Du må gerne sprede både hestepærer, kokasser og anden husdyrgødning i din have. Dog må det ikke give anledning til forurening af grundvand eller medføre gener for omgivelserne, fx ved at tiltrække fluer eller give lugtgener for dine naboer. En vigtig forudsætning for at undgå gener er at anvende husdyrgødning på tidspunkter, hvor jord eller planter har behov for næring.

Din kommune kan have indført regulativer, så tjek, om der gælder særlige regler, hvor du bor.

Gå uden om gyllens grimme lugt

Der er klare regler for, hvor og hvornår landmænd og virksomheder, der beskæftiger sig med plante- eller dyreavl, må sprede husdyrgødning som fx gylle. Og selvom haveejere ikke er underlagt de samme retningslinjer, er det en god idé at undgå gylle i staudebedet.

Gylle spreder nemlig en grim og generende lugt, der bliver hængende et godt stykke tid til gene for omgivelserne.

Husdyrgødning gavner jordens liv

Mange haveejere bruger til gengæld møg fra fx køer, heste eller høns som gødning i haven. Sammenlignet med kunstgødning er der en gevinst ved at anvende organisk husdyrgødning i haven, da det bidrager med stoffer og strukturer, der gavner jordens liv af mikroorganismer.

Men vær forsigtig. Husdyrgødning kan nemlig også udgøre en risiko for dine planter – og din sundhed.

Husdyrgødning indeholder meget kvælstof

Husdyrgødning indeholder en større mængde kvælstof end kunstgødning, og det skal du tage højde for inden brug, ellers kan det resultere i ødelagte rødder og svedne blade og stængler.

Det bedste råd er at sende husdyrgødningen en tur gennem kompostbunken først og dernæst at sørge for at finde den rette dosis gødning til dine planter.

Indholdet af næringsstoffer i husdyrgødning varierer, alt efter hvilket dyr det stammer fra. Ligesom der er stor forskel på, hvor meget kvælstof havens forskellige afgrøder og planter kan tåle.

havenyt.dk kan du læse en vejledning om beregning af gødningsmængder til køkkenhavens grøntsager. Her kan du også se en oversigt over kvælstofindholdet i de forskellige former for husdyrgødning.

Brug fornuften - bakterier i dyregødning kan gøre dig syg

Af sundhedsmæssige grunde bør du aldrig anvende husdyrgødning i nærheden af grøntsager, som skal spises uden at blive skrællet eller tilberedt på anden vis, da der er risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende tarmbakterier.

Anvend heller aldrig frisk gødning fra besætninger, der har været angrebet af salmonella eller andre sygdomme.

Sådan bruger du husdyrgødning i haven

Har du en portion husdyrgødning, du gerne vil sprede i din have, er der flere fremgangsmåder.

1. Omsæt husdyrgødningen til kompost

Du kan med fordel sende møget en tur gennem kompostbunken sammen med dit øvrige haveaffald. Det giver dig en fin gødning, som er velegnet til havens bede. Samtidig vil eventuelle bakterier og sygdomskim blive nedbrudt under komposteringen.

Du kan tilføre kompost til jorden i foråret inden plantning eller sætning af løg og kartofler. Såede afgrøder skal ikke have gødning, før planterne er i god vækst.

Sådan omsætter du husdyrgødning til kompost:

  • Fordel møget i kompostbunken i tynde lag.
  • Adskil hvert lag husdyrgødning med ca. 20 cm groft haveaffald.
  • Opbevar møget i en bunke på jorden, hvis der ikke er plads til al gødningen i kompostbunken på en gang.
  • Overdæk bunken med fx et tykt lag halm.
  • Dæk evt. kompostbunken med en presenning, så du holder på fugten, og næringsstofferne ikke bliver vasket ud, når det regner. Det kan også mindske eventuelle lugtgener.
  • Efter 1-2 år er komposten helt omsat. Du kan allerede inden anvende grov kompost til vinterdække eller delvist omsat kompost til køkkenhavens bede inden plantning.

Har du ikke en kompostbunke, kan du kompostere møget for sig selv. Her er det vigtigt at få dækket det godt af, så regnen ikke udvasker næringsstofferne. Brug kompostdug, plastic eller et 30 cm tykt lag halm.

2. Brug husdyrgødningen som vinterdække

Du kan også anvende husdyrgødningen som beskyttende vinterdække på den bare jord i fx køkkenhaven. Sørg for at bruge husdyrgødning, der er blandet med rigeligt halm, så vinterdækket er luftigt. Anden gødning, herunder hønsemøg og kaningødning, der indeholder høje koncentrationer af kvælstof, bør sendes gennem kompostbunken først.

Vinterdækket fordeles sent på efteråret. Rester, som ikke er blevet omsat, fjernes sidst i marts, hvor jorden har brug for solens varme. Ulempen ved denne brug af husdyrgødningen er, at næringsstoffer risikerer at regne væk.

Læs mere om brug af vinterdække på havenyt.dk.

3. Fortynd husdyrgødningen med vand

Har du planter eller afgrøder i haven, der lider af akut kvælstofmangel, kan du lave et udtræk af gødningen ved at blande den med vand. Blandingen må ikke være stærkere end ca. 0,5 g kvælstof pr. liter. Du kan bruge disse omtrentlige angivelser af kvælstofindhold pr. 10 kg fast gødning som rettesnor:

  • Kvæg - 50 g
  • Svin - 70 g
  • Hest - 69 g
  • Får - 79 g
  • Fjerkræ - 269 g
  • Kaningødning og specielt duegødning indeholder endnu mere kvælstof end fjerkrægødning.

Vær varsom, hvis du anvender denne metode. Det kræver hårdføre afgrøder, der kan tåle en stor mængde kvælstof. Derudover bør du af sundhedsmæssige hensyn ikke anvende udtrækket på eller i nærheden af grøntsager, der skal bruges til frisk forbrug eller snart skal høstes, eller steder, hvor der fx er legende børn.

Fortynd altid med rigeligt vand, og brus planterne over med rent vand bagefter, da bladene ellers kan svides.

Skaf husdyrgødning i lokalområdet

Har du ikke selv husdyr, kan du forsøge at lave en aftale med en landmand eller en rideskole om at overtage noget.

Tjek evt. hjemmesiden deljorden.dk, hvor du kan forsøge at finde en i dit lokalområde, der har husdyrgødning i overskud. Du kan også efterspørge husdyrgødning gennem et opslag på siden.

At gøde med urin kræver tilladelse

Urin fra mennesker har faktisk en ganske god gødningsværdi, og der findes haveejere, som bruger urin i haven for at få tingene til at gro bedre. Det kan fx lade sig gøre, hvis du har et separationstoilet, der opsamler urinen for sig.

Du skal dog være forsigtig, da ubehandlet urin kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer og derfor som udgangspunkt ikke er tilladt at bruge til jordbrugsformål.

Vil du anvende urin i haven, skal det lagres i minimum 6 måneder. Herefter kan kommunen give tilladelse til, at urinen anvendes til afgrøder, der ikke skal spises. Husk at fortynde med vand først.

Kilde: Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål