Oldfruens fif til at vaske gulv

Lakeret trægulv, fliser eller laminat. Hvordan vasker du bedst netop din gulvtype? Få gode råd om gulvvask fra den tidligere oldfrue på Gråsten Slot.

Se, hvad du skal vakse dit gulv med alt efter din gulvtype.

Se, hvad du skal vakse dit gulv med alt efter din gulvtype. Foto: Jesper Elgård

En god start på gulvvasken

Der er 3 grundlæggende trin, du altid bør følge for en god gulvvask uanset gulvtype:

  1. Støvsug gulvet eller tør det over med en tør moppe med fladt hoved for at fjerne det værste skidt.
  2. Vask gulvet alt efter gulvtype – se oversigten herunder.
  3. Tør gulvet over med en med en tør, ren moppe, så der ikke ligger vand tilbage. –Det kan ødelægge gulvet.

Oldfruen anbefaler, at du vasker dine gulve ca. 1 gang om ugen.

Sådan vasker du din gulvtype

Trægulv: Sæbe-/lud-/ubehandlet

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1 dl sæbespåner - ikke mere, da sæbespåner fedter rigtig meget.

Pisk sæbespånerne grundigt ud med et piskeris, så de ikke klumper sig sammen.

Trægulv: Oliebehandlet

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1 dl sæbespåner - ikke mere, da sæbespåner fedter rigtig meget.

Pisk sæbespånerne grundigt ud med et piskeris, så de ikke klumper sig sammen.

NB! Omkring hver fjerde gang kan du vaske gulvet med vand tilsat universalrengøringsmiddel for at forhindre, at der dannes sæbefilm.

Oldfruen blander vaskeblanding til gulvvask

Gulve i forskellige materialer skal have forskellig rengøring. Se, hvilken blanding din gulvtype skal have. Foto: Jesper Elgård

Trægulv: Lakeret eller malet

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1 dl sæbespåner - ikke mere, da sæbespåner fedter rigtig meget.

Laminatgulve

  • 5 liter vand.
  • 1 dl flydende brun sæbe - ikke mere, da det så fedter for meget.

Granit, skifermarmor, sandsten og terrazzo

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1 dl sæbespåner.

NB! Omkring hver fjerde gang kan du vaske gulvet med vand tilsat universalrengøringsmiddel for at forhindre, at der dannes sæbefilm.

Teglgulv (mursten)

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1/2 dl flydende brun sæbe.

Fliser og klinker med en glaseret overflade

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1/2 dl flydende brun sæbe.

Uglaserede fliser

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1 dl sæbespåner.

Betongulve med ubehandlet overflade

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1 dl sæbespåner.

NB! Vask ind i mellem dit betongulv med vand og universalrengøringsmiddel for at undgå sæbefilm.

Linoleumsgulv

Vask med denne blanding:

  • 5 liter vand.
  • 1/2 dl sæbespåner.

NB! Hvis der efter nogen tid opstår sæbefilm på gulvet, kan det vaskes med vand tilsat universalrengøringsmiddel.

Vinylgulve

  • 5 liter vand.
  • 1 dl flydende brun sæbe - ikke mere, da det så fedter for meget.

Oldfruens rengøringsfilosofi

Portræt af tidligere oldfrue Grethe Henriksen

Tidligere oldfrue Grethe Henriksen har i 19 år sørget for, at Marienborg og siden hen Gråsten Slot har været skinnende rene til glæde for en lang række kongelige og toppolitikere som Dronning Ingrid, Dronning Margrethe, Hillary Clinton, Poul Schlüter og Poul Nyrup.

Grethes filosofi er: - Hvorfor bruge masser af penge på dyre, opreklamerede rengøringsmidler, når du kan bruge de gammeldags fif og samtidig tage hensyn til miljøet.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab