Hvis du har målt radon i dit hjem, og niveauet er for højt, kan du starte med undersøge, om der kan være nogle simple forklaringer på det høje niveau. Nogle gange hænger mængden nemlig sammen med vores adfærd. Især vores lyst til at have det varmt og undgå træk gør, at der måske ikke bliver luftet tilstrækkelig ud, eller at ventilationen i dit hjem generelt er for ringe.

For eksempel skal friskluftventiler i vinduer give frisk luft, men mange er tilbøjelige til at lukke dem for at undgå træk. Det sænker hverken mængden af radon eller gavner indeklimaet generelt.

Du kan sandsynligvis ikke reducere koncentrationen af radon markant ved blot at sørge for bedre tilførsel af frisk luft. Men lidt har også ret, og korrekt ventilation forebygger også andre problemer med indeklimaet i dit hjem.

Ventilation

Det er en god idé at sørge for, at din bolig er korrekt ventileret. Frisk luft bringer radonkoncentrationen ned og kan desuden give en række andre fordele som lavere koncentrationen af andre gasarter, partikelforurening m.v.

God ventilation betyder ikke, at du blot skal åbne vinduerne og lave gennemtræk engang imellem. En sådan udluftning kan sagtens give frisk luft til boligen, men det varer ikke mange minutter, før koncentrationen af radon er oppe igen.

Hvis du vil fortynde mængden af radon i luften, skal ventilationen foregå hele tiden. Det kan du fx opnå ved at montere murventiler eller spalteventiler i vinduerne.

Ventilerne bør være justerbare, så det er muligt at styre mængden af frisk luft, der kommer ind. Desuden bør du installere så mange luftindtag, at du sikrer en jævn, konstant udskiftning af luften.

Friskluftventiler kan give gener som kulde og træk, særligt hvis de er installeret forkert. Derfor er det vigtigt, at systemet bliver dimensioneret korrekt, hvorfor det er en god idé at søge professionel rådgivning.

En murer kan hjælpe dig med korrekt installering af luftventiler i murede facader, mens en tømrer vil kunne hjælpe dig med at eftermontere friskluftventiler i dine vinduer.

Mekanisk ventilation

Har du et mekanisk ventialtionsanlæg, skal du være ekstra opmærksom på, at det er indstillet korrekt. Hvis luftskiftet er for ringe, kan mængden af radon stige. Omvendt kan et for højt luftskifte også medvirke til en øget koncentration af radon. Det skyldes, at du ved at skrue op for ventilationsanlægget kan risikere at skabe et lavere tryk indendøre, hvilket kan have den uheldige virkning, at der bliver suget endnu mere radonholdig jordluft op i din bolig.

Emhætter og baderumsventilatorer bør af samme grund ikke køre hele tiden. Brug dem derfor kun punktvis, eksempelvis når du laver mad eller skal lufte ud efter brusebadet.

Hvis du ofte oplever, at der bliver dannet meget kondens, eller at det tager for lang tid for din emhætte eller baderumsventilator at fjerne fugtig luft, har du sandsynligvis behov for at øge antallet af friskluftventiler i de pågældende rum.

Brændeovne og pejse

Åben ild i brændeovne og pejse kræver meget frisk luft. Det, kombineret med den høje varme, der bliver skabt ved åben ild, kan forværre problemet med radon. I praksis vil kombinationen af det høje forbrug af frisk luft og den høje varme få trykket inde i huset til at blive lavere end udenfor.

Det lavere tryk indendørs gør, at radongasserne bliver trukket op i huset, der i overført betydning kommer til at fungere som en støvsuger.

Har du tændt for pejsen eller brændeovnen, er det vigtigt, at du sikrer tilstrækkelig frisk luft via effektiv ventilation gennem friskluftventiler eller mekaniske ventilationsanlæg eller en kombination af begge. Derudover bør brændeovne og pejse altid have en tilførsel af frisk luft udefra.

Vedligeholdelse af boligen

End ikke de stærkeste byggematerialer holder evigt. Eksempelvis fuger, der skal sørge for at tætne boligen, har en begrænset levetid og skal udskiftes engang imellem.

Beton holder heller ikke evigt, og der vil med tiden kunne opstå svindrevner. Desværre er svindrevner ikke altid synlige med det blotte øje. Er der tydelige tegn på revner og utætheder i de konstruktioner i huset, der er i kontakt med jord, bør du sørge for at få dem repareret.

Tætning mod kælder

Har du kælder eller krybekælder under dit hus, er der en stor sandsynlighed for, at radonniveauet er højere her end i din stueetage. Hvis du ikke bruger kælderen til længerevarende ophold som beboelse eller hobbyrum, er det ikke altid nødvendigt at sikre den mod radon.

Men det er vigtigt at tænke på, at radon kan trænge op fra kælderen og øge koncentrationen af radon i stueetagen. Derfor bør du være sikker på, at døren eller lemmen til din kælder eller krybekælder er lufttæt.

Du kan tætne adgangen til din kælder eller krybekælder ved at lægge en tætningsliste i døråbningen mellem karmen og døren/lemmen.

Er dørkarmen utæt, kan du tætne den ved at sprøjte ekspanderende skum ind i karmen, udkradse og lægge en lufttæt og elastisk fuge ovenpå.

Tilstoppede friskluftventiler

Har du en krybekælder eller andet hulrum under dit gulv, bør du sikre, at rummet er tilstrækkeligt ventileret. Ventilationen foregår med friskluftventiler, der er monteret i ud i det fri.

Sørg for, at holde ventilerne rene og åbne. Oplever du gener som kulde og træk, når de er åbne, kan det være en god idé at isolere krybekælderen. På den måde kan du øge isoleringsgraden og samtidig holde en stabil ventilation mod jorden, hvilket er med til at reducere mængden af radon, der trænger videre op i boligen.

Sørg altid for at søge råd og vejledning hos en byggesagkyndig, før du begynder at isolere krybekælderen.

Hvis radonniveauet i din bolig ligger over det anbefalede niveau på 100 Bq/m³ indeluft, er det værd at overveje større foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke det.

Radonmembran

En metode du kan bruge til at sikre din bolig med er ved hjælp er en radonmembran.

En radonmembran er ofte fremstillet af et plastmateriale. Den har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under betonpladen i boligens terrændæk.

Der findes også flydende membraner, også kaldet smøremembraner, som påføres med rulle, inden man fx lægger fliser eller en lignende type gulvbelægning.

Det er meget vigtigt, at membranen bliver lagt med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger, der kan reducere eller ligefrem ødelægge membranens egenskaber. Hvis du vil etablere en flydende radonmembran, anbefales det at bruge en produktcertificeret håndværker til udførelsen.

I følge Statens Byggeforskningsinstitut har membraner oftest en "lille til middel effekt" i reduktionen af luftens radonindhold, så der er ingen garanti for, at en radonmembran kan forhindre radon i at trænge ind i din bolig.

At få etableret en radonmembran kan være en udfordring, da der i langt de fleste boliger er en eller anden form for gulvbelægning, eksempelvis et trægulv, som skal fjernes, før du kan etablere membranen. Økonomisk set er en membranløsning derfor i mange tilfælde også en relativ dyr løsning, medmindre du alligevel står over for at skulle isolere gulvet og/eller have udskiftet gulvbelægningen.

Hvis den er helt intakt, kan en revnefri armeret betonplade også spærre for radon. Den kan imidlertid også være boligens akilleshæl i forhold til radon, eftersom selv små revner kan gøre det muligt for radon at trænge ind. Betonpladen er typisk synlig i kældre, hvorimod der oftest ikke er adgang til den i et hus uden kælder, da den her vil være skjult af husets gulvbelægning.

Radonsug

Radonsug er en løsning, der fås i mange prisklasser. Erfaringer viser, at radonsug har en god virkning.

Har du et kapillarbrydende lag under huset, hvilket er typisk for boligerne fra 50'erne og frem, og er radonniveauet i din bolig højere end 200 Bq/m³, vil et radonsug være relevant for dig. Et kapillarbrydende lag består typisk et lag småsten, der skal forhindre, at fugt kan trænge op i huset.

Et radonsug skaber et lavt lufttryk i det kapillarbrydende lag, så radongasserne suges væk, før de når at trænge ind i boligen.

Suget kan fx etableres centralt i huset ved at føre rør fra loftet, hele vejen igennem gulvkonstruktionen og ned i det underliggende materiale forskellige steder i huset.

Du kan både få radonsug med naturligt aftræk (passivt sug) og mekanisk udsugning (aktivt sug).

Med naturligt aftræk opnås suget udelukkende ved hjælp af temperaturforskellen mellem ude- og indeklimaet og vindpåvirkninger. Det bliver kaldt for en skorstenseffekt.

Skal der ekstra kraft på sugeffekten, kan der monteres en vindhætte i toppen af afkastrøret. Hvis det naturlige aftræk ikke kan reducere radonkoncentrationen til under det anbefalede niveau på 100 Bq/m³ indeluft, er det oplagt at supplere radonsuget med mekanisk udsugning.