Køkkenet i det gule murstensparcelhus fra 1962 er lille og smalt. En af den slags køkkener, hvor man gnider sig ufrivilligt op ad hinanden, hvis man er mere end én kok om maden. Maling skaller af fra overskabene og falder ned i maden, der bliver lavet på komfuret. Køkkenet er til at starte med ”et stort mareridt” for den familie, der flyttede ind i huset i 2019. 

Det fortæller familien, da Bolius besøger huset. Det samme gælder i et andet hus en håndfuld kilometer væk i Randers. I en bungalow fra 1937 er køkkenet helt uden skuffer, og der mangler skabsplads.  

Til gengæld er der i begge huse en spisestue eller stue lige på den anden side af køkkenvæggen. Mange ville sikkert rive denne væg ned som det første og lave et nyt, stort, åbent køkken-alrum, som har været på fremmarch de seneste 50 år. 

Men sådan går det ikke, hverken i det gule murstensparcelhus eller i bungalowen. 

Mange problemer med indeklimaet

Husene i Randers er nemlig sammen med et tredje hus – en murermestervilla fra 1953 – en del af projektet ”Sunde Boliger Renovering”, som Realdania By & Byg står bag. I 2019 flyttede testfamilier ind i de tre forskellige huse. Herefter blev indeklimaet målt – lige fra CO2, temperatur, radon, skimmelsvamp, fugtighed og en lang række andre ting, der afslører, om indeklimaet er godt eller skidt. 

Om de sunde boliger

Realdania By & Byg købte i 2019 tre forskellige ældre parcelhuse i Randers. 

Husene er blevet lejet ud, og indeklimaet er blevet målt i både ubeboede og beboede boliger. 

De tre huse er renoveret for ca. 500.000 kr. hver. Alle tiltag er valgt ud fra, hvad der kan skabe mest sundhed og bedst indeklima. 

Indeklimaet er målt igen efter renoveringen, og husene skal sælges i forbindelse med projektets afslutning. 

Læs mere om ”Sunde Boliger Renovering” her.

Og det var ikke godt. I alle tre huse var der problemer. Problemer med fugt, skimmel og radon. Problemer med manglende lys og dårlig arkitektur. Og problemer med gamle og dårlige emhætter, der slet ikke kunne fjerne de skadelige stegepartikler, der blev sendt rundt i boligen. 

Målingerne viser, at der kan være nogle fællestræk ved de udfordringer, du møder, hvis du køber et gammelt hus, siger fagekspert i Videncentret Bolius Henrik Bisp, der også har besøgt husene.

– Indeklimaet skiller sig ud og er dårligt på en række punkter, og det skyldes blandt andet den måde, man byggede huse på dengang. De er ikke sikret mod fugt, hvilket der er problemer med i husene, ligesom der også er udfordringer med radon. Da de tre huse må betragtes som ret almindelige, så må man forvente, at du kan møde et lignende dårligt indeklima i ældre huse, der er vedligeholdt og har fået forbedringer hist og her, men ingen totalrenovering, siger Henrik Bisp. 

Renovering til et bedre indeklima

Som en del af projektet var der afsat penge til renovering af de tre tidstypiske huse i Randers. Også penge nok til et nyt køkken, som familierne drømte om. Men det fik de ikke. I hvert fald ikke helt. Det vender vi tilbage til. 

De tre huse er hver især blevet renoveret for en halv million kroner. Men kriteriet for renoveringen var ikke familiernes ønsker eller drømme om et åbent køkken-alrum. I stedet var målet at forbedre indeklimaet i de tre ældre huse.  

– Vi ved efterhånden en del om, hvordan man sikrer et godt indeklima i nybyggede huse. Men langt de fleste af os bor i brugte huse. Vi ville gerne se, hvor meget vi kunne forbedre sundheden for 500.000 kroner, hvor du samtidig oplever, at boligens kvalitet bliver løftet, forklarer Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, der står bag projektet ”Sunde Boliger Renovering”. 

Ventilation løser mange indeklimaproblemer

Efter målingerne blev en række fagfolk og eksperter samlet, og de har prioriteret forskellige løsninger ud fra, hvad der kunne forbedre indeklimaet mest muligt. 

Det betyder blandt andet, at der i alle tre gamle huse er installeret ventilationsanlæg. 

– Lige netop luften rummer flere problemer for indeklimaet, hvor forurenende stoffer, dårlig lugt eller farlige partikler bliver båret rundt indendørs. Så ved at installere ventilationsanlæg har vi slået fem-seks fluer på en gang, forklarer Jørgen Søndermark. 

Det er forskelligt fra hus til hus, hvor let det er at installere et mekanisk ventilationsanlæg. I et parcelhus fra 60’erne vil der ofte være plads under taget til at anbringe et anlæg og føre rør, mens det i en murermestervilla fra 50’erne med værelser under skrå vægge på øverste sal kan være lidt sværere at finde plads. Derfor er der også forskel på løsningerne og priserne i de tre huse – ventilationsanlæggene har kostet mellem ca. 110.000 og 150.000 kroner. 

Og ventilationsanlæg er et rigtig godt sted at starte, mener Jørgen Søndermark. 

– Jeg ville se mig selv i spejlet og spørge, om jeg – helt ærligt – er sådan en, der åbner vinduerne flere gange om dagen og sørger for udluftning med gennemtræk på tværs af boligen, også om vinteren. Og hvis jeg var ærlig nok til at indrømme, at det nok ikke sker, så ville jeg installere et ventilationsanlæg. Det handler ikke om, at vi skal have maskiner til at klare alt for os. Men frisk luft i boligen er alfa og omega, og et anlæg fjerner alt muligt luftbårent, lige fra stegepartikler til radon og en masse andet, siger Jørgen Søndermark. 

Lovligt teenageværelse i kælderen

Indeklimaproblemer i et hus hænger både sammen med, hvordan huset er bygget, og måden, vi bruger huset på. I de to huse med kælder var der problemer med fugt og skimmelsvamp, og hvad enten kælderrummene skulle bruges til tøjtørring eller teenageværelse, ville det blive sundhedsskadeligt. 

En anden løsning i forbindelse med renoveringen har derfor været at etablere et ekstra værelse i kælderen – og ikke mindst få det godkendt til beboelse. Der er gravet ud, så værelset har udgang og ligger over terræn, og der er isoleret, så der ikke er problemer med kulde og fugt. Og selvom det har været en dyr løsning, er det vigtigt at vise, at man kan etablere et – lovligt – værelse, da mange savner ekstra plads, når de kigger på de lidt ældre parcelhuse. 

– Vi kender alle det, der på ejendomsmæglersprog hedder ”et disponibelt rum” i kælderen. Men vi har brugt en del af pengene til renovering på at vise, at man kan ændre et kælderværelse til et teenageværelse, og når det tilmed er godkendt, tror vi, at det vil være med til at hæve husets værdi, forklarer Jørgen Søndermark. 

Efter renoveringen er der ikke længere fugtproblemer eller skimmelsvamp i kælderen. 

Et køkken-alrum light

Og nu er vi så tilbage ved køkkenerne, som i to af de gamle parcelhuse i Randers var små og slidte. Og mens det åbne køkken-alrum er en drøm – særligt for mange børnefamilier, da det skaber et fælles opholdsrum, hvor man både kan lave mad og snakke med børnene, der leger eller laver lektier – så er det faktisk usundt. 

Under madlavning bliver der nemlig skabt store mængder af ultrafine, skadelige partikler i så store mængder, at de langt overstiger det niveau for ultrafine partikler, der ved skovbrandene i Californien i 2020 fik myndighederne til at opfordre folk til at holde sig inden døre. Den mest effektive løsning til at inddæmme og fjerne stegepartiklerne er en effektiv emhætte, samtidig med at man sikrer, at partiklerne ikke kan sprede sig hurtigt til opholdsrummene. 

Og det er derfor, at familierne i Randers ikke fik det åbne køkken-alrum, de drømte om. Da renoveringen er udvalgt ud fra et ønske om bedst mulig sundhed, stemte det ikke overens med at vælte væggen mellem køkken og stue, da det ville give stegepartiklerne god mulighed for at sprede sig til resten af boligen. 

– Men vi ved fra tidligere forsøg, at en mindre åbning mellem køkken og stue er bedre end en stor åbning. Og vi ved, at en glasdør kan være med til at sikre en bedre kontakt mellem køkken og stue. En fremtidig familie ville som det første fjerne væggen og lave køkken-alrum, så for at undgå, at det sker i fremtiden, har vi lavet en halv åbning, hvor vi skaber et bedre rum, samtidig med at vi bevarer det gode indeklima, forklarer Jørgen Søndermark og peger på, at der desuden er installeret effektive emhætter til at fjerne de skadelige partikler. 

Og selvom køkkenet startede med at være ”et stort mareridt” for familien i et af de gamle huse, så er de glade for, at de ikke startede med at rive køkkenet ned. Ved at bo i huset et stykke tid lærte de nemlig at leve med det og har i stedet opdaget andre ting, de hellere ville renovere. 

Og der kan også være en skjult gevinst i at vente med at rive et køkken ned, mener Henrik Bisp. 

– Måske drømmer du om et nyt køkken, selvom det eksisterende køkken egentlig godt kan holde mange år endnu. Men i stedet for at skifte det hele kan du købe en bedre og mere effektiv emhætte, lave mindre tiltag og give køkkenet en makeover, og du kan stadig få oplevelsen af et nyt køkken, selvom det hele ikke er skiftet, siger Henrik Bisp.

Krav om indeklimarapport

Ventilationsanlæg, forbedring af et værelse i kælderen, effektive emhætter og halvåbne køkken-alrum er altså nogle af løsningerne i de tre nyrenoverede huse i Randers. Og det har givet pote. 

– Der er kommet et meget bedre indeklima. Prøverne for skimmelsvamp går fx fra at være gule, orange og røde til at være grønne, fortæller Jørgen Søndermark. 

Også Henrik Bisp fra Videncentret Bolius er positiv over for, at indeklima har fået lov til at være den afgørende faktor for valg af renoveringstiltag. 

– En forbedring af indeklimaet burde klart være noget, der blev taget hånd om i et gammelt hus på lige fod med energirenovering. Og ofte går de to ting hånd i hånd. Det burde være et krav, at der blev lavet en indeklimarapport, når man sælger et hus, så nye købere får en tjekliste, der viser, hvordan de kan forbedre indeklimaet, siger han. 

De færreste huskøbere eller husejere har nemlig mulighed for at lave de omfattende målinger, der har kortlagt problemerne med indeklima i de tre huse i Randers. Det er derfor en god idé at få gennemgået boligen sammen med en indeklimaekspert. 

– Vi kan ikke stole på vores fem sanser, når det gælder indeklima. De fleste kender måske til at vågne i et lille, indelukket soveværelse og have følelsen af, at det er en god idé at åbne vinduet. Men lang tid forinden har CO2-niveauet været for højt i værelset. Hvis du glemmer at tænde emhætten, når du steger bøffer om aftenen, kan du være sikker på, at partikelniveauet er højere end på H.C. Andersens Boulevard om dagen, men du kan ikke mærke det. Så vi kan ikke overlade det til mavefornemmelsen, siger Jørgen Søndermark. 

Så der er grund til at tænke sig om en ekstra gang, før man udskifter det køkken, der er lille og smalt. Den slags køkken, hvor man gnider sig ufrivilligt op ad hinanden, hvis man er mere end én kok om maden. For det, der måske ved første øjekast ligner ”et stort mareridt”, kan i virkeligheden vise sig at være køkkenet med det sundeste indeklima. 

Bungalow fra 1937

I denne bolig var der store problemer med radon samt fugt og skimmelsvamp i kælderen. Køkkenet var desuden smalt og lille, og det var oplagt for en fremtidig køber at lave et stort køkken-alrum. Renoveringen har fået bugt med problemerne i kælderen og åbnet delvist mellem køkken og stue med fokus på at fjerne partikler fra madlavningen.

Se før- og efter-billeder fra bungalowen herunder. Træk den hvide cirkel fra højre til venstre for at se forskellene. 

Renovering for en halv million 

  • Ventilationsanlæg: 112.000 kr. 
  • Ny emhætte og emfang: 51.000 kr. 
  • Åbning mellem spisestue og køkken: 32.750 kr. 
  • Vaskerum flyttes, værelse i kælder gøres beboeligt: 208.950 kr. 
  • Etablering af tørregård: 17.625 kr. 
  • Etablering af terrassedør: 25.000 kr. 
  • Visualisering af indeklima: 4.375 kr. 
  • Byggeplads- og styring: 25.000 kr. 

I alt: 476.700 kr. inkl. moms. 

Murermestervilla fra 1953

Før renovering var der problemer med radon samt fugt og skimmelsvamp i kælderen. Der er installeret et hybridsystem med et
mekanisk ventilationsanlæg i det meste af huset, dog med en særlig
løsning i kælderen. Et værelse i kælderen er godkendt til beboelse,
og der er installeret en ny kogeplade, hvor emhætten er integreret i pladen. 

Se før- og efter-billeder fra bungalowen herunder. Træk den hvide cirkel fra højre til venstre for at se forskellene. 

Renovering for en halv million 

  • Ventilationsanlæg: 146.738 kr. 
  • Ny kogeplade med integreret emhætte: 48.563 kr. 
  • Gøre kælderværelse beboeligt: 258.000 kr. 
  • Ny rude i gavlvindue: 2.700 kr. 
  • Afskærmning af badeværelsesvindue: 1.000 kr. 
  • Byggeplads- og styring: 25.000 kr. 

I alt: 482.001 kr. inkl. moms. 

Parcelhus fra 1962

I parcelhuset var køkkenet smalt og slidt, og det var oplagt at vælte væggen ind til stuen ved siden af. Der var desuden problemer med træk
og manglende dagslys. I forbindelse med renoveringen er der installeret ventilationsanlæg, en ny hoveddør giver mindre træk, og taget er skiftet pga. asbest.

Se før- og efter-billeder fra bungalowen herunder. Træk den hvide cirkel fra højre til venstre for at se forskellene. 

Renovering for en halv million 

  • Mekanisk ventilation: 128.775 kr. 
  • Udskiftning af eternittag: 97.375 kr.
  • Ny emhætte: 5.625 kr. 
  • Åbning mellem spisestue og køkken: 52.150 kr. 
  • Ovenlys i opholdsstue: 106.500 kr. 
  • Nedlæggelse af brændeovn: 13.500 kr. 
  • Ny yderdør: 14.625 kr. 
  • Indblæsning af isolering: 19.125 kr. 
  • Udskiftning af vinduesparti mod terrasse: 34.125 kr. 
  • Byggeplads og -styring: 25.000 kr. 

I alt: 496.800 kr. inkl. moms.