Murermestervillaen: God, gedigen og ærkedansk

Den bliver solgt hurtigere end gennemsnittet, den har som regel en god beliggenhed, og fagfolk roser den for at være godt bygget og smuk. Det handler om murermestervillaen.

I nogle kvarterer er hele veje bebygget med murermestervillaer. Foto: Lisbeth Holten

Det er ret sandsynligt, at din drømmebolig er et enfamiliehus; et hus med have, så du kan gå rundtom. Sådan er det for de fleste danskere. Det er også sandsynligt, at dit drømmehus har ydervægge i mursten, og at der ligger røde teglsten på taget. Nærmere bestemt at drømmehuset er et hus, der er blevet kaldt det første danske typehus, et hus, som er velproportioneret og solidt: en murermestervilla.

At en murermestervilla står højt på mange danskeres boligønskeseddel, bekræftes af en stor spørgeskemaundersøgelse. På vegne af Realdania spurgte analyseinstituttet YouGov i marts 2017 et repræsentativt udvalg af danskere, hvilken hustype de helst ville bo i, hvis de selv kunne vælge. Murermestervillaen strøg ind på førstepladsen med 31 procent.

I en helt ny undersøgelse for Bolius, hvor 1.000 danskere skulle tage stilling til billeder af ni hustyper, vandt den moderne komfort dog over romantikken. Næsten hver tredje valgte her det moderne lavenergihus som det hus de helst ville bo i, hvis de frit kunne vælge. Her foretrak kun lidt over hver tiende en klassisk murermestervilla i røde sten, mens nogenlunde det samme antal valgte billedet af et parcelhus fra 1960-1980.

I 2005 undersøgte Statens Byggeforskningsinstitut boligejernes forhold til parcelhuset og murermestervillaen. Resultatet var, at murermestervillaen blev vurderet som den flotteste og mest populære bolig af dem, der allerede boede i en murermestervilla, men også af dem, der boede i et parcelhus. 

– Murermestervillaen er et gedigent hus, hvor man ved, hvad man får. Det er især husets sjæl, der bliver fremhævet, fx at huset har en historie, at det har patina og er lavet af gamle materialer med håndværksmæssige detaljer, siger professor Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, der er en del af Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: Murermestervillaen

God beliggenhed trækker op

Spørger man Mads Ellegaard, der er relationschef i ejendomsmæglerkæden home, er den typiske murermestervillas beliggenhed en stor del af svaret.

– Den er typisk tæt på bymidten og tæt på skoler, og ønsker du nem adgang til de ting, giver en murermestervilla ofte mulighed for det, siger han.

Der findes murermestervillaer overalt i Danmark, og ofte ligger de tæt på en bykerne. De attraktive beliggenheder skyldes, at hustypen blev til på en tid, hvor danske byer ekspanderede. Første halvdel af 1900-tallet bød på øget befolkningstilvækst, og nye boligkvarterer tog form i de voksende forstæder rundt om København, i de ældre købstæder og i de  nye stationsbyer langs jernbanerne. 

Om det skyldes beliggenhed, er ikke til at sige, men i hvert fald viser tal fra Boligsiden.dk's database, at salgstiden for huse, hvor ”murermestervilla” indgik i salgsopstillingen, i gennemsnit var 46 dage kortere end den gennemsnitlige salgstid for alle huse solgt i perioden 2012 til oktober 2017.

Video: Bolius' formidlingschef fortæller om murermestervillaen

Hvad er en murermestervilla?

Der er ingen fast definition på en murermestervilla, og betegnelsen bliver ofte brugt i flæng. Hustypen har dog en klar sammenhæng med Landsforeningen Bedre Byggeskik. Foreningen, som prominente arkitekter stod i spidsen for, havde blandt andet til formål at uddanne håndværkere, så de også blev bygmestre, der selv var i stand til at bygge smukke og solide huse. Fordi en del af bygmestrene var murermestre, der i nogle tilfælde byggede til sig selv, opstod betegnelsen murermestervilla.

To generationer

Murermester­villaer er groft sagt opført i to bølger. Den første strakte sig fra ca. 1910 til 1940, hvor påvirkningen fra Bedre Byggeskik var særlig tydelig. Huse fra denne periode har som regel muret gesims i stedet for udhæng på taget. Den næste bølge kom i slutningen af 1940'erne og strakte sig ind i 1950'erne. Inspirationen fra Bedre Byggeskik var stadig tydelig, men nedtonet. Husene  fra denne periode har fx typisk udhæng på taget.

Kilder: ”Bedre Byggeskik-huset – en bevaringsguide”, Bygningskultur Danmark, ”Bedre Byggeskik – Bevægelse og bygninger”, Lene Floris, Arkitektforeningen

Gedigne og gennemprøvede materialer

En anden årsag til populariteten er de materialer, der er typiske for murermestervillaen. I hvert fald hvis du spørger Peter Dragsbo, der er etnolog, forhenværende overinspektør på Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot, og forfatter til en række bøger om bl.a. parcelhusets historie.

 – Man kan være sikker på, at det er godt byggeri. Stort set alle murermestervillaer er bygget i materialer, som holder: mursten, tegltag og træ. I dag ville vi sige, at de blev bygget bæredygtigt. Sådan tænkte man ikke dengang, de blev bygget; der handlede det om, at de materialer bare holdt bedre, siger han.

Ud over at tegl og træ kun gnaves meget langsomt af tidens tand, er en anden styrke ved murermestervillaen, at materialerne er forenet i en stilfærdig arkitektur, der gør dem behagelige for øjet, forklarer Birthe Iuel, der er næstformand i foreningen Bevaringsværdige Bygninger, som bl.a. har udgivet en bevaringsguide til Bedre Byggeskik-huse.

–  Husene er smukke og harmoniske at se på, og de er bygget i gedigne og gennemprøvede materialer, som vi holder af, og de er disponeret på en måde, så de både er funktionelle og hyggelige, siger hun.

Murermestervillaen: Fordele og ulemper

Fordele: 

  • Bygget i gedigne materialer.
  • Fin arkitektur, udstråler hygge og sjæl.
  • God beliggenhed, tæt på centrum og i familievenlige kvarterer.
  • Kan hulmursisoleres – billig form for energirenovering.
  • Kælder, som kan udnyttes til opbevaring m.m.

Ulemper:

  • Mindre plads sammenlignet med mange typehuse.
  • Sværere at ændre på rumfordeling.
  • Dårlig isolering af blandt andet loft og vinduer.
  • Problemer med fugt i kælder – risiko for oversvømmelse.
  • Vanskeligt at bygge til pga. husenes udtryk og næsten kvadratiske grundplan.

Kilder: Tine Nielsen, arkitekt hos Bolius, Pernille Hjorth, projektleder hos Danske BoligArkitekter

Far og mors hus

Beliggenhed og byggematerialer er størrelser, der er forholdsvis nemme at gøre sig begreb om. Beliggenheden kan nemt slås op på et kort, og en murstens levetid kan gøres op i år. Men murermestervillaer har også en anden form for kvalitativt at byde på.

– Det giver en særlig identitet til et område, hvis der er mange Bedre Byggeskik-huse, og det holder vi meget af. Vi vil gerne bo i områder med stedbundne kvaliteter. Derfor er der mange, der godt kan lide at bo i et område med mange Bedre Byggeskik-huse, siger Birthe Iuel.

Peter Dragsbo mener, at murermestervillaer som regel passer til de omgivelser, deres sokler hviler på. Husene hører så at sige hjemme i Danmark, ligesom huse i gule sten med skorsten i gavlen hører hjemme i Frankrig, og rødmalede træhuse gør det i Sverige.

– Da Poul Holsøe (dansk arkitekt, red.) var med til at indføre Bedre Byggeskik, sagde han, at det skulle være far og mors hus om igen. I dag ville man måske sige, at det er bedstefar og bedstemors hus om igen. Jeg tror, at murermestervillaen symboliserer noget velkendt og noget hjemligt, siger han.

At det giver en fornemmelse af at se på noget velkendt, når man ser på en murermestervilla, er relationschef i home, Mads Ellegaard, enig i.

– Det er indbegrebet af, hvordan et klassisk dansk hus ser ud. I home har vi faktisk en forkærlighed for murermestervillaer, når vi for eksempel skal lave en reklamefilm. Det illustrerer et typisk hus ret godt - hvis du beder et hvilket som helst børnehavebarn om at tegne et hyggeligt hus, vil de tegne noget, der ligner en murermestervilla, siger han.

Gå på opdagelse i murermestervillaen

I grafikken nedenfor kan du selv klikke rundt og læse om murermestervillaens karakteristiske træk.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab