Personsikkerhedsglas

Sikkerhedsglas forhindrer, at du kommer til skade, hvis glasset går i stykker. Personsikkerhedsglas fås som enten lamineret, hærdet eller begge dele.

Altanen har glasværn af sikkerhedsglas.

Altanen her har glasværn af sikkerhedsglas. Foto: Udlånt af Crosinox.dk

Hvad er personsikkerhedsglas?

Personsikkerhedsglas har enten en større styrke end almindeligt glas og går i mange små, uskarpe stykker, hvis det smadres, eller også holdes glasset sammen af en folie, selvom det går i stykker. Dermed undgår du, at glasskårene bliver spredt.

Personsikkerhedsglas kaldes også sikkerhedsglas. Det må dog ikke forveksles med sikringsglas, som bruges til at undgå diverse former for kriminalitet, fx hærværk, indbrud, skud eller eksplosion.

Hvilke typer personsikkerhedsglas findes der?

Der findes overordnet tre typer personsikkerhedsglas:

  • Hærdet glas, som går i små, ikke skarpe stykker, hvis glasset smadres.
  • Lamineret glas, som holdes sammen, selvom glasset smadres.
  • En kombination af de to typer, hvor to hærdede glas lamineres sammen.

Hærdet glas

Glas hærdes ved først at blive opvarmet til 600-650 grader så det bliver mindre stift. Derefter bliver glasset "chokafkølet". Den hurtige afkøling betyder, at der opstår spændinger i glasset, som gør det stærkt og tåler mere end ”almindeligt” glas.

Hærdet glas går i små, ikke skarpe stykker, hvis glasset smadres.

Hærdet glas går i små, ikke skarpe stykker, hvis glasset smadres. Foto: Jesper Ray

Lamineret glas holdes sammen af en folie, hvis glasset forsøges smadret.

Lamineret glas holdes sammen af en folie, hvis glasset forsøges smadret som her. Foto udlånt af: Glarmester Sønderbye

Det er vigtigt, at glasset skæres ud i den rigtige størrelse, og at en eventuel anden bearbejdning udføres inden hærdningen, da glasset ellers vil gå i stykker, når det bearbejdes.

Hærdet glas går i virkelig mange små stykker, hvis det smadres, men stykkerne er ikke skarpe.

Hærdet glas går i stykker, hvis man slår på det med en spids genstand, fx som de hammere, der er ved ruderne i busserne eller toget. 

Styrken af hærdet glas er 3-5 gange større end almindeligt glas i samme tykkelse.

Lamineret glas

Lamineret glas består af mindst to lag glas, der er "klæbet" sammen med en folie i midten. Det kaldes folielaminering.

”Sandwichen” bestående af glas og folie opvarmes under tryk, så eventuel luft presses ud, og materialerne smelter sammen. Folien kan være klar, som glasset, eller mat, hvis du ønsker en sandblæst, matteret effekt.

Man kan lægge flere lag glas sammen, hvis man ønsker, at der skal være større styrke i glasset

Lamineringen gør, at hele glasset er mere sejt. Går det glasset i stykker, holdes det hele sammen af folien og glasstykkerne hænger fast i folien. 

Hærdet og lamineret glas

Glas kan også være både hærdet og lamineret og dermed have egenskaber fra begge typer personsikkerhedsglas. Det sker ved, at mindst to hærdede glas lamineres sammen. På den måde skabes et endnu mere stærkt glas, hvor skårene bliver ved med at hænge sammen, selvom glasset bliver smadret.

Denne type personsikkerhedsglas bruges typisk, hvis der er tale om værn eller rækværker i glas, hvor der fx ved montage med klembeslag og bolte skal sikres, at glasset ikke revner ved montagestederne, hvor der kan opstå store spændinger.

Hærdet lamineret glas kan ved forskellige folier og tykkelser på glasset også være sikringsglas, der kan modstå fx skud, brand, eksplosioner, indbrud mv.

LÆS OGSÅ: Brandbeskyttende glas

Et værn som dette i glas, som er monteret med klembeslag, er ofte en kombination af hærdet og lamineret glas.

Et værn som dette, der er monteret med klembeslag, er ofte en kombination af hærdet og lamineret glas. Foto: Torben Klint

Hvordan ser personsikkerhedsglas ud?

Så længe glasset er helt, kan du ikke se forskel på et almindeligt glas og et personsikkerhedsglas. Den behandling, som forvandler glasset til sikkerhedsglas, er således ikke synlig.

Hvor anvendes personsikkerhedsglas?

Personsikkerhedsglas anvendes typisk steder, hvor der er fare for, at nogen kommer til skade, hvis glasset går i stykker - enten fordi de skærer sig på glasset, eller fordi glasset bruges som afskærmning mod at falde ned.

Det kan sidde i glasdøre, glaspartier ved siden af glasdøre, fritstående glasvægge, glastage eller i værn som gelændere og rækværker.

Det bruges også som afskærmning omkring brusekabiner, til indervægge af glas, fx i køkken eller bad, og til glasgulve. Desuden skal borde med glasbordplader og frithængende hylder af glas udføres i personsikkerhedsglas, hvorimod glashylder i et skab godt må være af almindeligt glas.

LÆS OGSÅ: Nye vinduer og døre

Hvilke former for belastninger kan glas holde til?

Almindeligt glas er stærkt, men fordi glassets overflade har et stort antal mikroskopiske sprækker, går det alligevel nemt i stykker ved større belastninger eller skarpe, spidse slag.

Det betyder også, at almindeligt glas bedre kan holde til belastninger, der er jævnt fordelt over en større del af glassets overflade, end til en belastning, der rammer et meget lille sted. Fx går en rude nemmere i stykker af at blive ramt af en lille sten end af en bold, som rammer en større overflade.

Glassets tykkelse betyder også noget for, hvor nemt det går i stykker. Jo tykkere glasset er, jo sværere er det at slå i stykker.

Personsikkerhedsglas er behandlet, så det bedre modstår belastninger. Fx er lamineret glas sejt og derfor svært at trænge igennem, og hærdet glas kan klare store, tunge belastninger, som fx et menneske, der falder på hovedet ind i det, eller et hårdt spark.

Lamineret sikkerhedsglas i rækværk på altan.

Der skal altid bruges lamineret glas til værn og rækværker, hvis der er fare for at falde mere end en halv meter ned, hvis glasset går i stykker. Foto: Jesper Ray

Hvilke standarder eller godkendelsesordninger findes der for personsikkerhedsglas?

Der findes en række standarder fra Dansk Standard, som er baseret på fælles europæiske standarder og regulerer brugen af personsikkerhedsglas. De bruges af de rådgivere, der projekterer bygninger, hvad enten det er et etageboligbyggeri eller kontorbyggeri.

De mest interessante, som der også henvises til i bygningsreglementet, er disse:

"Bygningsglas - Retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas - Personsikkerhed" (DS/INF 119: 2007)

Den forklarer, hvordan kravene til personsikkerhed skal forstås, og hvor der skal anvendes sikkerhedsglas. Der skal fx altid bruges lamineret glas til rækværker, hvis der er fare for at falde mere end en halv meter ned, hvis glasset går i stykker.

Du kan også læse, hvilken type glas der skal anvendes de forskellige steder. I et glastag vil der fx normalt opsættes lamineret glas inderst og almindeligt glas eller hærdet glas yderst. Det hærdede glas mindsker risikoen for, at det øverste lag glas smadres, og det laminerede glas forhindrer glasskår i at falde ned, hvis taget går i stykker.

"Bygningsglas - Pendulprøvning - Slagprøvningsmetode for sikkerhedsglas" (DS/EN 12600: 2003) 

I denne standard beskrives det, hvordan glassets holdbarhed prøves ved at blive udsat for forskellige belastninger. Den forklarer også inddelingen af glas i tre klasser, afhængigt af hvor meget belastning det kan holde til, og hvilken type brud der forekommer. Mærkning er indtil videre frivillig for lamineret glas, mens hærdet glas skal være mærket efter denne standard.

Du kan læse mere om mærkning af glastyper på byggevareinfo.dk 

Læs evt. også Glasindustriens datablad for lamineret glas og datablad for hærdet glas

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Carl Axel Lorentzen, diplomingeniør hos Glasfakta
  • "Glas i byggeriet" | SBI-anvisning nr. 192 | Statens Byggeforskningsinstitut
  • Glasfakta 2007 | Pilkington 2007

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab