Tusindvis af forventningsfulde feriegæster og forretningsrejsende passerer hver dag forbi Karin Scholkmanns hjem. Det er de næppe klar over, for Karin Scholkmanns have er gemt bag en høj, grå mur.

Hun er nabo til den københavnske metrolinje, der fragter passagerer frem og tilbage til lufthavnen i Kastrup. I modsætning til det meste af metrosystemet er linjen forbi familien Scholkmanns hjem ikke gravet ned.

Det var ellers ønsket fra mange beboere i kvarteret omkring Roselillevej, hvor metroen kører tæt forbi et boligkvarter. Metroen blev godt nok planlagt med afskærmning, der skulle beskytte beboerne mod støj og gener. Men Karin Scholkmann blev bekymret, da hun så tegningerne af den planlagte skærm. 

– Min første tanke var, at det var løgn. Jeg havde svært ved at forestille mig, at det ville blive godt med den lange, grå mur som afskærmning langs banen, fortæller hun. 

Hun har boet i sit lejede, røde rækkehus siden starten af 1980’erne og altid været glad for placeringen tæt på indkøb, institutioner og Amager Strand. I alle årene har der været jernbaneskinner bag huset, men før 00’erne kørte der sjældent tog på strækningen. 

Da beboerne blev klar over planerne om en metrobane over jorden, gik de i aktion. Håbet var at overbevise de lokale politikere om, at metroen skulle graves ned. 

– Vi talte med forbipasserende, vi involverede både familier og arbejdspladser og fik underskrifter derfra. Vi afleverede underskrifterne til lokaludvalget, men desværre hjalp det ikke. Banen blev hverken gravet ned eller overdækket, fortæller Karin Scholkmann. 

Da metroen til lufthavnen åbnede, var det med den afskærmningsmur, som Karin Scholkmann havde frygtet. Ikke alene er den grim, den hjælper heller ret meget på larmen.

– Der er meget støj. Især fra de metrotog, der er lidt bedagede og bumler afsted. De larmer virkelig meget. Vi kan ikke sidde i haven og føre en samtale, når de kører forbi. Helt slemt bliver det, når to tog passerer hinanden lige ude foran rækkehuset, siger Karin Scholkmann.
 

Stuen vibrerer

Hun kan ikke sove med vinduerne åbne om natten uden at blive forstyrret af metroen, der kører døgnet rundt. De ældre tog giver også vibrationer i huset, oplever hun. 

– Vi kan mærke det, når vi sidder i sofaen. Også selvom stuen er i den side af bygningen, der vender væk fra banen. 
Problemet med støj kan lyde, som om metrobanen langs Roselillevej er en ren tragedie for naboerne. Men så enkelt er det ikke. 

Karin Scholkmann værdsætter de muligheder, metroen har givet beboerne.

– Førhen havde vi her i kvarteret kun tre busser i timen. Nu kører der metro hele tiden, og vi kan være i centrum af København på ti minutter og i lufthavnen på cirka fem minutter. 
Og den voksende biltrafik på Amager og i resten af København har kun gjort metro-naboerne endnu gladere for, at de har skinnetransport tæt på. Men, tilføjer Karin Scholkmann: 

–  Vi ville bare ønske, at de havde gravet metroen ned.