Billedgalleri: Nyt køkken blev husets bedste rum

Den 100 år gamle murermestervilla havde i en årerække været opdelt op i 2 lejemål, og nu ville familien gerne finde tilbage til husets oprindelige udtryk.

Særligt ønskede familien sig et større og bedre køkken - og det endte med at blive til husets absolut bedste rum. Et rum som fascinerer og inspirerer.

Plads til gæster

Køkkenet blev udvidet med 40 m² og fik en super flot køkkenø, som er et oplagt samlingspunkt for gæster under madlavningen.

Inspireret af lyset

Familien har valgt køkkenelementer med bordplade i stål, der fortsætter som en ramme helt ned til gulvet – en løsning, der er nem at holde ren.

Al opbevaring sker i store skuffer i hvid højglans.

Familien har fravalgt overskabe, det giver meget mere lys og samler mindre støv.

Køleskabet er placeret i et af højskabene i den ene ende af køkkenet, hvor et stort vindue fra gulv til loft giver et flot sidelys.

Fandt inspiration i husets historie

Familien valgte at tegne de nye vinduer selv, så sprosserne kom så tæt på det oprindelige udtryk som muligt.

De gammeldags vinduer giver et godt modspil til de moderne køkkenelementer i stål og hvid højglans. I øvrigt sammen med de gamle fyrretræsgulve, der blev bevaret under ombygningen. 

Fakta om det nye køkken

  • Køkkenøen rummer en vask med både almindelig vandhane og quooker, skuffer og opvaskemaskine.
  • Langbordet har plads til gryder, potter, pander og krydderier. Komfuret  kører på flaskegas. 
  • Lyset strømmer ind ad 2 nye vinduer og en dobbelt terrassedør.
  • Bordpladerne er i stål, og skufferne har front af hvid højglans. 
  • En jernbjælke pynter i loftet, hvor væggen er revet ned. 
  • Ombygningen tog 4 – 5 måneder 
  • Samlet pris for materialer og håndværkere: 500.000 kr.