Mærkningsordninger for byggematerialer

Her får du et overblik over mange af de mærknings-, kontrol- og godkendelsesordninger, der findes for byggematerialer.

Hvilke officielle godkendelsesordninger for byggematerialer findes der?

Der findes et hav af mærknings-, kontrol- og godkendelsesordninger for byggematerialer. Her forsøger vi at skabe et overblik over de forskellige ordninger.

Mærkning af lovlige byggematerialer

Der er en lang række kontrol- og godkendelsesordninger, man skal tage højde for, når man benytter bygningsmaterialer. Blandt andet stiller Bygningsreglementet en række krav til, hvilke materialer der må benyttes.

Der er en lang række kontrol- og godkendelsesordninger, man skal tage højde for, når man benytter bygningsmaterialer. Blandt andet stiller Bygningsreglement for småhuse en række krav til, hvilke materialer der må benyttes. Foto: Torben Klint

Der er en lang række kontrol- og godkendelsesordninger, man skal tage højde for, når man benytter bygningsmaterialer. Blandt andet stiller Bygningsreglement for småhuse en række krav til, hvilke materialer der må benyttes. Foto: Torben Klint

Bygningsreglementet stiller en række krav til byggematerialer, der bruges i bestemte sammenhænge, bl.a. som udvendige materialer, tagbelægninger, facader og i de bærende konstruktioner inde i huset, etageadskillelser m.m. Det drejer sig bl.a. om krav til materialernes styrke, brandsikkerhed og påvirkning af sundheden.

Byggematerialer, der er omfattet af bygningsreglementets krav, skal være godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Dansk Standard (DS) udgiver en række standarder og normer, som bl.a. gælder for byggematerialer. Disse standarder og normer lægger sig tæt op ad reglerne i bygningsreglementet og fungerer som en konkretisering af reglerne på bestemte områder, f.eks. konstruktioner og fundamenter.

Nogle byggevarer får i dag en såkaldt MK-godkendelse (MK står for materialer og konstruktioner) eller en VA-godkendelse (VA står for vand- og afløbsinstallationer). Disse godkendelser bruges stadig i en overgangsperiode, men inden for en overskuelig årrække vil Danmark indgå i en fælles europæisk godkendelsesordning for byggematerialer, ETA (Europæisk Teknisk Godkendelse). I Danmark står firmaet ETA-Danmark A/S for at administrere disse ordninger for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere om MK-godkendelse og VA-godkendelse på ETA-Danmarks hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Love og regler om byggematerialer

Den europæiske CE-mærkning

CE-ordningen er en europæisk mærkningsordning, som skal sikre produkters frie bevægelighed på EU's indre marked. CE-mærket fungerer som en slags "produktpas", som gør det tilladt at markedsføre og sælge et produkt i hele EU. CE-mærket er ikke lavet af hensyn til forbrugeren, men bl.a. i forhold til byggevarer bruges det alligevel som en slags kvalitetsmærke. Når du køber en CE-mærket byggevare, kan du være sikker på, at varen overholder en række krav til miljø, sundhed og sikkerhed ifølge de gældende standarder i EU. Et CE-mærke betyder altså ikke nødvendigvis, at produktet er tilladt at bruge i Danmark.

Læs mere om CE-mærkning på ETA-Danmarks hjemmeside.

"Keymark" er et europæisk kvalitetsmærke, der bygger oven på CE-mærket. Et byggemateriale mærket med Keymark skal leve op til en række udvidede krav i forhold til den europæiske CE-standard.

Hvilke frivillige kontrolordninger for byggematerialer findes der?

Der findes en lang række frivillige kontrolordninger for byggevarer, der skal dokumentere, at produkterne lever op til kravene i bygningsreglementet og fra Dansk Standard eller de europæiske krav. De virksomheder, der frivilligt har tilmeldt sig en af disse kontrolordninger, får af en uvildig instans kontrolleret og godkendt, at deres byggevarer opfylder de relevante krav og standarder på området.

En del gamle og nye kontrolordninger er lagt ind under Dancert, der er Teknologisk Instituts certificeringsorgan. Det gælder f.eks. T-virkeordningen, der er erstattet af kontrolordningen DS 483. Ordningen, der kontrollerer, at træ til konstruktioner overholder bestemte krav til styrke, erstattes fra 1. september 2012 af CE-mærkning.

Også Træpladekontrollen (TP) er overtaget af Dancert. Her kontrolleres, at træbaserede pladematerialer lever op til EU's standarder, så pladerne kan CE-mærkes, og at kravene i bygningsreglementet og Dansk Standard er opfyldt. Dancert styrer også Dansk Mørtelkontrol, som kontrollerer, at mørtelproducenternes produkter lever op til de europæiske regler.

Betonvare Kontrollen (BVK)

Betonvare Kontrollen er en kontrolordning for brugere og producenter af betonvarer, f.eks. afløbsrør og -brønde, belægningssten og betontagsten. Fabrikker, der er tilsluttet BVK-ordningen, får udtaget prøver fra deres varelager for at dokumentere, at de opfylder de gældende krav og standarder på området.

Læs mere HER.

Dansk Murstenskontrol

Dansk Murstenskontrol er en frivillig kontrolordning, som er dannet af virksomheder, der fremstiller mursten og murværkselementer. Ordningen kontrollerer, at produkterne opfylder både europæiske og danske krav til murværkskonstruktioner.

Læs mere HER.

DUKO

Dansk Undertagsklassifikationsordning DUKO er etableret af en række aktører indenfor byggeriet, blandt andet Dansk Byggeri og Statens Byggeforskningsinstitut. Ordningen deler undertagsmaterialer op i forskellige anvendelsesklasser, alt efter hvordan de skal anvendes og hvor hårdt de vil blive belastet. På hjemmesiden kan bygherrer og professionelle indenfor byggeriet ret nemt klikke sig frem til den rigtige undertagsløsning.

Der er forskellige kontrolordninger for både træ, beton, mørtel og mursten.

Der er forskellige kontrolordninger for både træ, beton, mørtel og mursten.

Hvilke andre mærkningsordninger for byggematerialer findes der?

Ud over de nævnte ordninger findes der en tredje slags ordninger, der typisk stiller en række krav til produkterne, som ligger ud over lovgivningens krav. Det kan f.eks. være krav til kvaliteten eller til produktets miljøvenlighed.

Miljømærkerne Svanen og Blomsten

Svanen og Blomsten er henholdsvis det nordiske og det europæiske miljømærke. Hvis du vælger produkter, der er mærket med Blomsten eller Svanen, har du en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags, at kvalitet og funktion er mindst lige så god som andre produkters, og at byggevaren ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

Læs mere HER.

Dansk Indeklima Mærkning (DIM)

Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning af indeklimaet. Indeklimamærket er fælles for Norge og Danmark. Formålet med indeklimamærkningen er at forbedre indeklimaet i bygninger ved dels at give producenterne et redskab til at udvikle mere indeklimarigtige produkter, dels at give forbrugerne et redskab til at udvælge mere indeklimarigtige produkter.

Læs mere HER.

Dansk Vindues Verifikation (DVV)

Dansk Vindues Certificering er en uvildig kontrolordning. Ordningen skal sikre, at de mærkede vinduer og yderdøre lever op til en række minimumskrav til materialekvalitet og udformning.

Læs mere HER.

Energimærkningsordningen for vinduer

Energimærkningsordningen for vinduer er etableret af Vinduesindustrien efter aftale med Energistyrelsen. Energimærkerne viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er, hvor A er bedst og F dårligst. Ordningen gør det nemmere at finde det mest energirigtige vindue. For at overholde bygningsreglementets krav til nye vinduer, skal de være A, B, eller C-mærkede.

Læs mere HER

Dansk Dør Kontrol (DDK)

Dansk Dør Kontrol (DDK) er en frivillig kontrolordning for en række danske producenter af døre. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at produkterne fra de tilsluttede virksomheder lever op til de krav til kvaliteten, som ordningen har fastsat.

Læs mere HER

Dansk Trappe Kontrol (DTK)

Dansk Trappe Kontrol er en kontrolordning for træ- og ståltrapper, som er etableret af Dansk Trappe Fabrikantforening. Alle DTK-mærkede trapper skal leve op til en række krav til kvaliteten. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at de virksomheder, der er med i ordningen, opfylder kravene.

Læs mere HER

Oliefyrservicebranchens Registreringsordning (OR)

OR-ordningen skal sikre en ensartet kvalitet af den oliefyrsservice, som de tilsluttede virksomheder tilbyder ejere af oliefyr. Det indebærer, at virksomhederne skal følge en række anvisninger og retningslinjer for oliefyrsservice. Virksomhedernes arbejde bliver stikprøvekontrolleret.

Læs mere HER

FSC Forest Stewardship Council

FSC er en global mærkningsordning for træ- og papirvarer. En FSC skov er bæredygtig ved, at der ikke bliver fældet flere træer end skoven kan nå at gendanne, således at der ikke netto bliver færre træer over tid i skoven. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

FSC har opbakning fra internationale grønne organisationer som WWF og Greenpeace. Det er en non-profit organisation, der har 10 grundprincipper, som alle FSC-certificeringer verden over bygger på, selvom de specifikke standarder er tilpasset hvert enkelt land, da der for eksempel er stor forskel på vilkårene for skovdrift i Danmark og i den Brasilianske regnskov.

I Danmark er alle statsskove samt to private skove FSC certificerede, og der indtil videre 72 virksomheder i landet, der er godkendte til at sælge og markedsføre færdigproducerede FSC-produkter.

På verdensplan findes der over 20.000 produkter fra FSC-certificerede skove på markedet og i 2007 var der omkring 91 mio. hektar certificeret skov svarende til ca. 21 gange Danmarks areal.

Læs mere hos FSC Danmark. Her kan du også søge efter godkendte produkter, for eksempel inden for havemøbler eller gulve.

Andre mindre kontrol- og godkendelsesordninger

Der findes en række andre mindre kontrol- og godkendelsesordninger. De er listet her:

  • Termorudecertificering
  • Dansk Imprægneringskontrol (DI) 
  • Godkendelsesordning for klima- og varmepumpeanlæg 
  • Teknologisk Instituts kontrolinstans for gasservice, kloak og vvs (TIK) 
  • Varmebehandlingskontrol mod svamp (VKS) 
  • VENT-ordningen (kontrolordning for ventilationsfirmaer og -anlæg)

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Erhvervs- og Byggestyrelsen
  • Statens Byggeforskningsinstitut
  • Teknologisk Institut
  • Byggeriets materialer. Lasse Bengtsson & Preben Selck. Nyt Nordisk Forlag, 2. udgave, 2006.
  • Dansk Standard
  • ETA-Danmark (Europæisk Teknisk Godkendelse)

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab