Hvorfor skal du overveje en luft til vand-varmepumpe?

En varmepumpe er en af de mest effektive opvarmningsformer, du kan opvarme dit hus op med. Den bruger el, når den producerer varme til dine radiatorer, gulvvarme og varme vand. El vil inden for en kortere årrække primært komme fra vedvarende energikilder som fx sol og vind. De vedvarende energikilder slipper ikke op, i modsætning til de fossile brændsler, som kul, olie og naturgas. Det er begrænsede ressourcer, der slipper op på et tidspunkt, og som ved afbrænding udleder store mængder CO2.

Hvornår skal du overveje en luft til vand-varmepumpe?

Står du over for at skulle udskifte et gammelt oliefyr eller gasfyr, kan du overveje en luft til vand-varmepumpe, hvis du ikke har tilstrækkeligt haveareal til et jordvarmepumpe. Du kan spare op imod halvdelen af din varmeudgift.

En luft til vand-varmepumpe kan ligesom en jordvarmepumpe anvendes til både rumopvarmning og varmt brugsvand.

Den økonomiske fordel ved en luft til vand-varmepumpe er en smule mindre end ved et jordvarmeanlæg. Til gengæld kræver jordslangerne til en jordvarmepumpe, at du som udgangspunkt har dobbelt så mange kvadratmeter tilgængeligt haveareal som det boligareal, der skal opvarmes. Så hvis du ikke har have nok eller ikke ønsker din have gravet op, er luft til vand-varmepumpen et godt alternativ. Selve investeringen er også mindre til en luft til vand-varmepumpe end til en jordvarmepumpe.

En luft til vand-varmepumpe er økonomisk særlig fordelagtig, hvis du har vandbåren gulvvarme. Det skyldes, at det vand, der varmes op med en varmepumpe, har en lavere fremløbstemperatur end det fra et olie- eller gasfyr. At varmen i de enkelte rum fordeles via hele gulvfladen er, på grund af den lavere fremløbstemperatur, mere effektiv, end hvis rummene opvarmes via radiatorer.

Hvis du har fjernvarme, kan det i langt de fleste tilfælde ikke svare sig at overveje en luft til vand-varmepumpe. Er der fjernvarme i området, vil der oftest være tilslutningspligt til fjernvarmen. Desuden kan fjernvarme vise sig at være billigere i drift.

Varmepumper kræver, at boligen er velisoleret. Fremløbstemperaturen på det vand, som skal opvarme boligen er ikke så høj som det fra et olie- eller gasfyr. Derfor skal huset være velisoleret for at kunne varme bygningen ordentligt op. Du kan også opleve, at antallet af radiatorer skal øges eller udskiftes til større udgaver, så der er et større areal til at afgive varme. Hvis boligens fordelingsanlæg er et et-strengs anlæg, er en luft til vand-varmepumpe måske ikke den rette løsning. 

Et et-strengs radiatoranlæg er, når der kun er ét varmerør, som løber igennem huset, og som forbinder både frem- og returløb fra den enkelte radiator.

Varmepumper er drevet af strøm, men er din bolig registret som elopvarmet på BBR, kan du få en reduceret pris på elafgiften, på det forbrug der ligger over 4.000 kWh/år.

Hvordan fungerer en luft til vand-varmepumpe?

En luft til vand-varmepumpe udnytter varmeenergien i luften, og den kan levere tilstrækkelig varme til din bolig året rundt, også når der er frostgrader i luften. Den består af en udedel og en indedel.

Udedelen består af et anlæg med en ventilator, som placeres i umiddelbar nærhed af dit hus. Ventilatoren trækker udeluften forbi en varmeveksler. Her overføres varmen i luften til et kølemiddel, og ved hjælp af en kompressor i varmepumpen hæves trykket og derved temperaturen i kølemidlet.

Det er samme princip som i et køleskab, hvor varmen trækkes ud af luften inde i køleskabet og afgives på bagsiden.

Det opvarmede kølemiddel ledes via isolerede rør ind til varmepumpens indedel, hvor kølemidlet opvarmer vandet. Derefter løber afkølet tilbage til varmepumpen, hvor det på ny opvarmes.

Inde i huset består anlægget som regel af en lille 'indedel' med styreelektronik. Der findes varmepumpemodeller, hvor kompressoren er placeret i indedelen i stedet for i udedelen.

Varmepumpen skal have strøm for at fungere, men en luft til vand-varmepumpe leverer typisk ca. 3-4 kWh varme for hver kWh el, den forbruger. Derfor er varmepumpen økonomisk attraktiv.

I meget kolde perioder (under -10 grader), eller hvis flere af husets beboere bruger meget varmt vand samtidig, kan det knibe med at holde temperaturen oppe. Derfor vil man for at sikre varmt vand ved spidsbelastninger normalt have en elpatron monteret i varmtvandsbeholderen.

Sådan fungerer en luft til vand-varmempumpe

Hvad koster en luft til vand-varmepumpe?

Den samlede pris for en luft til vand-varmepumpe afhænger af boligens størrelse, og hvor godt den er isoleret. Det danner grundlag for varmepumpens størrelse og installationens omfang med fx flere eller større radiatorer. Desuden kan der være ekstraudgifter hvis elinstallationen skal udvides. Du skal regne med et prisleje på 80.000-130.000 kr.

Vælger du at investere selv, kan du frem til 2026 få tilskud fra Bygningspuljen, som er en tilskudsordning til energiforbedringer, der administreres af Energistyrelsen. Tilskuddet er sat, så det dækker op til 25 % af investeringen. Læs mere om Bygningspuljen her.

For at få tilskud er det et krav, at installationen foretages af en VE-godkendt installatør. Det er en garanti for at du får den rigtige installation.

Har du ikke økonomisk råderum til selv at investere, kan du i stedet vælge at få en varmepumpe på abonnement. Her lader du et energiselskab stå for alt det praktiske med installation af varmepumpe og skrotning af det gamle fyr.  

Med en varmepumpe på abonnement slipper du for selv at skulle købe en varmepumpe og tænke på installation, drift og service.

Hvor meget sparer du med en luft til vand-varmepumpe?

I et mellemstort hus på 130 kvadratmeter med fire beboere ligger den årlige udgift for en luft til vand-varmepumpe på cirka 8.000 kr. (el og service). Tilsvarende vil et nyt oliefyr koste knap 23.500 kr. årligt (fyringsolie og service).

Der er en merinvestering på 45.000 kr. ved at købe en luft til vand-varmepumpe i stedet for et nyt oliefyr. Det betyder, at der blot vil gå tre år, før merinvesteringen er hentet hjem. Varmepumpen holder typisk i ca. 15-20 år.

Jo større huset er, des mere sparer du med en luft til vand-varmepumpe, og jo hurtigere er merinvesteringen hentet hjem.

Hvilke fordele og ulemper er der ved en luft til vand-varmepumpe?

Fordele

  • Reducerede varmeudgifter ved at skifte fra olie eller naturgas.
  • Slut med at tænke på olietank og oliefyr.
  • Du støtter den grønne omstilling.
  • Høj driftssikkerhed.
  • Nem betjening.
  • Ingen lugtgener i fyrrum.
  • Lav fremløbstemperatur, der er velegnet til vandbåren gulvvarme.

Ulemper

  • Udedelen støjer. Bør ikke stå tæt på soveværelse eller skel til nabo.
  • Ikke helt så effektiv og økonomisk som jordvarme.
  • Nogle synes ikke, den er pæn at se på.
  • Lav fremløbstemperatur, der i nogle tilfælde kan kræve nye radiatorer.
  • Skal dimensioneres korrekt til hvert enkelt hus.
  • Dur ikke i dårligt isolerede huse.

Hvordan vælger du en luft til vand-varmepumpe?

Begynd med at indhente tilbud fra 2-3 installatører. Du skal ikke udføre arbejdet selv. Kun en fagmand kan optimere og udvælge anlægget, så du får varme nok og den højst mulige økonomiske fordel. Spørg også til referencer, og hvilken serviceordning firmaet har.

Vælg installatører, som anbefales og er uddannet af førende varmepumpefabrikanter, eller som er tilsluttet Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører (se nedenfor under henvisninger).

Installatøren skal møde op hos dig og gennemgå huset, herunder husets fordelingsanlæg, ligesom han skal bede om oplysninger om husets varmeforbrug, husets størrelse og om den nuværende opvarmningsform. Det er nemlig afgørende for den økonomiske fordel, at varmepumpen dimensioneres korrekt til netop dit hus.

Du kan med fordel overveje at anvende den frivillige standard 'DS 1150', som Energistyrelsen anbefaler. Standarden har krav til, at installatøren og bygningsejeren i fællesskab planlægger placering og dimensionering af varmepumpen. Installatøren forpligter sig desuden til at følge en kontrolplan, og følge arbejdet op med en kontrolrapport.

Varmepumpens størrelse (ydelse) angives i kW (kilowatt). Jo større huset er, og/eller jo dårligere huset er isoleret, jo større skal varmepumpen være. Det er muligt at købe varmepumper, der er frekvensstyret, også kaldet behovsstyret. Disse modeller er mere effektive, men er som regel også dyrere.

Installatøren vil normalt foreslå et varmepumpefabrikat, som han forhandler. Det er mest trygt for dig, hvis varmepumpen står på Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. For at stå på denne "blåstemplede" liste skal varmepumpen opfylde en række minimumskrav til produktkvalitet.

Du skal sikre dig, at installatøren i sit tilbud medregner, at han fjerner et eventuelt fyr og lukker af for eventuel olietank.

Sammen med installatøren skal du finde en egnet placering til varmepumpen udenfor. Det må ikke være for tæt på skel til nabo eller lige under et soveværelsevindue, da varmepumpen larmer, især når den med mellemrum afiser.

Varmepumpen bør dog ikke placeres for langt væk fra huset, da der kan være varmetab fra rørene, der leder det opvarmede kølemiddel ind i huset. Dette ved den uddannede installatør.

Hvordan foregår installationen af en luft til vand-varmepumpe?

Installationen af en luft til vand-varmepumpe tager typisk to dage, hvor du må forvente at være uden varme en halv til en hel dag.

Først fjernes det eksisterende anlæg, normalt et oliefyr. Derefter bores der i væggen ind til rummet med varmtvandsbeholderen hul til varmepumpens rør, og den indvendige elektronik monteres. Til sidst opstilles varmepumpen udenfor - på et stativ med afstand til underlaget, og der trækkes rør fra varmepumpen til varmtvandsbeholderens tilslutning.

Du skal anmelde det færdige anlæg til BBR-registeret og orientere dit forsikringsselskab.