Mindre energiforbedringer

Du kan hurtigt spare 5.000-10.000 kr. om året ved at gennemføre en række forholdsvis nemme og billige energiforbedringer. Det betaler sig blandt andet at isolere taget, sætte tætningslister og skifte ruder.

Hvad er en mindre energiforbedring?

Mindre energiforbedringer er opgaver, der både er nemme og relativt billige at gennemføre. Billigt vil sige, at materialerne til hvert projekt koster under 20.000 kr. inkl. moms. Dertil kommer håndværkerlønnen, hvis du vælger ikke at gøre det selv.

De fleste af opgaverne kan gennemføres som gør det selv-arbejde på en weekend eller to, hvis du er praktisk anlagt.

Alt efter hvor meget dit hus allerede er isoleret og forbedret, vil du med disse mindre energitiltag kunne spare 5-10.000 kr. om året i varmeudgifter.

De mindre energiforbedringer, der giver mest varmebesparelse, er:

  • Ekstra isolering på loftet
  • Montering af tætningslister
  • Energiforbedring af vinduer
  • Udskiftning af yderdør
  • Indvendig isolering af ydervægge
  • Isolering af varmerør på loft og i kælder
  • Udskiftning af gamle termostater på radiatorer
  • Udskiftning af ældre cirkulationspumpe
Efterisolering af loft.

Typisk vil du kunne spare op til 5.000 kr. på varmeregningen, hvis du efterisolerer dit loft. Besparelsen afhænger af, hvordan dit hus er opvarmet. Arkivfoto

Ekstra isolering på loftet

Det er både nemt og forholdsvis billigt at efterisolere loftet, hvis du har et hus med et uudnyttet loftsrum.

I mange danske boliger ligger der allerede ca. 100-150 mm isolering på gulvet på loftet, fra dengang huset blev bygget. Men det er ikke nok til at holde ordentligt på varmen. Du bør derfor lægge 300 mm isolering oven på den gamle isolering, hvis der ellers er plads til det. I dag anbefaler man nemlig et lag på 400 mm isolering på loftet. Det svarer til bygningsreglementets krav til isolering af tage og lofter i nye tilbygninger.

Hvis den gamle isolering er meget slidt og ramponeret, er det en fordel at fjerne den og lægge et helt nyt lag isolering på 400 mm.

Isoleringen skal lægges rigtigt, dvs. at den skal være helt tæt i samlingerne. Du skal ikke lægge isolering helt tæt op til taget ude langs kanten. Luften skal kunne passere frit mellem taget og isoleringen, så den fugt, der evt. kommer ind på loftet, kan blive ventileret væk. Ellers kan der opstå problemer med fugt og råd.

Hvor meget kan du spare på ekstra isolering på loftet?

Udgiften til efterisolering afhænger naturligvis af loftets størrelse. Men normalt vil det koste ca. 17.000-20.000 kr. inkl. moms til materialer at efterisolere et uudnyttet loft, hvis du selv udfører arbejdet (pris 2018 for 3x95 mm isolering til 150 m2 loft).

Typisk vil du kunne spare op til 5.000 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere loftet, alt efter ens opvarmningsform, (olie, gas, el etc.). Jo mindre isolering der var på loftet før, jo større vil besparelsen være.

Hvis dit hus har en anden type tag eller loft end et almindeligt fladt loft, vil det normalt være både dyrere og mere besværligt at efterisolere.

tætningslister på vinduer giver energibesparelse

Det koster ikke mange penge at sætte nye tætningslister på vinduer og døre, og det giver flere fordele. Ud over at give en energibesparelse, mindsker det også træk. Arkivfoto

Montering af tætningslister

Du sparer ikke kun på varmeforbruget ved at sætte tætningslister op langs kanten på vinduer og døre. Du slipper også for træk fra vinduet.

Træk fra utætte vinduer er især meget generende i stuer og andre rum, hvor du sidder stille og slapper af. Så her får du særlig stor glæde af at skifte tætningslister.

Vælg tætningslister af en god kvalitet, og helst de originale lister, som passer til vinduet frem for billige selvklæbende tætningslister. De bedste tætningslister er af silikone og er også de dyreste. De bevarer deres elasticitet og form længst og holder derfor vinduet eller døren tæt i lang tid.

Tætningslisterne skal monteres rigtigt, så du skal sørge for at få en vejledning med, når du køber dem, så du kan montere dem efter producentens anvisning.

Rens overfladen, så den er ren og fri for skidt, løse malingrester, spindelvæv osv., før du monterer listerne.

Det er bedst at sætte tætningslister op om sommeren, når træværket er tørt. Så er det lettest at få listerne til at sidde ordentligt fast – og især hvis de skal klistres fast. Når træværket er tørt, er det også nemmere at se, hvor der er sprækker, som det kan trække ind af.

Hvor meget kan du spare ved at montere tætningslister?

Det er svært at sige, hvor meget du sparer. Besparelsen afhænger af, hvor utætte dine vinduer og døre er. Men det er ikke specielt dyrt at sætte tætningslister op. De koster typisk fra 10 kr. til 50 kr. pr. løbende meter (pris 2018) afhængigt af profiltype og materiale.

Montering af tætningsliste

Det er vigtigt at montere tætningslisterne korrekt, hvis de skal have den ønskede virkning. Foto: Torben Klint

Energiforbedring af vinduer

Det kan være dyrt at skulle skifte alle vinduer i huset ud. Men mindre kan også gøre det. Hvis du nøjes med at skifte nogle af ruderne, behøver det ikke at blive så dyrt.

Særligt større ruder kan være meget kolde at opholde op ad. Dette skyldes kuldenedfald fra glasfladen, hvor luften afkøles og ”falder” med gulvet, hvilket opleves som træk.

Hvis dine vinduer er af god kvalitet og er blevet vedligeholdt gennem årene, kan du som regel nøjes med at skifte de gamle termoruder ud med nye energiruder. Det er væsentligt billigere.

Hvor meget kan du spare ved at energiforbedre dine vinduer?

Det koster ca. 1.000 kr. inkl. moms pr. m2, hvis du skifter dine gamle ruder ud med nye lavenergiruder. Hvis du skal skifte hele vinduet ud, er det noget dyrere. Her er prisen ca. 6-8000 kr. pr. vindue inkl. moms for vinduer med tolags lavenergiglas (pris 2018).

Du vil ca. kunne spare mellem 120-200 kr. på varmeregningen for hver m2, hvis du udskifter ældre termoruder, der er mindst 10 år gamle, med nye lavenergiruder med en U-værdi på 1,1.

U-værdien er et mål for varmetabet gennem vinduet. Jo lavere U-værdien er, desto mere sparer du. Besparelsen afhænger af, hvilken varmekilde du har.

Du sparer mest, hvis du har elvarme eller et gammelt oliefyr, som er dyrt i drift. Har du fjernvarme eller en varmepumpe, som er meget billigere i drift, er besparelsen mindre.

Køb af energiruder og vinduer

Når du udskifter ruder eller vinduer og vil spare på energien, er det vigtigt at købe den rigtige type ruder/vinduer. Du skal vælge ruder med en lav U-værdi.

Skal du skifte hele vinduet ud, skal du se på U-værdien for vinduet, ikke kun for ruden. I dag skal man også kigge på rudens energitilskud (Eref), hvilket er den mængde energi som vinduerne bidrager med inde i boligen, når solens lys skinner ind i gennem.

Lavenergiruder med energimærke A har eksempelvis en Eref-værdi på 0 kWh/m2/år, hvilket betyder at mængden af energi, der ryger ud af vinduet, er den samme som den mængde energi, der strømmer ind i boligen gratis via solens stråler. En rude med energimærke B, har til sammenligning en Eref-værdi på -17 kWh/m2/år. Altså taber man en smule mere varme, end der kommer ind.

Eksempel på besparelse ved isolering af ydervægge

En murstensydervæg i et værelse skal isoleres indvendigt. Ialt skal 10 m2 isoleres. (pris 2018 og inkl. moms).

Materialer koster ca. 500 kr. pr. m2.

Det ca. 1.500 kr. pr. m2 at få en håndværker til at udføre arbejdet.

Det giver en pris på ca. 5.000 kr. for materialer og ca. 15.000 kr. i arbejdsløn. I alt koster projektet ca. 20.000 kr.. 

Man sparer typisk mellem ca. 50 og 110 kr. om året på varmeregningen pr. m2 væg, hvis ydervæggen er af mursten og ikke allerede er isoleret med fx hulmursisolering.

Det giver en samlet besparelse på ml. 500 og 1.100 kr. om året i varme.

Prisen er uden det vvs- og elarbejde, der evt. vil blive behov for, hvis der er rør eller ledninger i væggen, som skal flyttes.

Udskiftning af yderdøre

En skæv og utæt yderdør giver både trækgener og et stort tab af varme og kan desuden være svær at åbne og lukke. Så det kan være en god idé at udskifte en gammel dør med en ny energirigtig hoveddør.

En ny hoveddør skal opfylde bygningsreglementets energikrav. U-værdien på en yderdør uden glas må højst være 1,4. Vælger du en mindre U-værdi vil varmetabet blive mindre.

Isolering af ydervægge

Dårligt isolerede ydervægge giver også et stort varmetab fra dit hus, så her kan der være mange penge at spare ved at isolere væggen. Du kan enten isolere ydervæggen udefra eller indefra.

Det er bedst at isolere udefra, men det er også den dyreste løsning. Med isolering udefra undgår du derimod at bruge nogle af de indvendige m2 til at få plads til isoleringen. Det er billigere, men mere risikabelt at isolere ydervæggen indefra. Hvis arbejdet ikke udføres rigtigt, kan der nemlig komme fugt i væggen, og det kan give problemer med skimmelsvampe. Der kan også opstå problemer udvendigt, med opfugtede mursten og tilhørende risiko for frostskader på fuger og mursten.

Ydervæggen kan efterisoleres indefra ved at opsætte et skelet af stållægter. I dette skelet monterer du isoleringsmåtter. Herefter laves en ny indervæg af gips ind mod rummet. Det er meget vigtigt, at der monteres en tætsluttende dampspærre.

Dampspærren skal forhindre fugten fra boligen i at trænge ud i konstruktionen, og danne kondens ude på den nu endnu koldere ydervæg. Dampspærren, som udføres med dampspærreplast, skal monteres meget omhyggeligt, og det er næsten ikke at betragte som et gør-det-selv arbejde længere.

Dampspærren skal sidde på den varme side af isoleringen og højest 1/3 inde i det samlede isoleringslag. Dampspærren skal slutte tæt mod gulve, lofter, skillevægge og ikke mindst være tæt omkring vinduer, stikkontakter og evt. radiatorrør. Samlinger i damspærren skal ligeledes tætnes. Alt sammen kræver specielle dampspærretapes og fugemasser til at klæbe dampspærren fast til omkringliggende bygningsdele.

Hvor meget kan du spare ved at isolere ydervægge?

Det er ikke muligt at komme med et generelt bud på, hvad du kan spare ved at isolere en ydervæg indvendigt. Det afhænger bl.a. af typen af ydervæg, og hvor stort et areal, der skal isoleres.

Besparelsen er størst, hvis huset har elvarme eller et ældre oliefyr og mindst, hvis huset har en billig varmekilde som fjernvarme.

Isolering af rør mindsker energitab

Isolering af de rør, der fører varmt vand rundt i huset vil typisk have tjent sig selv ind i løbet af et par måneder. Arkivfoto

Isolering af rør på loft og i kælder

Det er en god idé at isolere rør på loftet og i kælderen, så varmen ikke går til spilde. Det kan især betale sig at isolere rør, der er varme hele vinteren, dvs. rør, der fører varmt vand til radiatorer eller gulvvarme (cirkulationsrør).

Fremløbstemperaturen på dit varmeanlæg nedsættes, fordi der ikke længere går så meget varme til spilde på vejen fra varmeanlægget ud til radiatorerne, og på den måde sparer du på energien til at opvarme radiatorvand.

Rørene kan isoleres enten med mineraluld eller med formstøbt skumplast.

Mineralulden køber man normalt i rørskåle, som er rørformet isolering i stænger.Rørskålene er klar til brug og skal blot klippes til, så de passer til rørets længde og bredde. Rørskålene tapes typisk sammen med tape, der følger med, når du køber dem.

Skumplasten køber man normalt i længder af 1,2 meter, som man skærer til. Derefter tapes det fast rundt om rørene. Det koster typisk under 1.000 kr. at isolere cirkulationsrørene. Udgiften vil normalt være tjent ind i løbet af et par måneder.

Udskiftning af gamle termostater på radiatorer

nye termostater giver energibesparelse

Er dine termostater over 10 år gamle, bør du overveje at udskifte dem. Arkivfoto

Hvis dine termostater er mere end 10 år gamle, kan du spare en del varme ved at udskifte dem.

Nye termostater reagerer nemlig hurtigere på temperaturskift i boligen og lader det varme vand passere langsommere gennem radiatorerne, så du udnytter varmen bedre.

Man kan spare helt op til 10 procent på varmeregningen ved at udskifte termostaterne, hvis de er meget gamle.

Udskiftning af ældre cirkulationspumper

Gamle cirkulationspumpe bruger også mere energi end nye. Cirkulationspumpen, er den pumpe der pumper det varme vand rundt i radiator- og/eller gulvvarmesystemet.

Ældre termostater kører med faste trinintervaller, og tager ikke hensyn til husets aktuelle forbrug af varme. En moderne trinregulerende cirkulationspumpe regulerer derimod automatisk, hvor hårdt pumpen skal arbejde alt efter husets reelle varmeforbrug.

Udover besparelser på elregningen, kan det også forbedre varmefremførelsen til radiatorer eller gulvvarmezone, pga. pumpens bedre effektivitet. En positiv sidegevinst ved at udskifte cirkulationspumpe er, at man kan slippe for støj i rør og radiatorer.

Du kan spare mellem 400-1.000 kr. på el om året ved at udskifte en ældre cirkulationspumpe. En ny cirkulationspumpe koster knap 2.000 kr., og dertil kommer så lønningerne til en vvs-montør på ca. 2.000-3.000 kr.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab