Opmåling af første sal med skrå vægge

Vi står nu og skal sælge vores hus fra 1912. Huset har stråtag og der er på første sal skrå vægge. Vores problem er hvordan vi skal opmåle m2 således at vi kan får det korrekt ind på husets BBR

Hej Per A.

Arealet af en 1-sal med skråvægge beregnes ved at man teoretisk lægger en linje 150 cm over færdigt gulv, projektionen på gulvet af det punkt hvor den linje skærer ydersiden af tagbelægningen er det areal der skal regnes med i bredden og så til ydersoden af gavlvægge, eventuelle kvistvægge m.v.

Det er nok nemmere forstå ved at se på tegningen der illustrerer beregningsprincippet - her på siden: Arealer i BBR-registeret.

Hvis huset ikke er ligetil at måle op, kan du for at være sikker på at arealerne er korrekte få en Landinspektør til at foretage opmålingen og arealberegningen.

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab