Murermesterens nye kærlighed

Elsk de originale detaljer, murermestervillaen er født med – og leg med kontrasterne, når I bygger til. Sådan lød arkitektens råd til denne familie, der savnede kvadratmeter og ville rydde op i moderniseringer fra 1970'erne.

Fakta om til/ombygningen

Arkitekt: Morten Dalsgaard, m4 arkitekter

Familien fik: En opdatering af deres tilbygning fra 1978 med mørkpudset facade, nyt skiffertag, nye vinduer og en glaskvist samt et ekstra værelse i tilbygningens loftsetage. Herudover fik de energirenoveret taget på de oprindelige hus fra 1926 samt et nyt badeværelse med kvist. Dermed er huset vokset fra 140 til 167 kvm.  

Proces: Arkitekten har været involveret i hele processen fra idémøde, skitser, økonomisk overslag, myndighedsprojekt og byggetegninger til engagement af entreprenør og tilsyn undervejs i byggeriet.

Energi: Det kan være svært at beregne energigevinsten ved nye vinduer og isolering af tag på murermestervillaen, da tilbagebetalingstiden ofte er meget lang til. Til gengæld er der en øjeblikke gevinst i komfort i form af mindre træk og kulde og et mærkbart bedre indeklima. 

Arkitekthonorar: ca. 150.000 kr. 

Byggepris: ca. 1,7 mio. kr.

Det er ikke altid, der opstår sød musik, når en ældre murermester møder en yngre model – i hvert fald ikke når det kommer til arkitektur.

Familien på Amager savnede et ekstra værelse, bedre isolering og en mere helstøbt løsning til deres gedigne og smukke murermestervilla, der havde fået en tilbygning knappet på i slutningen af 1970'erne. Her var der ikke blevet taget særlige hensyn til husets originale arkitektur fra 1926, og tilbygningens loftsrum stod mørkt og uudnyttet hen. Spild af kvadratmeter og synd for et ellers attraktivt hus i et af Amagers charmerende, gamle kvarterer.

Da arkitekt Morten Dalsgaard, der er medlem af Danske BoligArkitekter, blev inviteret om bord på projektet, kunne han sagtens se problematikken;

– Den oprindelige villa fra 1926 og tilbygningen fra 1978 prøvede at ligne hinanden, og så alligevel ikke. Udfordringen lå i visuelt at få adskilt de to bygninger ved dels at skærpe udtrykket på tilbygningen, dels at få detaljerne på det originale hus ført tilbage til deres arkitektoniske udgangspunkt, forklarer Morten Dalsgaard.

Den populære murermestervilla

Murermestervillaen er en af de mest attraktive hustyper for børnefamilier, der rykker ud til forstæderne omkring de større byer. Husene er bygget i en gedigen kvalitet i en periode, hvor der blev lagt stor vægt på arkitekturen, når foreningen 'Bedre Byggeskik' leverede tegningerne til murermestrenes byggerier.

Men husene er født med en lille grundplan, der sjældent matcher moderne familiers pladsbehov, og derfor er mange af husene knopskudt med mere eller mindre vellykkede tilbygninger. Denne murermestervilla fik samtidig med tilbygningen i 1970'erne udskiftet sit originale røde tegltag med et eternittag – noget som den nye energirenovering af taget kunne råde bod på. 

– Murermestervillaen har sin egen helt særlige sjæl, som det jo er kunsten at holde fast i, når man bygger om og til. Vi har givet den fuld gas på isoleringen af det nye tag i klassiske røde tegl, men uden at stjæle af førstesalens indvendige plads, der i forvejen er begrænset af skråvæggene.

- Den billigste måde at skabe plads til isoleringen ville have været at udvide tagkonstruktionen med en stor 'hat' i træ. Men ved i stedet at lave de tre ekstra murskifter i røde sten har vi videreført husets originale udtryk og undgået en grim ”hat”. Kigger man på huset i dag, ligner det noget, der ligeså godt kunne have været opført i 1926 og er et godt eksempel på, at man altså godt kan energirenovere de her klassiske villaer og stadig holde fast i detaljerne, mener arkitekt Morten Dalsgaard.

Arkitektens råd til murermestervillaen

  • Kig på den hustype, du bor i, og undersøg kendetegnene for netop den arkitektur, inden du skifter vinduer eller laver andre løsninger, der slet ikke hører hjemme her. Det er både bedre og billigere at gøre det rigtigt første gang.
  • Byg om for din egen skyld. Folk spørger ofte, om det kan betale sig? Mit svar er, at det ved jeg ikke – men synes I, det ville være fedt at bo i det? En ting er kvadratmeterpriser i området, og det er da også en god ide at se på sit hus med ejendomsmæglerens briller. Men omvendt kan du skabe noget unikt, der giver dig selv en stor værdi, og som måske også kan gøre det for andre.
  • Tag underbukserne på først, som jeg plejer at sige. Forstået på den måde, at du skal bruge tid på at undersøge et byggeprojekt til bunds og til at planlægge det ordentligt. Det gør man altså bedst med en arkitekt, der kan se begrænsningerne – men frem for alt også alle de positive muligheder.

Modsætninger mødes

Hvad angår tilbygningen, blev det derimod netop de moderne kontraster, der skulle spilles på. Dels for at løse de praktiske problemer med at forbinde førstesalen på de to husdele, men også for at give villaen den visuelle wauw-faktor, der manglede.

– Udfordringen var at finde ud af, hvordan vi kunne skabe en overgang fra førstesalen på det oprindelige hus til tilbygningens nye gavlværelse. Løsningen blev den visuelt meget skarpe og moderne glaskvist, der kobler det gamle med det nye. Den løser det helt praktiske problem i forhold til adgang, men samtidigt giver den dagslys til værelserne på begge sider og en lækker udsigt til haven. På den måde blev udfordringerne med skråvægge og forskellige gulvniveauer faktisk en fordel, og de er med til at skabe en fornemmelse af, at man bevæger sig fra noget gammelt over i noget nyt, siger arkitekten.

Den rummelige glaskvist udgør nu en oplevelse i sig selv – et pusterum med kig til himmel og have, som familien nyder, når de opholder sig ovenpå. Udefra er linjerne også blevet trukket skarpere op på tilbygningen, der har fået skiffertag, nye vinduer og en mørkpudset facade, der ikke længere halvhjertet prøver at ligne den ældre mester i røde mursten.

– I min verden får murermestervillaen meget mere lov til at være den bedste version af sig selv, når tilbygningen står og leger med kontrasterne ved siden af, slutter arkitekt Morten Dalsgaard.

Og er det ikke det, det handler om i alle gode forhold?

LÆS OGSÅ: Murermestervillaen

Fakta om murermestervillaen

Røde mursten, sprossede vinduer og forstadsidyl.

Murermestervillaen er et gedigent stykke middelklassearkitektur, der har været i vælten, lige siden hustypen opstod i begyndelsen af 1900-tallet. Murermestervillaen opstod som en modreaktion på 1800-tallets arkitektoniske stilforvirring med græske søjler og krummelurer på velhaver-villaerne, bygget til det bedre borgerskab.

Arkitektforeningen Bedre Byggeskik arbejdede i stedet på at udbrede en mere enkelt konstrueret og velproportioneret familiebolig, som hurtigt fangede an blandt den voksende middelklasse. Husene er udført i solide, danske materialer og generelt god byggeskik, der sikrer langtidsholdbare, sunde huse.

Til gengæld skal du passe på med ærgerlige ombygninger, der tager charmen fra villaen og dens oprindelige gode tanker. Ligesom, at du skal holde stilen, når du energirenoverer. Skift til vinduer i samme placering, proportioner og størrelser. Klæder du huset på med udvendig isolering og pudset facade, skal du gøre op med dig selv, at du så ikke længere har en klassisk murermestervilla. I mange tilfælde er hulmursisolering også en mulighed.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab