Mariann samlede 6.000 dræbersnegle på 5 uger

Dræbersnegle i tusindevis har på bare en sæson invaderet Mariann Hjelmgaards have i Præstø. Læs her, hvordan hun nu går til kamp mod de små dræbersnegle

dræbersnegle i køkkenhaven

Når dræbersneglene kommer kan det være svært at holde trit med dem. Foto: Bigstockphoto

- I går morges, da jeg kom ud i min have, lå der en kæmpe klump af dræbersnegle på de saftige blade under min lille hyld. Det var meget ulækkert, fortæller den nu pensionerede pædagog Mariann Hjelmgaard, der på 5 uger har indsamlet mere end 6.000 dræbersnegle i sin villahave på 900 m2 i Præstø.

- Hver dag – tidligt om morgenen og sent om aftenen – tager jeg et par engangshandsker på og går hele haven rundt og indsamler de slimede snegle i en hundepose. Jeg hverken hakker eller klipper dem, da det ligger dybt i mig ikke at slå dyr ihjel, siger hun og tilføjer:

- Men jeg vil heller ikke lægge gift ud, da det ikke er godt for økosystemet, fordi sneglegift også tager andre nyttedyr med i købet.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler dog at aflive dræbersnegle ved at hakke dræbersneglens hoved af med en spade eller klippe det over.

LÆS OGSÅ: Dræbersnegle

dræbersnegle biomasse

Mariann samler dræbersneglene i en hundepose og afleverer dem på genbrugspladsen, hvor de bliver til biomasse. Foto: Mariann Hjelmgaard

Dræbersnegle bliver til gødning via genbrugspladsen

Når hundeposen er fuld, tømmer hun den i en kurv med haveaffald og lægger låg på. Senere på dagen eller dagen efter tager hun kurven med hen på genbrugspladesen og tømmer den ud blandt det andet haveaffald.

- Jeg bor tæt på genbrugspladsen, så det er ikke et problem for mig at tømme min sneglekurv næsten hver dag. Jeg har spurgt og fået at vide, at det er i orden, at jeg lægger sneglene i bunken med haveaffald, da al haveaffaldet bliver lavet om til biomasse og derfor varmet så meget op – til 100 grader – at hverken snegle eller æg kan overleve.

Selvom Mariann Hjelmgaard har tre pindsvin, mange fugle, et par padder og tudser i sin have, er disse naturlige fjender af dræbersnegle ikke nok til at forhindre, at hun på visse dage, og især når det har regnet, kan indsamle op til flere hundrede snegle, der også omfatter agersnegl og nøgen havesnegl.

Dræbersneglen kom pludselig i år

Det er nyt for Mariann Hjelmgaard at have så mange dræbersnegle, der er en invasiv art fra varmere himmelstrøg og også kaldes for iberisk skovsnegl.

- Jeg har haft min have i over 12 år og har aldrig før haft dræbersnegle – bortset fra nogle få sidste år, som jeg fik samlet ind løbende, uden at det var hver dag.

- På mine daglige gåture med hunden har jeg ved at snakke med folk kunnet følge sneglenes vandring fra have til have i vores kvarter. I 2013 var de så langt som 100 meter væk fra min have, og det er, som om de med sneglefart så at sige er vandret ind i min have fra vest siden sidste år, forklarer hun.

- Ikke alle af mine 5 naboer har problemer med dræbersnegle. Mine naboer mod vest og øst har mange af de iberiske skovsnegle. De to haver mod syd har ikke oplevet disse snegle endnu. Til gengæld har den ene have mod syd så mange snegle med hus på, at de nærmest vader rundt i dem. Men de æder jo ikke planterne, som dræbersneglene gør.

SE TEMA: Dræbersnegle

sandbed rive dræbersnegle

Dræbersneglene har det med at grave sig ned langs kanten af bedet, det er derfor jeg har en lille rive. Jeg er begyndt at grave ud til en rende langs bedet, som jeg vil komme sand i. Derudover vil jeg sætte et bræt ned i sandet hele vejen rundt med en galvaniseret skinne foroven som bukker udover, så sneglene ikke kan kravle ind i bedet, forklarer Mariann. Foto: Mariann Hjelmgaard

Sandbed som snegleværn mod bær og planter

Ud over bladene på hendes hyld har sneglene også været i gang med hendes jordbær, salat, spinat, ærter, blomster og tomatplanter. For at forhindre, at dræbersneglene går yderligere ombord i hendes planter, har hun planer om at lave et sandbed rundt om dem.

- Jeg har tænkt mig at grave en lille rende rundt om mine bær og grøntsager og fylde sand i, for jeg har hørt, at dræbersnegle ikke kan lide sand og vist også dør af at kravle ud på det, fordi de tørrer ud.

LÆS OGSÅ: Dræbersnegle

Går efter dræbersneglene og skåner nyttesneglene

Mariann Hjelmgaard ved godt, at mange sneglearter er nyttedyr, fordi de bl.a. æder planterester og døde dyr og også er føde for andre dyr som biller, pindsvin og ræve.

- Jeg er helt klar over, at mange snegle er nødvendige for at opretholde vores økosystem, fx er den leopardplettede gråsnegl vigtig, da den både spiser de nedfaldne blade og også dræbersneglen. Hvis jeg er i tvivl, om en snegl er skadelig eller ej, går jeg ind og tjekker Sneglenøglen på Naturstyrelsens hjemmeside.

Du kan finde sneglenøglen her.

dræbersneglene tomatplanter

Dræbersneglene har fundet frem til de udendørs tomatplanter. Foto: Mariann Hjelmgaard

Nyder sin have på trods af mange dræbersnegle

Selvom Mariann Hjelmgaards have må siges at være temmelig plaget af dræbersnegle, formår hun alligevel at nyde haven.

- Det er selvfølgelig ikke rart at have så mange snegle, da det går ud over mange planter. Men jeg er stadig glad for at være i min have og forsøger at finde en balance for både haven og de fleste af sneglene.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab