Da boligskattereformen i 2019 blev udskudt med tre år fra 2021 til 2024 var en af sideeffekterne, at landets boligejere kom af med marginalt mere i samlede boligskatter i en periode. 

Den utilsigtede effekt har partierne bag boligskattereformen, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, med en ny aftale rettet op på. 

Aftalen består i store træk af to elementer, som sammenlagt giver boligejerne en skattelettelse, der overordnet set svarer nogenlunde til den merbeskatning, som var et resultat af udskydelsen af boligskattereformen. Der er altså ikke tale om ekstra skattelettelser til boligejerne, men blot et forsøg på at opretholde status quo.

Ejendomsværdiskat sænkes – en lille smule

Hovedelementet i aftalen er en nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 0,08 procentpoint til 0,92 procent fra 2021 og frem til 2024. Nedsættelsen vil næppe spille den store rolle for de fleste boligejere, som måske slet ikke lægger mærke til den. 

Ejendomsværdiskatten opkræves nemlig over selvangivelsen og er med til at styre størrelsen af det månedlige fradrag og den foreløbige skatteprocent. Det vil sige, at det månedlige fradrag alt andet lige bliver en smule større i 2021 som følge af nedsættelsen.

Boligskatteaftale giver besparelse på cirka 1.000 kroner om året

I kroner og ører svarer nedsættelsen typisk til omkring 1.000 kr. årligt for en bolig med værdi på mellem to og tre millioner kroner. 

Beregningen er lidt teknisk, men vil du selv regne efter, skal du tage 0,08 procent af grundlaget for ejendomsværdiskatten – det såkaldte ejendomsværdiskatteloft.

Du finder lettest din ejendoms ejendomsværdiskatteloft på Skattestyrelsens hjemmeside. Indtast din adresse, klik på ”Ejd.nr.” og se, hvad ejendomsværdiskatteloftet er for din bolig nederst på ”Ejendomsværdiskatteloftet beregnet på grundlag af 2001 + 5%”. 

Er ejendomsværdiskatteloftet på din bolig fx 1 million kroner, ser regnestykket således ud: 1.000.000 x 0,08 / 100= 800 kr.

Ejendomsværdiskatteloftet er en af de sproglige nyskabelser, der fulgte i kølvandet på skattestoppet tilbage i 2001. De daværende regering besluttede af fastfryse ejendomsværdiskatten på 2001-niveau plus 5 procent eller 2002-niveauet. 

Efterfølgende stigninger i vurderingen bliver ikke brugt til beregning af skatten. I stedet benyttes den fastfrosne 2001/02-vurdering, som bliver benævnt som ejendomsværdiskatteloftet.

Også penge at spare på grundskylden – på langt sigt

Den politiske aftale betyder også, at grundskatten – også kendt under navne som grundskyld og ejendomsskat – bliver sat en spids ned for nogle boligejere. 

Nedsættelsen finder sted på den måde, at den årlig stigningstakt i grundens vurdering i 2022-2024 højst kan udgøre 2,8 procent mod den seneste stigning på 5,8 procent.

Heller ikke her vil de fleste boligejere ikke mærke noget til nedsættelsen. For det første er ændringen kun aktuel for de boligejere, som betaler grundskat af et lavere beløb end den aktuelle vurdering.

Og for det andet bliver en stigning i ejendomsskatten automatisk indefrosset og forfalder først til betaling ved et salg af ejendommen.

Med andre ord får nedsættelsen af stigningstakten ikke nogen direkte indflydelse på indholdet af din pengepung her og nu. Dertil kommer, at nedsættelse af stigningstakten har den største effekt i de dyre områder i landet, hvor grundpriserne er steget mest.

Beregn selv din besparelse på grundskylden

På hjemmesiden OIS.dk finder du de nødvendige nøgletal, der giver dig mulighed for at regne en eventuel besparelse ud. Gør sådan:

  • Find din ejendom ved at indtaste kommunenavn og ejendommens adresse.
  • Vælg din bolig.
  • Vælg feltet ”økonomi” ude til venstre.
  • Vælg ”Gældende vurdering 2019”.

Derefter kan du se, hvordan grundværdien er i forhold til "det anvendte skattegrundlag". Sidstnævnte er også kendt som grundskatteloftværdien.

Hvis grundskatteloftværdien er lavere end det anvendte skattegrundlag, kan grundskatteloftværdien stige med 2,8 procent op til vurderingen.

Klik nu på "ejendomsskat - 2020" ude til venstre og se, hvor meget du i år betaler i grundskat.

Vær dog opmærksom på, at du ikke skal beregne grundskat af en stigning i grundskatteloftværdien ud over vurderingen.

Eksempel: Boligejer i Vanløse sparer 1.600 kroner

I et konkret eksempel fra et af de dyre områder i landet, Vanløse i København, sparer en boligejer ca. 1.600 kr. årligt i kraft af den lavere stigning i grundskatteloftværdien.

I eksemplet betaler boligejeren i 2020 56.000 kr. i grundskyld. Da grundskatteloftværdien er væsentlig lavere end grundvurderingen, er regnestykket enkelt. I stedet for en stigning på 5,8 procent af de 56.000 kr., kan han nøjes med en stigning på de førnævnte 2,8 procent.

Besparelsen udgør dermed 3 procent af 56.000 kr., hvilket svarer til 1.680 kr. (56.000 x 3 / 100).

Minimal besparelse for lejere og andelshavere

Lejere og andelshavere betaler ikke betaler ejendomsværdiskat og sparer derfor heller ikke noget på den konto. Til gengæld kan der være lidt småpenge at spare på grundskylden, som betales over den månedlige huslejeopkrævning og som udgør en del af ejendommens driftsudgifter.

Aftalen om en maksimal stigning i grundværdien i 2022- 2024 omfatter alle ejendomme, som er pålignet den kommunale grundskat. Det betyder, at både lejere og andelshavere i princippet kan slippe med en lidt lavere huslejestigning i 2022 end uden den politiske aftale.

I praksis bliver der tale om endog meget små beløb, da grundværdien for udlejnings-ejendomme af historiske årsager er kunstig lavt sat. Den årlige besparelse for en toværelses lejlighed i København vil derfor næppe overstige 100 kr. om året, viser redaktionens eksempel hentet fra Købenavn.

Mulighed for at indbetale indfrosset grundskyld

Frem til 2024 bliver stigninger i grundskatten indefrosset i ejendommen og forfalder først til betaling, når du sælger boligen. 

Boligejerne har hidtil ikke haft mulighed for frivilligt at betale den indefrosne skat. Men med den politiske aftale får boligejerne nu mulighed for at betale den skyldige grundskat fra og med 2. halvår 2020. 

Rent økonomisk er der imidlertid ikke den store fordel ved at indbetale skatten før tid, da Skattestyrelsen ikke beregner sig nogen rente af den indefrosne beløb. Du kan derfor betragte den midlertidige indefrysningsordning som et rente- og afdragsfrit lån fra staten.