Parcelhushaven: Fra kål og kartofler til trampoliner og terrasser

Parcelhushaven har gennemgået lidt af en forvandling siden de første udstykninger i 1960’erne. Først som krævende køkkenhave, siden med prangende staudebede til i dag, hvor haven primært bruges til afslapning og leg

Haven er boligens fristed, hvor vi slapper af. Illustration: Rikke Bisgaard. 

Fremtidens parcelhushave

Fremtidens have er mest af alt en brugshave. Den skal ikke stå til pynt men danne rammen for sanselige oplevelser i form af mad over åben ild, afslapning i hængekøjen og boldspil med børnene.

- Vi vil gerne ud og være aktive i haven. Bruge den til at grille og bygge shelter. Mærke udelivet lidt mere. Haven er sådan en slags helle, når vi har brug for en pause, siger Bolius haveekspert Jesper Carl Corfitzen.

Han forventer ikke noget større revolution i haven, men ser en tendens mod valg af mere robuste planter, som passer til vores klima og ikke kræver så meget pasning. På samme måde er der med kompostbunker og regnvandstønder kommet mere fokus på bæredygtighed.

- Der er en generel tendens mod færre sprøjtemidler og en mere naturlig have, hvor insekter og småfugle bydes velkommen. Der er også lidt mere rummelighed på vej i forhold til havens udfordringer som mos i plænen eller en mælkebøtte inde mellem stauderne, siger Jesper Carl Corfitzen.

Robotter og anden teknologi kommer også til at gøre deres indtog i haven. Robotplæneklipperen er allerede populær i parcelhuskvartererne og får formentlig følgeskab af automatiserede vandingsanlæg, ukrudtsfjernere og løvsugere, som gør livet som haveejer nemmere.

Trampoliner, udekøkkener og bugnende jordbærbede. De danske parcelhushaver skal lægge græs til mange aktiviteter, i takt med at vi bruger mere og mere tid på at være ude. Haven er blevet en forlænget udgave af boligen, og indretningen afspejler, hvem vi gerne vil være.

Hvor haverne omkring de første parcelhuse fra 50’erne og 60’erne primært havde funktion af nyttehaver, som leverede et bredt supplement af forråd og vitaminer til husholdningen, er haven i dag i langt højere grad et rum for afslapning og nydelse. 

Terrasserne vokser

Én særlig tendens har Iben Overgaard, museumsinspektør ved Greve Museum bidt mærke i, da hun for nylig interviewede en lang række haveejere om forholdet til haven i forbindelse med en kommende udstilling om parcelhushaver.

- Terrasser. De bliver større, og der bliver flere af dem, så man kan følge med solens stråler rundt om huset. Haven er i dag først og fremmest en ramme om fritid. Et sted hvor man kan sidde og nyde en kop kaffe eller et glas vin, mens børnene hopper i trampolin, siger hun.

7 af 10 bruger primært haven til afslapning

Samme billede tegner sig i en YouGov-undersøgelse for Bolius fra 2017 blandt husejere. Her svarer 71 procent, at havens primære funktion er afslapning, og 94 procent svarer, at der er terrasse i haven.

Med terrassen følger også loungemøbler og udekøkkener. Haven er i de seneste år i højere grad kommet i fokus som et ekstra rum til huset.

– Haven, og især terrassen, er blevet en forlængelse af samtalekøkkenet. Et sted hvor hele familien spiser og hygger sig sammen. Her spiller det nok også ind, at både grill og havemøbler økonomisk er inden for rækkevidde for de fleste, siger arkitekt og fagekspert hos Bolius, Tine Nielsen.

Det er en helt anden tilgang til haven end dengang udstykningen af parcellerne for alvor tog fart i 60’erne, konstaterer museumsinspektør Iben Overgaard.

LÆS OGSÅ: Pleje af græsplænen

– Haven var dengang i langt mindre grad indrettet til ophold. Der kunne godt være en lille siddeplads til at nyde en kop kaffe, men der var næsten altid indrettet en køkkenhave af en vis størrelse til dyrkning af grøntsager. En lille produktionsenhed i en tid, hvor mange kvinder stadig gik hjemme. Der kunne også godt være et lille rosen- eller staudebed, men det var en periode præget af en praktisk tilgang til haven, siger hun.

Det viste sig, at de små køkkenhaver ikke var rentable, og i takt med at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og fødevarepriserne samtidig faldt, fik haverne mere karakter af prydhaver med større staudebede.

Fliser vinder over stauder

I den moderne have er der i langt højere grad lagt vægt på funktionaliteten i haven, og i nybyggeri placeres husene, så der bliver mest mulig privat have.

– Forhaven er nærmest helt forsvundet. Hvis der er et areal foran huset, bliver det belagt med sten, så det ikke kræver noget vedligehold, eller det bliver brugt til indkørsel. Det er lidt synd, at husene på den måde lukker sig om sig selv, for det kan gøre et kvarter meget nøgent, og der bliver ikke rigtig nogle mødesteder, hvor man som naboer lærer hinanden at kende, siger Tine Nielsen.

Bag husene er plænerne store og belægninger af sten eller træ skal minimere vedligeholdet i haven, så det ikke vokser haveejerne over hovedet.

– Flisemængden i parcelhushaverne er vokset kolossalt, og jeg oplevede under mine interviews, at mange haveejere nærmest er bange for stauderne. Der er simpelthen en viden om havepleje, som er gået tabt. Så er det mere overskueligt med nogle krukker på terrassen, siger Iben Overgaard.

Ifølge Bolius’ YouGov-undersøgelse bruger husejerne i gennemsnit 2,5 time om ugen på at slå græs, beskære og luge ukrudt. Hver femte bruger mindre end en time om ugen. – Vælger man at bruge tid på havearbejde, så er det typisk fordi man nyder at pusle i haven. At det er en hobby. Så det er stadig en form for nydelsestilgang til haven, siger Iben Overgaard på baggrund af sine interviews med haveejerne.

Parcelhushaven før og nu.

Foto: Arbejdermuseet og Julie Vöge

Den bæredygtige have vinder frem

Selvom havearbejde er nedprioriteret, så sætter husejerne stadig stor pris på haven. I Bolius’ YouGov undersøgelse svarer kun 13 procent, at haven ”slet ikke” eller ”i mindre grad” er vigtig. 57 procent svarer at haven i ”høj grad” eller ”meget høj grad” er vigtig. Især i hovedstadsregionen bliver haven værdsat. Måske fordi adgangen til natur her er mere begrænset.

Bæredygtighed og natur er da også ved at vinde mere frem i haven.

– Kompostbeholdere og regnvandstønder er blevet fast inventar i mange parcelhushaver. Køkkenhaven er også ved at komme frem igen. Ikke fordi det økonomisk kan svare sig, men for at lære børnene om ”fra jord-til-bord-begrebet”. Hvor man i 70’erne kunne få råd om brug og opbevaring af gift, er det helt bandlyst i parcelhushaven i dag. Hvis man bruger det, siger man det ikke højt, siger Iben Overgaard.

Det kræver også en anden tilgang til planterne i parcelhushaven. Her ser Bolius’ haveekspert Jesper Carl Corfitzen en tendens mod den mere naturlige have, som går fint i tråd med tanken om en vedligeholdelsesfri have.

– Det behøver jo ikke være stenbelægninger det hele. Vælger man nogle planter, som vokser naturligt på vores kanter og trives med det klima, vi har, så passer de også i højere grad sig selv. De kommer også bedre fra start, siger han.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab