Oliefyr skal udskiftes, kommunen vi ikke trække fjernvarme uden vi selv betaler - hvad gør vi så?

Hej

Min søster og jeg har et sommerhus, hvor vi pt har et ældre oliefyr, som trænger til udskiftning. Vi har undersøgt mulighederne, og ønsker helst at få indlagt fjernvarme på baggrund af, at vi fra kommunens side har fået oplyst, at det vil koste 20.000kr i investeringsomkostninger, da der ikke er trukket fjernvarme helt til vores grund. I vores seneste dialog med kommunen viser det sig, at de muligvis ikke ønsker at trække det til vores grund, hvis ikke vores naboer ønsker at være med.

Kan kommunen godt fravælge at trække fjernvarme til vores grund, hvis vores naboer ikke ønsker at være med hvorved et nyt oliefyr vil være vores alternativ?

Vi ser frem til at høre fra jer.

Mvh Nathalie

Hej Nathalie

Det kan desværre godt være sådan nogle gange. At der simpelthen ikke er nok der ønsker at få fjernvarme, at det ikke kan betale sig, at føre ledningen hele vejen, hvis der kun er en eller få aftagere.

Det er rigtig ærgerligt, da fjernvarme oftest er den mest CO2 neutrale opvarmningsform, samt den mest sikre. Det er dog ikke altid den billigste løsning, og her skal man se sig lidt for.

En god løsning til et sommerhus, kunne evt. være en luft til vand varmepumpe. Kommer der ikke fjernvarme, må I gerne stadigvæk installere et nyt og moderne oliefyr.

Håber svaret kan bruges.

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab