Spørg Bolius

Må naboens hane vække mig kl 4 om morgenen? - eller er der regler for hønsehold?

Kære Bolius

Er det lovligt, i et villakvarter, at have en hane, der galer hver morgen kl. 4 og senere på dagen med mellemrum?

Med venlig hilsen Per S

Kære Per S

Det er det muligvis ikke, men det kan komme an på, hvor du bor.

De enkelte kommuner har forskellige regler for hønsehold i private haver. Bl.a. om, hvor mange høns man må holde, om man må have en hane og under hvilke betingelser.

Du kan finde oplysningerne om, hvilke regler der gælder i din kommune på kommunens hjemmeside.

Fx skriver Lyngby Taarbæk kommune i sit Fugleregulativ bl.a.:

"Omfatter et hønsehold en hane eller i øvrigt giver anledning til støjgener, skal hønseholdet holdes inde i mørklagt lokale fra kl 21.00 til kl 7.00 mandag til fredag og fra kl 21.00 til kl 9.00 på lørdage samt søn- og helligdage." - og at, hvis man er generet af naboens fuglehold, skal man kontakte naboen, og hvis man ikke kan finde en løsning, så sende en klage til kommunen

Men der kan være stor forskel på reglerne i de enkelte kommuner.

Derudover kan der i de enkelte grundejerforeninger gælde særlige regler, og der kan i lokalplaner eller servitutter være yderligere regler for dyrehold.

Læs mere: Må du holde hane i haven

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden