Planlæg din energirenovering

Det kan næsten altid betale sig at lave energiforbedringer i et hus fra 1970'erne eller tidligere, hvis huset ikke allerede er blevet grundigt efterisoleret. Læs her, hvad du bør tænke over, før du gå i gang.

Det kan næsten altid betale sig at lave energiforbedringer i et hus fra 1970'erne eller tidligere.

Det kan næsten altid betale sig at lave energiforbedringer i et hus fra 1970'erne eller tidligere.

Hvornår kan det betale sig at energirenovere?

Det betaler sig altid at lave energiforbedringer i et hus, hvis det er fra 1970'erne eller ældre, og det ikke allerede er blevet grundigt efterisoleret.

Normalt sparer man mest i ældre huse, men også nyere huse kan være konstrueret sådan, at de spilder en masse varme.

Hvor stor er din varmeregning?
Du kan bruge størrelsen af din varmeregning til at vurdere, om det er en god idé at energirenovere dit hus. Som tommelfingerregel er der god grund til at energiforbedre:

  • Hvis din varmeregning er på over 15.000 kr. om året, og du bor i et ældre hus bygget før 1980.
  • Hvis din varmeregning er på over 10.000 kr. om året, og du bor i et nyere hus bygget efter 1980.

Husets opvarmningsform har betydning for, hvilke energiforbedringer der betaler sig rent økonomisk. Det kan f.eks. bedre betale sig at energirenovere, hvis du bruger elvarme eller har et olie- eller naturgasfyr, der er ældre end 15 år. Fjernvarmepriser svinger meget i hele landet, men nogle steder kan det klart betale sig at få fjernvarme i stedet for olie eller naturgas.

Energipriserne betyder også meget. Jo mere olie og gas koster, jo mere sparer du ved at energiforbedre huset - hvis du altså har olie- eller gasfyr.

Hvad skal du overveje, før du går i gang med en energirenovering?

Før du kaster dig ud i at energirenovere dit hus, er der en række spørgsmål, du bør tage stilling til:

  • Hvad er målet for energirenoveringen?
  • Hvordan er økonomien i projektet?
  • Hvordan skal projektet forløbe?
  • Må energiforbedringerne ændre husets udseende?
  • Hvilken energimæssig tilstand er huset i?
  • Hvilke energiforbedringer kan betale sig i dit hus?
  • Hvem kan hjælpe dig med at planlægge din energirenovering?
  • Hvilke love og regler skal du være opmærksom på, når du energirenoverer dit hus?

I det følgende gennemgår vi hvert enkelt spørgsmål for at give dig en idé om, hvad du mere præcist bør overveje, før du kaster dig ud i en energirenovering.

Hvad er målet for energirenoveringen?

Der kan være flere forskellige formål med at energirenovere et hus. Er målet for din energirenovering først og fremmest at spare penge, eller handler det mere om, at du gerne vil slippe for træk og kulde? Vil du spare på energien, fordi du ønsker at gøre noget godt for miljøet? Står du for at skulle sælge huset indenfor de næste 5-10 år?

I mange ældre huse vil det være et helt realistisk mål at halvere varmeregningen og samtidig få et hus med et bedre og mere behageligt indeklima.

Overvejer du at sælge huset, kan det være en god ide at få energirenoveret. Energiforbruget, i boligen, er et forhold, som mange købere går højt op i.

Et væsentligt mere ambitiøst mål kan være at bringe husets energiforbrug ned på et niveau, der svarer til bygningsreglementets krav til nye huse - eller måske endda til et nyt lavenergihus. Det kan godt lade sig gøre i nogle tilfælde, mens det i andre tilfælde vil være så dyrt, at det - økonomisk set - bedre kan betale sig at rive huset ned og bygge et helt nyt.

Hvordan er økonomien i projektet?

Projektets økonomi er selvfølgelig meget væsentlig for projektet. Selvom du på den lange bane forventer at spare mange penge på din varmeregning, skal du nu og her ud og bruge penge til materialer, håndværkerlønninger m.m.
 
Du skal gøre op med dig selv, om du kun vil gennemføre energiforbedringer, der er rentable fra dag et, eller om det er i orden, at investeringen først tjener sig hjem over en længere årrække.

Hvis du skal låne penge til projektet i banken, er der mange energiforbedringer, som du kan spare penge på med det samme, fordi du sparer mere på varmeregningen, end lånet koster dig om året.

Andre og større energiforbedringer er så dyre, at udgifterne til lånet vil overstige varmebesparelsen. Men måske kan det alligevel betale sig at gennemføre dem. Det kan være, fordi komforten i huset vil blive væsentligt forbedret, f.eks. med hensyn til træk og kulde. Eller fordi huset vil være mere værd ved et senere salg.

Du kan skabe overblik ved at udregne tilbagebetalingstiden og stille dine omkostninger op mod de forventede energibesparelser i et regnestykke.

Det er næsten altid en god idé at foretage energiforbedringer, hvis du alligevel er i gang med en større ombygning eller renovering af huset, f.eks. udskifter tag, facade eller gulve. Det er nemlig væsentligt billigere at lægge ekstra isolering ind i en konstruktion, mens den alligevel er åben, i stedet for at gøre det senere som et særskilt projekt.

LÆS OGSÅ: Kan efterisolering betale sig?

Hvordan skal projektet forløbe?

Et energirenoveringsprojekt kan gennemføres på flere måder. Du skal tage stilling til, om projektet skal være:

  • En stor og omfattende energirenovering, hvor mange mindre projekter gennemføres på en gang.
  • En energirenovering, hvor projekterne gennemføres i flere etaper, f.eks. over et par år.
  • Et mere begrænset projekt, hvor du nøjes med at gennemføre det energiforbedringsprojekt, der bedst betaler sig.
  • Et projekt du selv kan fortage dig, eller om du skal have håndværkere til at udføre arbejdet for dig.

Overvej også, om du og din familie kan og vil blive boende i huset, mens arbejdet bliver udført. Det har bl.a. betydning for økonomien og for, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Man kan f.eks. ikke hive alle gulve op i huset på én gang for at isolere under gulvet, hvis I bor i huset. I så fald må dette arbejde udføres over flere arbejdsgange.

Hvilken energimæssig tilstand er huset i?

Husets energimæssige tilstand har stor betydning for, hvordan du skal gribe projektet an. Derfor er det en god idé at starte med at få et overblik over, hvor isoleret og tæt dit hus egentlig som udgangspunkt er.

Du kan selv finde ud af en del ved at kigge på tegninger og andre papirer vedrørende huset. Heraf vil det ofte fremgå, hvor godt huset blev isoleret, da det blev bygget.

Nogle forhold kan du også undersøge ved at gennemgå huset. Har du et ubeboet loft, kan du f.eks. se, hvor tykt et lag isolering der ligger deroppe. Du kan også undersøge, hvor gammelt dit varmeanlæg er (f.eks. oliefyr, naturgasfyr, elpaneler), og om der er kommet mere energieffektive anlæg og apparater på markedet.

Det kan være svært at finde ud af, hvordan huset er efterisoleret, fordi isoleringen er skjult inde i husets konstruktioner. Du kan f.eks. ikke umiddelbart se, om ydervæggen er blevet hulmursisoleret. Men du kan forsøge at bore et lille hul i en fuge, så kan du måske se, om der er isolering i hulmuren.

Det kan også være svært at vurdere, hvor energirigtige dine vinduer er, medmindre du ved en hel masse om forskellige vinduestyper. Men hvis dine vinduer har termoruder, vil du typisk kunne aflæse vinduets alder i afstandstykket imellem de to glasruder. Det kan give dig en idé om vinduernes energimæssige tilstand.

Derfor er det en god idé at kontakte en energikonsulent, som både kan hjælpe dig med at vurdere husets energimæssige tilstand og med at prioritere, hvilke projekter det bedst kan betale sig at gå i gang med.

Husets energimærke
Der kan være god hjælp at hente i husets energimærke. Sådan et har du formodentlig liggende, hvis du har købt dit hus efter 1997. Siden 1997 har det nemlig været lovpligtigt, at alle boliger i Danmark bliver energimærket i forbindelse med et salg. I 2006 er kravene til energimærket blevet skrappere.

I energimærkerapporten kan du se, hvilket energimærke dit hus har. A1 er bedst, og C5 er ringest.

Energimærkerapporten indeholder også en plan med forslag til, hvad du som ejer kan gøre for at spare på energien - både varme, el og vand. Det kan f.eks. være, hvad du kan spare i energi ved at efterisolere taget, udskifte det gamle oliefyr med et nyt og mere effektivt eller erstatte de gamle termoruder med lavenergiruder.

LÆS OGSÅ: Energimærkning af boliger

Termografi af huset
Et andet godt tip er at få lavet en termografisk undersøgelse af huset. Termografi er en varmeteknisk undersøgelse af et hus. Undersøgelsen foregår, ved at man tager et billede af huset med et særligt kamera, som er temperaturfølsomt. På billedet kan man se, hvor varmen trænger ud af huset.

LÆS OGSÅ: Brug termografi til at undersøge, hvor varmen slipper ud af dit hus

Må energiforbedringer ændre husets udseende?

Du skal også overveje, om energiforbedringerne må ændrer dit hus' udseende. Det er især aktuelt, hvis ydervæggene skal isoleres udefra, for så skal huset have en ny facade.

En ny facade vil være en gevinst for nogle hustyper. Et ældre parcelhus fra 1960'erne eller 1970'erne kan f.eks. komme til at se meget nyt og moderne ud, hvis facaden bliver renoveret. Men spørgsmålet er, om du er interesseret i denne forvandling, eller bedre kan lide dit hus, som det er.

I ældre hustyper, f.eks. en murermestervilla eller en patriciervilla, er det svært at udføre en udvendig isolering af ydervæggene, uden at det går ud over husets stil og charme.

Hvilke energiforbedringer kan betale sig i dit hus?

En energiforbedringsplan for et hus vil typisk indeholde et eller flere af følgende punkter:

  • Isolering af tag/loft
  • Isolering og tætning af ydervægge
  • Isolering under gulvet
  • Isolering af kælder og kældervægge
  • Isolering af sokkel og fundament
  • Udskiftning af vinduer eller ruder
  • Forbedring eller udskiftning af varmeanlæg
  • Genbrug af varme til ventilation
  • Isolering af vandrør
  • Udskiftning af pumper
  • Udskiftning af termostater
  • Udskiftning eller isolering af varmtvandsbeholder eller varmeveksler.

Du skal afklare, hvilke af disse projekter det bedst kan betale sig at gennemføre i dit hus. Hvis du kun vil gennemføre et projekt eller vil gennemføre energirenoveringen i etaper, skal du også afklare, hvilke et projekt det er bedst at starte med. Eller med andre ord: Hvilken energiforbedring giver mest varmebesparelse for de penge, du investerer i projektet?

LÆS OGSÅ: Mindre energiforbedringer.

Det er ikke de samme projekter, der bedst kan betale sig i alle huse. Derfor må energiforbedringsplanen tage udgangspunkt i det konkrete hus. Hvad der bedst kan betale sig i dit hus, afhænger nemlig af flere ting, f.eks.:

  • Husets alder og dets oprindelige konstruktion. Hvordan er tagkonstruktionen, og er der kælder?
  • Om huset er blevet energiforbedret, siden det blev bygget. Er det f.eks. blevet efterisoleret, har fået nye vinduer eller et nyt fyr?
  • Huset opvarmningsform er der elvarme, et ældre oliefyr, et nyt gasfyr, fjernvarme eller noget helt femte?

LÆS OGSÅ: Større energiforbedringer

Hvem kan hjælpe dig med at planlægge din energirenovering?

Husets energimærke, en gennemgang af huset og en termografisk undersøgelse kan give dig en ret god idé om, hvilke energiforbedringer der er de mest oplagte at gå i gang med. Men som regel er det en god investering at få en energirådgiver til at hjælpe dig med at planlægge projektet.

Det koster typisk 3.000-10.000 kr. at få en energvejleder til at gennemgå huset, afhængigt af hvor grundigt han eller hun skal gå til værks. Den investering er hurtigt tjent ind, hvis den hjælper dig med at vælge det projekt, som giver den største besparelse. På hjemmesiden energivejlederen.dk kan du finde en energivejleder i dit område

Nogle energiselskaber har energirådgivere ansat, som du kan kontakte, hvis du har brug for råd og vejledning. Du kan få mere at vide om mulighederne ved at kontakte dit energiselskab.

Hvilke love og regler skal du være opmærksom på, når du energirenoverer dit hus?

Du skal overholde bygningsreglementets regler, når du energirenoverer dit hus. Ifølge bygningsreglementet er du forpligtet til at efterisolere, hvis du har tænkt dig at bygge om, bygge til eller renovere din bolig. Det betyder bl.a., at du skal efterisolere, hvis du skifter husets tag, facade eller alle vinduer i en facade. Du skal også overholde energikravene til nye fyr/kedler, hvis du skifter dit varmeanlæg ud.

Hvis du skal i gang med en større ombygning, stiller bygningsreglementet endnu flere krav. Det gælder, hvis du vil bygge til eller ændre på anvendelsen af din bolig. Det kan f.eks. være, du vil bruge et uudnyttet loftsrum til beboelse. I så fald skal konstruktionerne på loftet opfylde de energikrav, der gælder for en ny tilbygning. Derudover skal du også have godkendelse til at bruge rummet til beboelse.

Se det gældende bygningsreglement her.

Du finder energikravene i forbindelse med ændret anvendelse af boligen i bygningsreglementets kapitel 7.3 og i forbindelse med ombygning og andre væsentlige forandringer i enfamiliehuse i kapitel 7.4.

LÆS OGSÅ: Energibestemmelser.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab