke dyr du må holde på din grund, skal du henvende dig til din kommunes tekniske forvaltning.

Hunde

Hunde skal mærkes med chip eller øretatovering, når de er senest otte uger gamle. Du kan få mærket og registreret din hund hos dyrlægen. Dyrlægen sørger for indberetning til Dansk Hunderegister, og ejeren skal sørge for at opbevare dokumentation for registreringen. Det koster 145 kr. (2023) at registrere en hund. Fra hunden er fire måneder, skal den bære halsbånd med ejerens navn og adresse.

Hvis hunden dør, eller hunden overdrages til en anden ejer skal det meldes til Hunderegistret. Dette kan gøres online på Hunderegistrets hjemmeside. I forbindelse med flytning behøves der ikke ny registrering, da dette foregår automatisk, eftersom hunderegistret er koblet til CPR-registeret og får oplysninger om adresseændringer derfra.

Som ejer er du ansvarlig, hvis din hund forvolder skader, og det er derfor lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring for hunden. Som ejer skal du desuden forebygge, at hunden volder skade.

Hvis hunden er født her i landet og kun opholder sig her, skal den ikke vaccineres mod hundegalskab (rabies). Det er derimod tilfældet, hvis den skal med til udlandet, hvor den skal vaccineres senest 21 dage før afrejse. Skal hunden medbringes til lande i EU, skal den have et EU-pas med dens ID-mærke (chip) og vaccinationer.

Man må maksimal have fire hunde og deres maks. 18 uger gamle hvalpe på ejendommen. Er der flere end fire hunde anses det for en kennel, og det kræver særlig tilladelse.

Generer din hund naboerne ved konstant at gø eller hyle, kan de klage til politiet, som kan pålægge dig at holde hunden inde. Hjælper det ikke, kan du risikere, at hunden bliver fjernet.

Katte

Der er ingen krav om registrering, vaccinationer og forsikring af katte, og der er heller ingen begrænsning på, hvor mange katte du må holde. Ikke desto mindre er det en god idé at få katten øremærket (chip eller tatovering). Det sker hos dyrlægen, som også sender registreringen videre til Kattens Værn og Det Danske Katteregister. Selve registreringen koster 145 kr. (2023).

Skal katten medbringes på rejser i EU, skal den have et EU-pas. Det fås hos dyrlægen. Katten skal være ID-mærket (chip) for at kunne få pas.

Der gælder indtil videre ikke specielle bestemmelser for katte, så derfor hører de ind under Dyreværnsloven og Lov om mark- og vejfred, der bl.a. pålægger dig at holde dine husdyr inde på egen grund.

Kommer du i strid med din nabo, kan han kræve, at du holder katten væk fra hans grund. Du kan blive gjort erstatningspligtig, hvis katten forvolder skader på fx beplantning.

Hønsehold

Normalt vil kommunen sætte en begrænsning for, hvor mange høns du må holde, typisk omkring 10 og højst 1 hane. Hvis du holder høns, er det dit ansvar, at det ikke er til gene for omgivelserne. En hane vil typisk gale meget tidligt om morgenen, og der kan derfor være regler om, at hanen først må blive lukket ud af det mørke hønsehus, efter at naboerne kan formodes at være stået op. Ved klager fra naboerne kan kommunen kræve forbedringer af hønsehuset eller slagtning af hanen.

I nogle områder kan der være bestemmelser i lokalplanen, grundejerforeningen eller andelsboligforeningen, som forbyder fjerkræhold eller evt. haner. I de tilfælde gælder de lokale regler frem for kommunens generelle.

Hønsehuset skal opfylde bygningsreglementets krav til placering af småbygninger på grunden, og der vil i kommunens regulativer normalt også være krav til hønsehuset/hønsegården og til, at foder opbevares i rottesikre beholdere.

På grund af risiko for fugleinfluenza hos vilde fugle er det lovpligtigt at fodre og vande høns indendørs eller under fast halvtag. Der kan i visse perioder være regler om, at høns skal holdes inden døre grunde forhøjet smittefare. Du kan på Fødevarestyrelsens hjemmeside se om, der er forbud mod at lade høns gå rundt uden tag over hovedet og få gode råd til hobbyfjerkræavlere om at undgå fugleinfluenza.

Må du holde pingviner?

Ud over de landbrugsdyr, der som nævnt ikke må holdes i byzoner m.m., er der en lang række dyr, som er nævnt i Bekendtgørelse om forbud om privates hold af særlige dyr, som du som privatperson ikke må holde. Det kan enten være, fordi de kan være farlige, eller fordi det er meget vanskeligt at holde dem på en forsvarlig måde.

Det drejer sig om mange forskellige typer pattedyr, bl.a. større rovdyr, havlevende pattedyr som sæler og hvaler og visse typer gnavere, pungdyr m.fl.

Der er også mange slags fugle, som det er forbudt at holde, fx storke, natravne, strudse og pingviner, og det gælder alle arter. Visse typer krokodiller og kvælerslanger og alle typer giftsnoge og hugorme er forbudt at holde.

Når det gælder fisk, er det især hajarter, som står på listen over forbudte dyr. Af andre typer kan nævnes flere typer varaner, blæksprutter, giftige skorpioner og edderkopper, som også er forbudte at holde. Du kan læse hele listen her.

Forbudte hunderacer

Det er forbudt at besidde og opdrætte følgende hunderacer:

  • Dogo argentino
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac
  • Amerikansk bulldog
  • Pit bull terrier
  • Tosa Inu