Chutney er lækkert som tilbehør til eksempelvis indisk mad, kylling, svinekød eller ost. Det kan også nogle gange bruges til at pifte en sovs op med. Smag lagen til efter din egen smag.

Nogle bruger for eksempel ikke nødvendigvis allehånde. Byt evt. nogle ingredienser ud med noget tilsvarende, du har ved hånden. Det kan fx være chili i stedet for cayennepeber. Husk også altid kun at bruge rent bestik i krukken. Den mindste forurening udefra er grobund for mug. Undgås forurening kan din chutney holde længe. 

Det skal du bruge

  • 1 kg grønne stikkelsbær.
  • 50 g skalotteløg. Almindelige løg kan også benyttes.
  • 80 g rosiner.
  • ¾ spsk. Salt.
  • 80 g sukker.
  • 1¾ dl husholdningseddike.
  • 1/3 tsk. stødt ingefær.
  • 1/3 tsk. cayennepeber.
  • 1/3 tsk. allehånde.
  • 1/3 tsk. nelliker.

Sådan laver du en chutney

  • Hak stikkelsbær, løg og rosiner.
  • Bland alle ingredienser i en gryde og bring den i kog.
  • Lad det koge lige så stille, indtil det er blevet en tyk vælling.
  • Hæld chutneyen på syltekrukker og luk godt til husk at skylle syltekrukkerne i atamon først.

Forberedelsestid: 10 minutter

Kogetid: 15 minutter

Kalorier: 300