Nybygget hus, gulvvarmen kan ikke opvarme badeværelset - hvad gør vi?

Hej Bolius

Nybygget hus med gulvvarme overalt. 2 badeværelser - i det mindste kan vi ikke komme op på over 21,5 grader. Resten af huset har ingen problemer.

Har henvendt os til VVS'er med problemet utallige gange - uden løsning.

Hvad gør vi?

Mvh Pierre

Hej Pierre

Hvis jeres nuværende entreprenør, herunder dennes VVS’er ikke hjælpe jer, må I overveje at sætte andre kræfter ind.

Det burde være hoved- eller totalentreprenørens ansvar at finde fejlen, men hvis de ikke rykker så kan I være nødt til at gøre det for dem, ved at få en uvildig tredje part til at undersøge forholdet.

Det kunne være via en anden VVS’er med ekspertise indenfor dette felt, (fejlsøgning) og/eller en VVS-ingeniør.

 

Derefter, når fejlen er fundet, kan I sende en rapport med evt. løsningsforslag til entreprenøren, sammen med regningen for fejlsøgningen.

Det er selvsagt bedst, at dette sker efter nærmere aftale med entreprenøren, og man kan bruge ovenstående som pressionsmiddel for at få dem til at rykke sig.

Forholdet kan skyldes alt fra dårlige ventiler, ”knækket” eller på anden måde tilstoppet varmeslanger til fejl på termostaten. Der er en række ting der skal undersøges og det kan godt være lidt omfattende og tidskrævende, (læs også dyrt heraf). Selve udbedringen kan så være alt for et simpelt batteri skift til opbrydning af gulvet.

Man kan undersøge med forskellige metoder, lige fra termografering, til gennemskyldning og flowmåling af varmeslangen.

Hold fast på fejlen og insister på omgående udbedring inden vinteren rigtig slår igennem.

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab