Nedrivninger hjælper ikke Udkantsdanmark

Det skubber ikke gang i små landsbysamfund, når kommuner river faldefærdige huse ned, viser ny undersøgelse. Men naboerne sætter pris på nedrivningerne.

Stor maskine river tomt hus ned

Flere end 2.000 tomme og faldefærdige huse i landdistrikter og mindre byer er blevet revet ned fra 2013-2017.

Flere end 2.000 faldefærdige huse er de senere år blevet revet ned i landdistrikter og mindre byer med støtte fra en statslig pulje til landsbyfornyelse. Husene har længe stået tomme, da flere og flere mennesker i de senere årtier er flyttet væk fra landet og nærmere de større byer.

Naboerne til de tomme huse, der har skæmmet landsbyerne, er glade for nedrivningerne, men det øger ikke priserne på naboejendommene, og det skubber heller ikke gang i hussalget i lokalområdet.

Det viser en undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.

Pulje til landsbyfornyelse

Udvalgte kommuner kan søge statslige midler fra puljen til landsbyfornyelse til nedrivning og istandsættelse af tomme ejendomme i landdistrikter og mindre byer med maks. 3.000 indbyggere.

Udvælgelsen af kommuner og tildelingen af statslige midler foretages på basis af en fordelingsnøgle, som afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse. I 2018 var rammen for pulje til landsbyfornyelse på 57,8 mio.kr. plus restmidler fra 2014 og 2015 på omkring 3,4 millioner kr.

Puljen blev i 2018 fordelt mellem de 42 berettigede kommuner, der ansøgte om midler. Der er i alt foretaget 2.155 nedrivninger af beboelsesbygninger med støtte fra puljen fra 2013 til 2017.

Huspriser på naboejendomme steget i to kommuner efter nedrivning af tomme huse
Langt de fleste af de 1.138 nedrivninger, som SBi har undersøgt effekten af, er foretaget i de mest udsatte områder, hvor boligerne i forvejen er billigst og sværest at sælge.

- Her kan enkelte nedrivninger ikke bremse den tilbagegang, området i forvejen er ramt af. I bedste fald er nedrivningerne med til at holde de øvrige boliger i lokalområdet på markedet, vurderer seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi, som har været med til at lave undersøgelsen.

Kun i to ud af 35 kommuner, som SBi har undersøgt, er der registreret en lille stigning i priserne på naboejendommene, hvor nedrivningerne kan have haft en effekt.

- Nedrivningerne har endnu ikke haft effekt på boligpriserne, men man skal ikke underkende, at det har betydning for beboerne i de små landsbysamfund. Faldefærdige huse skæmmer landskabet. Det løfter hele byen, ja faktisk hele landet, at de faldefærdige huse bliver revet ned, siger Henrik Bisp, fagekspert i Bolius.

Nedrivninger af faldefærdige huse glæder naboer

Den vurdering er Jesper Ole Jensen enig i.

- Vi ser ikke de prisstigninger, som man måske kunne have forventet, men det betyder ikke, at der ikke er andre gode ting at sige om nedrivningerne. Det gør eksempelvis, at byerne bliver et bedre sted at bo, og det er tydeligt, at naboerne til de tomme huse er glade for, at de faldefærdige huse er væk, siger seniorforskeren, som også tager forbehold for, at undersøgelsen måske er lavet for tidligt:

- Det kan sagtens være, at nedrivningerne på sigt vil få en positiv effekt på boligpriserne, som vi bare ikke kan se endnu.

Alt i alt er det fornuftigt, også økonomisk, at fjerne boligerne, mener Henrik Bisp fra Bolius.

- Ofte vil det være realkreditinstitutter, der ejer boligerne. Og i mange tilfælde vil det koste mere end husets pris at renovere dem. Og man vil jo nok næppe få pengene igen, fordi husene er så svære at sælge, siger fageksperten.

Nedrivninger spænder ben for ejendomsspekulanter

Selvom det i undersøgelsen ikke har været muligt at måle effekter af nedrivningerne, så viser interviews i tre udvalgte kommuner, at de lokale oplever store forbedringer med indsatsen. Det øger optimismen hos bl.a. naboer og ejendomsmæglere, og der ses eksempler på, at de lokale deltager frivilligt i at omforme tomme grunde til nye mødesteder og rekreative arealer.

Interviewene viser også, at der i de kommunale forvaltninger er forventninger om, at nedrivningerne mindsker risikoen for, at ejendomsspekulanter opkøber de tomme boliger billigt og lejer dem ud til udsatte borgere, som kan være en omkostningstung affære for de i forvejen udfordrede kommuner.

Stadig mange boliger til salg i yderområder

Selvom mange huse rives ned, skal det ikke forstås sådan, at det bliver sværere at finde et sted at bo, hvis man eksempelvis ønsker at rykke til Lolland.

- De huse, der rives ned, har stået tomme et godt stykke tid. De bliver ikke varmet op eller vedligeholdt, og de står bare og forfalder. Der er tale om de huse, køberne gang på gang hopper over. Der er ingen efterspørgsel på dem, og derfor er det bedst at rive dem ned. Men der er stadig mange gode boliger til salg rundt om i provinsen, siger Jesper Ole Jensen og peger på, at et stort boligoverskud generelt trækker boligpriserne ned i en kommune.

Derfor gavner det ikke blot lokalmiljøet, men hele kommunen, når de tomme huse rives ned.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab