Naboens børn hopper på trampolin mens de spiller bold op ad vores tag - hvad kan jeg gøre?

Kære Bolius,

Naboen har placeret sin trampolin lige op af vores garage. Har godt læst at der ikke er særlige regler for trampoliner, da de ikke er bygningsreglementer.

Men vores tag bliver brugt som legeplads og de skyder bolde derop hele tiden selvom jeg har bedt dem om at lade være.

Hvad kan jeg gøre her? Har snakket med naboen men der er ingen forståelse og de mener vist bare at jeg er en sur gammel dame.

Har jeg slet ingen mulighed for at gøre noget? På forhånd tak.

Venlig hilsen E J

Hej E J

Det er nok mere et spørgsmål om naboskab end om love og regler. Desværre skaber trampoliner ofte ærgerlig og unødvendig splid mellem naboer.

Hvad du konkret kan gøre er svært at sige, for det kan ofte trappe konflikten op, idet der ikke er nogle deciderede regler. Hvis du allerede har forsøgt at tale med naboen, er nok ikke så meget andet at gøre end at håbe på, at børnene mister interessen for den leg. Boldene vil nok ikke give skader på taget, selvom det da er temmelig irriterende både at skulle se og høre på.

Hvis boldene falder ned i din have, er de nødt til pænt at ringe på hos dig og bede om at få boldene igen, og det kan jo give anledning til en lille snak om at tage hensyn til hinanden - at det ødelægge den fred og ro du gerne vil have i haven, men at du er opmærksom på at alle skal være der og de selvfølgelig har lov til at lege i haven og også hoppe på trampolinen - men bede dem holde boldene inde hos sig selv. Hold ikke boldene tilbage og skæld ikke børnene ud. Tag i stedet den diplomatiske snak.

På den måde kan du fortælle dem, at begge parter kan tage hensyn til hinanden som naboer - og at det giver den bedste stemning for, at I begge kan bruge og nyde jeres haver på den måde I gerne vil.

Børnene må ikke bare gå ind på dit tag eller på din grund uden at have aftalt det med dig, heller ikke for at hente deres bolde - det er som du kan læse her ulovligt: Må du hjælpe naboen uden at spørges først?

Se mere her: Naboer

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab