Mosegris

Mosegrise laver muldskud i græsplæner lige som muldvarpe og kan fortære en hel køkkenhave. Læs mere om mosegrise, og hvad du kan gøre for at fjerne dem.

bekæmpelse af mosegris, skadedyr
Mosegrisen kan let forveksles med muldvarpen, da begge graver gange i jorden og efterlader jordskud i græsplænen. Men faktisk er der stor forskel på de 2 dyr. Foto: Bigstockphoto

Hvad kendetegner en mosegris?

Mosegrisen, eller vandrotten (på latin Arvicola amphibius - men også kendt under betegnelsen Arvicola terrestris), bliver typisk mellem 12-22 cm lang, hvis halen ikke regnes med. Den vejer normalt mellem 80-100 gram.

Mosegrisen er i familie med studsmusene, som kan kendes på deres små afstumpede snuder. Den er altså ikke en rotte, men kaldes sandsynligvis vandrotte på grund af sin lange rottelignende hale, der ca. er 10 cm lang.

Mosegrisen holder primært til i fugtigt terræn og er en dygtig svømmer. Nogle mosegrise lever derimod hele livet i tørre områder langt fra vandhuller.

Typisk får mosegrisen 4-5 kuld unger i løbet af ynglesæsonen, der forløber fra tidligt forår til sent efterår. Hvert kuld består af 4-8 unger, som selv bliver formeringsdygtige i en alder af 2 måneder. Mosegrise lever ikke så længe, og når som oftest kun en alder på 15-20 måneder.

Mosegrisen lever, som muldvarpen, en stor del af sit liv under jorden i sit netværk af gange. Den graver tunneler og skyder muldskud op ligesom muldvarpen. Det kan derfor være svært at finde ud af, om det er en mosegris eller en muldvarp, man bor i haven. Det bliver ikke nemmere af, at de kan finde på at bruge hinandens forladte gangsystemer.

Mosegrisens skud kan kendes på, at de normalt er mindre end muldvarpens og ligger mere uregelmæssigt fordelt på overfladen. Om sommeren er der tydelig forskel på de 2 typer skud, da mosegrisen sjældent graver lige så dybt som muldvarpen. Mosegrise kan dog have gangsystemer, der er væsentlig dybere end muldvarpe. De kan nå ned til 3 meters dybde.

Mens mosegrisen graver adskillige åbne huller med en mindre diameter på 6-7 cm, kommer muldvarpen som regel kun op på jordoverfladen om natten og altid igennem et muldvarpeskud, som den normalt lukker efter sig, når den er nede i gangen igen.

LÆS OGSÅ: Kryb og skadedyr der ødelægger boligen

Hvis der i sommerhalvåret er åbne huller i jorden imellem skuddene, er det derfor formentlig en mosegris, der fornøjer sig i din plæne og med dine planter. På denne årstid lever den af grønne plantedele over jorden.

Mosegrisen er planteæder, og derfor er kombinationen af gangsystemer, muldskud og gnav på planter tæt på jorden eller rødder i haven et sikkert tegn på, at der er tale om en mosegris og ikke en muldvarp.

Mosegrisen gemmer føde i depoter i sit gangsystem, fx gulerødder, kartofler, rødder, diverse løg og græs. Om vinteren dækker den sine huller til og lever af sit depot, da den dækker sine huller til og stort set ikke kommer op over jordoverfladen.

En del af de danske øer, hvor mosegrisen ikke er repræsenteret, ligger ret isoleret og i så stor afstand fra dens forekomst i øvrigt, at dyret ikke kan svømme til dem, selv om det er en udmærket svømmer. Det gælder øer som Anholt, Læsø, Samsø og Bornholm. Derimod er det mindre indlysende, hvorfor den ikke synes at forekomme på Lolland, Falster og Møn.

LÆS OGSÅ: Muldvarpe

Hvilke skader kan en mosegris lave i haven?

Er det en mosegris i min have?
Mosegrisen kan grave huller i din plæne og spise din køkkenhave. Arkivfoto.

Mosegrisen lever udelukkende af planter og andet grønt. Den kan gøre kål på en hel køkkenhave med gulerødder, radiser, skorzonerrødder osv., hvis den får lov. Det kan fx betyde, at der kun er den grønne top tilbage, når du høster dine grøntsager. Mosegrisen har spist resten. Derudover spiser den også gerne dine blomsterløg og -knolde.

De værste skader, mosegrisen kan lave, ses i frugtplantager, hvor den gnaver frugttræers og frugtbuskes rødder over eller i stykker. Det kan have meget alvorlige konsekvenser for ejeren.

LÆS OGSÅ: Tjek dit hus for skadedyr

Hvad kan du gøre for at fjerne mosegrise i haven?

Der er flere måder at bekæmpe mosegrisen på. Fælles for dem er, at de alle ofte har en forholdsvis kortvarig effekt, da mosegrisen forplanter sig hurtigt og effektivt og derfor med al sandsynligvis hurtigt vil vende tilbage til området kort tid efter bekæmpelsen.

Det kan derfor anbefales, at du går sammen med dine naboer, grundejerforening eller lign., hvis du vil bekæmpe mosegrise mest effektivt.

Følgende metoder kan anvendes:

  • Katte
  • Muldvarpesaks
  • Rottesmækfælde
  • Fælde i form af trækasse, hvor mosegrisen bliver fanget levende
  • Giftgas

Katte

Hvis du har en kat, holder den som regel mosegrisebestanden nede. Selvom mosegrisene lever det meste af sit liv i jorden, kan katte fange dem og slå dem ihjel.

Muldvarpesaks

Muldvarpesakse kan købes i diverse isenkræmmere, havecentre eller trælaster og ligner mest af alt en gammeldags bjørnefælde. Det tilrådes, at du er forsigtig med den, da den napper hårdt, hvis du får fingrene i den.

  • Grav saksen ned i en af mosegrisens gange. Hvis det ikke er til at se, hvor gangene løber, kan du lokalisere dem ved at stikke i jorden med en pind i nærheden af et udgangshul.
  • Grav ned til mosegrisens gang. Hullet skal have en størrelse, så saksen lige netop kan placeres i det. Dæk evt. hullet til med lidt tørv eller løs jord, eller stil en tom urtepotte på hovedet hen over hullet.

På saksen sidder der en udløser, som gør, at fælden klapper, når mosegrisen bevæger sig over den. Når fælden klapper, brækker rygsøjlen øjeblikkeligt, og dyret dør lige på stedet.

Rottesmækfælde

Rottesmækfælder kan ligeledes købes i diverse isenkræmmere, havecentre og trælaster. De er en forstørret udgave af den traditionelle smækfælde, man også anvender til af fange mus med.

  • Stil rottefælden over ét eller flere af mosegrisens skudhuller eller nede i selve tunnelsen. Brug evt. gulerods- eller æblestykker som lokkemad, som du både kan placere i tunnelen samt i selve fælden.
  • Brug gerne flere rottesmækfælder på én gang, hvis du stiller dem i tunnelen. Det øger sandsynligheden for, at mosegrisen ryger i fælden, uanset hvor den bevæger sig hen.
  • Husk at afskærme rottesmækfælderne, så andre dyr ikke får snuden i dem.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du for rotter i huset

Trækasse hvor mosen grisen fanges levende

De almindelige fælder, hvor dyret blot bliver fanget, har vist sig at være en effektiv metode til at bekæmpe mosegrise. De består af en trækasse i vandfast krydsfiner.

  • Kassen placerer du over et af mosegrisens huller.
  • Afliv eller kør mosegrisen væk, når den kommer op i fælden.

Alle kan og må bruge denne type fælde, og en væsentlig fordel ved den er, at du undgår at skulle have professionel hjælp til at komme problemerne med mosegrise til livs. Ulempen med denne type fælde er, at mosegrisen skal aflives bagefter eller køres langt væk.

Giftgas

Hvordan fjerner jeg mosegrise fra min have?
Hvidløg kan ikke anbefales til bekæmpelse af mosegrise, da det sjældent har en effekt. Foto: Tommy Verting.

Ud over bekæmpelse med saks og fælder, er det også muligt at bekæmpe mosegrise med forskellige giftgasser - enten karbid (calciumkarbid) eller fosforbrinte.

Det kræver et særligt sikkerhedskursus at anvende fosforbrinte, da giften er farlig at arbejde med. Her skal du kontakte din kommune eller en professionel skadedyrsbekæmper, som kan hjælpe dig.

Fosforbrinte, der er formet i små ’pellets’, virker ved at man smider dem ned i tunnelerne, hvor de efter et stykke tid bliver opløst af fugtigheden fra jorden. Herefter udvikler sig en giftig røg, og mosegrisene vil dø i løbet af 4-6 timer.

Ved anvendelse af fosforbrinte er røgen så giftig, at der skal være en sikkerhedsmargin på 10 meter ind til nærmeste hus. Desuden er det en dårlig idé at lade børn og dyr grave i haven i 48 timer efter brug.

Karbid kan købes i de fleste byggemarkeder og virker ligeledes ved at man smider stoffet ned i tunnellerne, hvorefter der udvikler sig en giftig gas.

LÆS OGSÅ: Love og regler om bekæmpelse af skadedyr

Karbid må godt anvendes af private haveejere, men den dokumenterede virkning af produktet er så begrænset, at du nok bør tænke dig om en ekstra gang, inden du vælger denne metode.

Desuden er gassen, der udvikles, brandfarlig. Derfor skal du være særlig påpasselig med brug af åben ild, når du anvender karbid.

Metoden virker bedst forår og efterår og knap så godt i højsommeren, hvor mosegrisen har mange huller tunnelerne ud til det fri, som gør, at giftgasserne hurtigt forsvinder fra dens gange og dermed mister sin effekt.

Flere steder bliver der reklameret med gaspatroner til udryddelse af henholdsvis mosegris og muldvarp, som udskiller en dårlig lugt, der burde få mosegrisen til at forsvinde. Dette er dog en dårlig løsning. I stedet for at forsvinde, graver de blot gange i den anden retning, for at komme væk fra lugten. Det samme gælder, hvis du forsøger dig med hvidløg eller andre ildelugtende ting.

Ifølge ’Lov om drift af landbrugsjorder’ kan kommunerne varetage bekæmpelse af mosegrise men de har ikke pligt til det. Kommunerne kan således stå for bekæmpelsen, hvor de enkelte involverede/ramte ejendomme vil blive opkrævet et mindre bekæmpelseshonorar.

LÆS OGSÅ: Skadedyr i haven

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab