Murermestervillaens arkitektur og ydre appellerer til mange huskøbere, men indretningen med små rum lever sjældent op til nutidens krav og behov.
Konkrete råd til murermestervillaen
- Tag: Selvom et tegltag er solidt, skal det på et tidspunkt skiftes. Her er det rent æstetisk vigtigt at holde sig til de klassiske tagmaterialer af tegl.
- Facade: Er ligesom taget utrolig holdbart, især hvis den står i blank mur og altså ikke er pudset.
- Vinduer: De originale vinduer er lavet af kernetræ, der er utrolig stærkt. Derfor bør du altid renovere dem fremfor at skifte og i stedet tætne omkring vinduet. Er vinduerne allerede udskiftet, hvad de ofte vil være, er den bedste løsning trævinduer af god kvalitet og med en opdeling som de oprindelige.
- Planløsning: Murermestervillaen er opbygget med relativt lille grundplan og med små rum. Det er dog muligt at ændre planløsningen, så man får mere sammenhæng og større rum og evt. udnytter kvadratmeterne bedre.
- Energirenovering: Der er nogle enkelte løsninger, der både giver mindre energiforbrug og ikke går ud over boligens funktion og æstetik. Det er loftisolering, hulmursisolering og isolering af eller ved vinduer.
- Tilbygning: Det er meget svært at lave en tilbygning, der ser naturlig ud, og uden at ødelægge det solide murværk. Inddrag en uvildig fagperson, så du bibeholder bygningens form og struktur.
Kilder: Tine Nielsen, arkitekt hos Videncentret Bolius, Pernille Hjorth, projektleder hos Danske BoligArkitekter, Mikael Vikkelsø Nielsen, bygningskonstruktør hos Realdania By & Byg
Tagerne på murermestervillaer er af tegl og kan derfor holde i mange år. Hvis de skal skiftes, er det vigtigt, at du holder stilen.
Murermestervillaen var tiltænkt familier i middelklassen, men her cirka 100 år senere har samfundet ændret sig. Begge forældre er på arbejdsmarkedet, og i fritiden bruger vi i langt højere grad alle husets hjem til hobbyer og hygge. Det har gjort, at de ellers så gennemtænkte villaer langtfra er lige så velegnede for en familie, som da de blev bygget.
– Det er på flere måder et lidt upraktisk hus. Især for børnefamilier, da værelserne typisk er på 1. sal, mens leverummene er i stueetagen. Derudover skaber den halvhøje kælder en barriere til haven. Det stemmer ikke overens med nutidens ønsker om, at hus og have skal hænge sammen, siger Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Mange vælger derfor at renovere, om- eller tilbygge husene. Ændringerne foretages typisk i de klassiske murermestervillaer, men også i de nyere fra 1950’erne vil nogle vælge at ændre eller forbedre det oprindelige hus.
Indretning af murermestervilla trods små rum og lukkede køkkener
Når eksperterne vurderer murermestervillaens udfordringer, er det især planløsningen, der giver problemer.
– Grundplanen er bygget til en helt anden tid med små rum og lukkede køkkener. Det betyder, at mange føler, at de mangler plads og leverum, siger Pernille Hjorth, arkitekt og projektleder hos Danske BoligArkitekter.
Også fordelingen af pladsen er anderledes, end man typisk gør i dag.
– Entréen optager ofte meget plads, da modtagelse af gæster betød meget tidligere. Køkken og badeværelse er derimod små i forhold til nutidens standarder, da der ikke var status i de rum, som der er i dag, siger Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius.
Udfordringerne forstærkes af, at det oftest er svært at bygge både om og til husene. Det er bygget som en færdig helhed med mange bærende vægge. Det er dog muligt at optimere brugen af de eksisterende kvadratmeter, fx i kælderen eller skunken.
Energirenovering af murermestervilla er nødvendig
Selvom hustypen er godt bygget, blev de til i en tid, hvor energirenovering ikke stod højt på dagsordnen både på grund af økonomien og de byggetekniske muligheder dengang.
– Man er nødt til at energirenovere en klassisk murermestervilla, hvis ikke det allerede er gjort, siger Pernille Hjorth.
Hun fremhæver vinduer, ydervægge og taget som steder, hvor energirenovering kan betale sig. For eksempel kan man supplere med tætte forsatsvinduer med energiglas, hulmursisolere ydervæggene og udnytte tagrummet til isolering. Men uanset hvilken type energirenovering man vælger, så er det ofte mere besværligt end i andre typer huse. Derudover er det vigtigt, at man holder husets stil og udtryk.
– Køber man en murermestervilla, køber man en helhed. Derfor er det vigtigt, at man tager uvildige fagfolk med på råd, før man ændrer noget. Det kan være svært at bygge om eller til, men heldigvis er husene tit bygget af enkle konstruktioner, så det er nemt bare at skifte tre knækkede teglsten fremfor at skifte hele taget, siger Tine Nielsen.
Murermestervillaen kræver vedligeholdelse
Yderligere kræver murermestervillaen som oftest også mere vedligeholdelse end de fleste andre typer huse, hvilket heller ikke tiltaler den travle børnefamilie.
– Murermestervillaer har som regel en fugtig kælder, de trænger til nye vinduer, efterisolering og til at få renoveret taget. Mange vil også vælge at slå de små rum sammen til større og at inddrage loftet. Inden man får set sig om, har man brugt en masse tid og penge, siger Tine R. Sode, byggeteknisk fagekspert hos Videncentret Bolius.
Hun påpeger dog, at alle huse skal renoveres og vedligeholdes i et vist omfang. Derudover er mange murermestervillaer i dag allerede renoveret og bygget om.
Vælg de rigtige løsninger, når du renoverer
- En murermestervilla er ifølge eksperterne lavet som en helhed. Derfor kan det nemt gå galt, når man renoverer, om- eller tilbygger.
- Hav forståelse for det hus, du arbejder med. Kig evt. de gamle plantegninger igennem (de kan tit skaffes hos din kommune), så du sikrer dig, at du holder stilen.
- Brug de samme materialer eller nogle, der minder om i kvalitet og oftest også i udseende.
- Overvej, om de originale byggematerialer eller bygningsdele kan genbruges eller vedligeholdes.
- Brug en eller flere faglige rådgivere gennem hele processen, fx en arkitekt eller bygningskonstruktør.
- Sørg for, at rådgiverne er uvildige, fx at de ikke har økonomisk fordel ved at bruge bestemte materialer eller metoder.
Bløde værdier trækker op
Men trods alle udfordringerne er murermestervillaen en populær familiebolig. Både blandt boligejere og eksperter.
– Hvor efterkrigstidens type- og parcelhuse er planlagt ned til mindste detalje, og hver en kvadratmeter er udnyttet, rummer murermestervillaen flere uudnyttede arealer som fx skunkrum. Det appellerer til folk, der gerne vil sætte deres eget præg på boligen. Og så har murermestervillaen mere sjæl, som mange lægger mere vægt på end det praktiske, siger professor Claus Bech-Danielsen.
Tømrer og bygningskonstruktør Mikael Vikkelsø Nielsen har både faglig og privat erfaring med murermestervillaer. Dels arbejder han som projektleder hos Realdania By & Byg, der blandt andet arbejder med renovering af ældre bygninger, derudover har han selv boet i en klassisk murermestervilla i mange år.
– Den største udfordring ved at være en familie i en murermestervilla er ens egne forventninger. Alle de behov, jeg troede jeg havde, da jeg flyttede ind, de var glemt efter en uge. Man tilpasser sig situationen, så den stejle trappe og de små rum ikke giver udfordringer, og i stedet begynder man at fokusere mere på husets mange kvaliteter og de mere bløde værdier ved at bo der, siger Mikael Vikkelsø Nielsen.
Tre familier: Derfor valgte vi murermestervillaen
Kristian Højland, hans kone og deres tre børn har boet i huset i Roskilde siden 2015. Foto: Simon Johansen
– Vi er vilde med husets detaljer og finurligheder
Murermestervilla med blankt murværk, rødt tegltag og forhøjet kælder. Villaen, der er opført i 1924, er tildelt en middel bevaringsværdi i kraft af dens arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse.
Hvorfor købte i en murermestervilla?
Vi boede i en murermestervilla i Valby, så da vi skulle flytte ledte vi efter noget tilsvarende. Det gjorde vi, fordi vi synes, stilen er tiltalende. Vi kan godt lide, at der har boet nogen her i små 100 år før os – det giver sjæl. Derudover er vi vilde med det æstetiske, især de mange detaljer og finurligheder som boligen rummer.
Hvad har I lavet om?
Stort set det hele. Vi ville gerne være tro mod stilen og føre huset tilbage til den originale byggestil, så vi har for eksempel måttet fjerne termoruder og laminatgulve, som de tidligere ejere havde sat op.
Hvilke fordele og ulemper er der ved at bo i denne type hus?
Der er stort set kun én ulempe, og det er svagheden i isoleringsgraden. Der er et stort varmetab i huset, og her skal man virkelig tænke over, hvordan man isolerer bedst muligt, så det både virker og ser godt ud. Men det bliver uden tvivl opvejet af alle fordelene.
Sanne Falk og Jørgen Bendsen købte deres hus i Aalborg i 1997. Her har de 126 m2 til rådighed fordelt på to plan. Foto: Lars Horn/Baghuset
– Vi kan godt lide gulve, der knirker
Hvidkalket villa opført i 1928 og klassificeret som middel bevaringsværdi. Huset er bygget af en lokal murermester, som byggede ti næsten ens huse på to naboveje i kvarteret. Villaen har før været delt i to selvstændige boliger.
Hvorfor købte I en murermestervilla?
Vi søgte et ældre hus med central beliggenhed, fordi vi gerne ville bo i noget gedigent med mulighed for at restaurere og sætte i stand.
Bortset fra nogle termovinduer fra 1960’erne var alt i huset oprindeligt og velbevaret med fyldningsdøre, stuklofter m.m. Haven med frugttræer og stauder var også et stort plus.
Hvad har I lavet om?
Der var ingen vinduer mod syd, så for at få mere lys ind fik vi ret hurtigt opført en havestue i en stil, der passer til huset, og med åben adgang fra køkkenet. Det meste af 1.-salen er åbnet op til kip med fritlagte bjælker, og de høje skunkvægge blev rykket længere ud. Det gav både mere lys og plads. Ud mod vejen sidder to små, blyindfattede vinduer, som tidligere ejere har sat i. Det er ikke lige vores kop te, men de har fået lov til at blive siddende. Det hele behøver ikke være så perfekt.
Hvilke fordele og ulemper er der ved at bo i denne type hus?
Det er en fornøjelse at bo i et hus med historie, fine detaljer, gulve, der knirker, og et hus, der ånder og har et godt indeklima. Størrelsen er god og har kunnet rumme en familie på fire, men fungerer også fint nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Der er mere vedligeholdelse ved et gammelt hus, bl.a. den årlige kalkning af facaderne. Rengøring er nok også mere besværligt i gamle huse med krinkelkroge, paneler og plankegulve.
Anne Abildgaard Fink og Malte Abildgaard Christensen købte huset i Odense i 2017. Foto: Poul Abildgaard Christensen
– Vi føler os trygge i denne type hus
Murermestervilla fra 1948. Villaen er 1½ plan med saddeltag og røde mursten.
Hvorfor købte I en murermestervilla?
Vi havde brug for et sted med mere plads, en god beliggenhed og lidt have, så vi kan stifte vores familie der.
Hvad har I lavet om?
Vi er lige flyttet ind, så vi har intet lavet endnu. Men vi ved, at der er noget isolering i kælderen, der skal fjernes, og omvendt trænger taget til en overstrygning. Og så trænger trægulvet på 1.-salen til en afslibning, men det bliver ikke lige foreløbelig.
Hvilke fordele og ulemper er der ved at bo i denne type hus?
Det er jo en gedigen bolig, så vi føler os trygge ved standen af bygningen og materialerne. Og så synes vi, at den er utrolig charmerende både udvendigt og indvendigt. Ulempen er, at der formentlig er mere vedligeholdelse end i andre typer boliger. Derudover kan vi risikere at mangle plads på et senere tidspunkt, da der kun er to soveværelser.
