Plantesygdomme

Planter, der trives godt, bliver ikke så let ramt af sygdom. Vælg derfor planter, der passer til forholdene i din have. Gå efter arter og sorter, der er modstandsdygtige overfor sygdom.

rosenblade med stråleplet

Rosenblade med stråleplet. Foto: Magnus Gammelgaard.

Hvorfor bliver planterne i haven syge?

Sygdomme hos planter skyldes som regel svampe eller bakterier. Især svampesygdomme er meget almindelige.

Svampesporerne findes overalt i luften, så de kan hurtigt angribe planterne, når forholdene passer svampene. De trives normalt særligt godt, når temperaturen er høj og luften er fugtig. Derfor er planter i drivhuset særligt udsatte for svampesygdomme.

Hvis en plante mistrives, bliver den lettere angrebet af sygdomme. Planterne kan fx mistrives, fordi de ikke får vand eller gødning nok, eller fordi de vokser på et sted, som ikke rigtig passer dem. Det kan fx være, fordi:

  • Der for meget eller for lidt lys.
  • Jorden er for våd, for tør, for sandet eller for leret.
  • Der mangler vigtige næringsstoffer i jorden, som planten har brug for, når den skal gro.

I mange havebøger kan du finde oplysninger om, hvilke forhold der passer de forskellige planter bedst.

Sygdomme og skader på planter kan også skyldes vejret. Planter kan fx få skader af frost, tørke, hagl og stærk blæst. Også angreb af forskellige insekter eller andre skadedyr kan skade havens planter.

LÆS OGSÅ: Skadedyr i haven

Hvilke plantesygdomme er almindelige i haven?

Der er mange forskellige plantesygdomme, som havens planter kan blive ramt af. Nogle af de mest almindelige er:

hindbær med gråskimmel

Gråskimmelangreb på hindbær. Foto: Magnus Gammelgaard.

  • Meldug: Giver planten et gråligt eller hvidt melet lag på bladene.
  • Gråskimmel: Giver gråbrune, lodne pletter på plantens forskellige dele. Ses ofte på jordbær og tomater, især hvis de dyrkes i drivhus.
  • Rustsvampe: Giver blade med røde pletter på undersiden. Rust kan være meget hård ved planterne, og hvis angrebet er meget kraftigt, kan det i værste fald tage livet af planten.
  • Stråleplet: Giver sorte pletter på bladene. Flere og flere pletter kommer til, og til sidst bliver bladet gult og falder af. Rammer især roser.
  • Ildsot: Giver planten visne blomster, frugt og blade. Kan kendes ved at plantens skudspidser visner og krummer sig sammen.
  • Æble- og pæreskurv: Rammer især æbletræer, og giver blade og frugter gråbrune pletter.
  • Frugttrækræft: Rammer især ældre æbletræer. Sygdommen giver grenene svulstagtige udvoksninger, som med tiden bliver større.

LÆS OGSÅ: Slip for skadedyr i køkkenhaven

Hvordan får du en have med sunde planter?

Planter, der har det godt, bliver ikke så let syge. Du kan derfor forebygge mange plantesygdomme ved at plante planter, der trives med de forhold, der er i din have, bl.a. med hensyn til jordtypen, sol og skygge og fugtighed i jorden.

Hvis du har nogle yndlingsplanter, som du nødigt vil undvære, kan du selvfølgelig også prøve at skabe forhold, der passer til disse planter. Du kan fx anlægge et surbundsbed, hvis du gerne vil have rododendron. I en skyggefuld have kan du fælde eller beskære havens træer, hvis du gerne vil have solelskende planter. Og omvendt kan du plante flere træer og buske, hvis du har en have med fuld sol og ønsker dig et frodigt bed med skovbundsplanter.

blade på en solbærbusk som har rust

Bladene på en solbærbusk som har rust. Foto: Magnus Gammelgaard.

Før du planter nye planter i haven, er det altså en god idé at sætte dig ind i, hvad de planter, du ønsker dig, kræver af plads, sol, jord, vand og næring. Hvis du samler de planter, der har samme krav, i et bed, er det lettere at skabe gode forhold for dem. Mens det er svært at skabe ideelle forhold for to forskellige planter i det samme bed, hvis den ene fx gerne vil have fugtig lerjord og den anden gerne vil vokse i tør og veldrænet sandjord.

Tænk også over, at haven ændrer sig med tiden. En nyplantet have kan virke meget bar og åben, men allerede efter fem år, er den vokset til og er blevet mere tæt og skyggefuld. Det kan betyde, at de planter du startede med at plante, nu klarer sig mindre godt og derfor bliver mere modtagelige for sygdomme og skadedyr.

Når du skal købe frø eller nye planter til haven, er det en god idé at vælge sorter, der ikke så let bliver ramt af sygdomme. Både når det gælder afgrøder til køkkenhaven, frugttræer, frugtbuske og roser, har forædlerne fremavlet sorter, der er modstandsdygtige overfor nogen af de almindelige plantesygdomme.

LÆS OGSÅ: Valg af træer og buske til den nemme have

Hvordan forebygger og bekæmper du plantesygdomme?

Metoden til at forebygge og bekæmpe plantesygdomme afhænger af, hvilken sygdom planten har. Derfor er du nødt til først at finde ud af, hvad planten fejler. Der findes gode opslagsbøger med billeder af syge planter, som kan hjælpe dig til at stille en diagnose.

Her får du nogle tips til, hvordan du kan forebygge og bekæmpe de mest almindelige sygdomme i haven. 

Meldug

Meldug, som er en art svamp, rammer ofte planter, som har det lidt for varmt og tørt. Den kan angribe næsten alle plantearter, men ses især på roser og frugtbuske.

Meldug på en asters

Meldug på en asters. Foto: Magnus Gammelgaard.

Meldug er nem at genkende, da den lægger sig som en hvidlig belægning oven på planten. Her angriber den plantens yderste cellelag, hvilket er nok til, at den hæmmer plantens fotosyntese og derved kan svække planten. Meldug er afhængig af planten og vil derfor ikke udvikle sig på visne blade.

Du kan bekæmpe sygdommen ved at fjerne de angrebne dele af planten.

Du kan forebygge angreb ved at undgå træk og sørge for at vande planten i tørre perioder for på den måde at give den mere modstandskraft. Forsøg har desuden vist, at hvidløgsekstrakt har en god virkning mod meldug.

Gråskimmel

Gråskimmel er en svamp, som findes alle vegne, men først går til angreb, når plantevæv eller plantedele er svækket i forvejen. Den rammer derfor især ældre blade og visnende blomster, hvorefter den spreder sig.

Den udvikler sig især i varmt og fugtigt vejr og ses ofte på overvintrende planter i vækst- og drivhuse.

Hvis planterne først er blevet angrebet af gråskimmel, kan du ikke gøre så meget andet end at fjerne det angrebne løv. Har svampen spredt sig til plantens stængel, vil planten snart gå til grunde, og derfor bør du fjerne den helt. Gråskimmel kan endvidere ved høj luftfugtighed udvikle sig til blødforrådnelse, som især ses på tomater, løg og jordbær.

Du kan forebygge angreb ved at sørge for god udluftning i drivhuset. Undgå at vande sent om aftenen, så planten er fugtig om natten, og undgå at give for meget kvælstofgødning.

Rustsvampe

Der findes flere forskellige typer rustsvampe. Karakteristisk for dem er, at de har et stort afhængighedsforhold til bestemte typer planter, som varierer alt efter, hvilke art rustsvamp, der er tale om.

Rust på husløg

Rust på husløg. Foto: Magnus Gammelgaard.

Rustangreb kan ramme mange forskellige planter og er værst i fugtige perioder. Sygdommen er svær at bekæmpe, så det bedste, du kan gøre, er, at vælge sorter, som er modstandsdygtige. Du kan begrænse angrebene ved at fjerne visne blade om efteråret.

Nogle arter rustsvampe skifter værtsplante i løbet af året, så de den ene del af året lever på én art plante og andre dele af året lever på en anden art. Sortrust skifter fx vært fra korn til berberis i løbet af året, mens andre skifter mellem fx anemoner og blommer eller solbær og fyr. Du kan derfor forebygge rustangreb ved at undgå at plante begge slags værtsplanter i nærheden af hinanden.

Stråleplet

Stråleplet er en udbredt sygdom, som især rammer roser. I de år, hvor juli måned er fugtig, har stråleplet gode kår. Den kan være vanskelig at slippe af med, hvis den først er kommet inden for i haven.

Fjern angrebne blade hurtigst muligt for at undgå at sprede smitten. Fjern også vissent løv om efteråret, da svampesporerne overvintrer der.

Du kan forebygge angreb ved at vælge modstandsdygtige rosensorter og ved at gøde moderat. Både for lidt og for meget gødning øger nemlig risikoen for angreb. Sørg for gode drænforhold og vand jævnligt.

Da stråleplet har det med at vende tilbage år efter år på de samme planter, kan du overveje at kassere de planter, der er inficeret og erstatte med nogle nye.

Ildsot

Ildsot er en bakteriesygdom. Den angriber planter i kærnefrugtgruppen, så som æbler, pærer, hvidtjørn og røn. Den spreder sig især, hvis foråret er fugtigt og varmt. Ildsot kommer til udtryk ved at blomster og blade bliver brune og krøllede men hænger fast på skuddet. Den kan forveksles med sygdommen grå monilla, som giver sig udslag med samme symptomer.

et rønnebærtræ som er angrebet af ildsot

Et rønnebærtræ som er angrebet af ildsot. Foto: Magnus Gammelgaard.

Skær hurtigst muligt de angrebne dele af planten, da den på blot 1-2 år kan dræbe planten. Du bør skære mindst 30-50 cm mere af en gren, end det, der ser ud til at være angrebet. Bakterierne kan nemlig allerede have spredt sig til den raske del af en gren.

For at undgå at sprede smitten, bør du vaske hænder og desinficere beskæresaksen eller kniven med kogende vand, inden du går videre til den næste gren. Angrebne grene bør straks brændes.

Æble- og pæreskurv

Skurv rammer ofte frugttræer og ses som små brune, ru pletter på plantens frugter. Skurv har ingen betydning for selve udbyttet men mere på kvaliteten.

Gråskimmel
Gråskimmel rammer især planter i varmt og fugtigt vejr. Hvis planterne først er blevet angrebet, kan du ikke gøre så meget andet end at fjerne det angrebne løv.

Du kan forebygge angreb ved at sørge for god udluftning i drivhuset. Undgå at vande sent om aftenen, så planten er fugtig om natten, og undgå at give for meget kvælstofgødning.

Rust
Rustangreb kan ramme mange forskellige planter, og er værst i fugtige perioder. Sygdommen er svær at bekæmpe, så det bedste, du kan gøre, er, at vælge sorter, som er modstandsdygtige. Du kan begrænse angrebene ved at fjerne visne blade om efteråret.

Nogle rustsvampe kan kun trives, hvis der er to bestemte plantearter i haven samtidig, f.eks. solbær og fyr. Du kan derfor forebygge rustangreb ved at undgå at plante begge slags planter i nærheden af hinanden.

Fjern så meget af det angrebne løv og frugt som muligt. Lad ikke angrebne plantedele overvintre under træet, og læg dem heller ikke på kompostbunken. Skurv kan også bekæmpes med sprøjtemidler. Vælger du denne løsning, så sørg for at vælge godkendte produkter og følg anvisningen nøje.

Forebyg ved at vælge modstandsdygtige æblesorter og ved at undgå at gøde for meget.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du de bedste æblesorter

Kræft hos træer

Kræft rammer især gamle æbletræer og er en alvorlig sygdom, der kan resultere i, at træet går ud. Kræften skyldes en svamp, som forårsager sår på grene og stammer.

Skær de angrebne områder væk med en kniv eller fæld træet, hvis det er meget angrebet.

Kan du bruge sprøjtemidler mod plantesygdomme?

Der findes sprøjtemidler (pesticider) mod forskellige plantesygdomme, som det er tilladt at bruge i private haver. Men da sprøjtemidler kan være skadelige for dyr og mennesker, anbefaler Miljøstyrelsen, at du begrænser brugen af dem mest muligt i din private have.

kræft på et frugttræ

Kræft på et frugttræ. Foto: Magnus Gammelgaard.

Sprøjtemidlerne kan sive gennem jorden og ende i drikkevandet. Der er fundet rester af sprøjtemidler i mange af de prøver, der er blevet taget af grundvandet. I en del tilfælde har det været nødvendigt at lukke drikkevandsboringer, fordi grænseværdien var overskredet. Der bruges ca. 25 tons sprøjtemidler om året på private grunde. De fleste bruges til bekæmpelse af ukrudt.

Hvis du alligevel vurderer, at det er nødvendigt at bruge et sprøjtemidler mod en plantesygdom, bør du bruge midlet med omtanke, så du ikke forurener unødigt. Følg vejledningen nøje og undgå at overdosere. Du bør behandle hver enkelt plante hver for sig i stedet for at sprøjte midlet ud over et større områder.

LÆS OGSÅ: Sprøjtemidler

Hvordan forebygger du mangelsygdomme hos planter?

Sygdomme hos planter kan også skyldes, at planten mangler bestemte næringsstoffer. I så fald kan du gøre planten rask igen ved at tilføre det stof, som den mangler.

De typiske mangelsygdomme hos havens planter skyldes mangel på:

askemeldug på blad

Askemeldug. Foto: Magnus Gammelgaard.

  • Kalk
  • Jern
  • Mangan
  • Magnesium
  • Kalium
  • Kvælstof
  • Fosfor

Det er en god idé at få lavet en jordanalyse, hvis du har mistanke om, at din jord mangler næringsstoffer, eller at surhedsgraden er for høj eller for lav. På den måde kan du finde ud af præcis, hvad det er for stoffer, jorden mangler.

Kalkmangel

Hvis planten lider af kalkmangel, vil de nye skud ikke rigtig rulle sig ud, og der kommer brune aftegninger på bladene. Problemet kan løses ved at tilføre kalk til jorden.

Jernmangel

Jernmangel giver gullige blade med brune misfarvninger. Problemet opstår typisk i rododendronbede og andre surbundsbede, hvor jorden er for kalkholdig for de planter, der vokser i bedet. Problemet kan løses ved at tilføre sur gødning fx svovlsur ammoniak.

Manganmangel

Manganmangel optræder ofte samtidig med jernmangel. Manganmangel giver blade, som gulner mellem bladets nerver. Problemet kan løses ved at tilsætte mangansulfat eller ved at lægge kompost ud i bedene.

poppeltræ ramt af poppelrust

Poppeltræ ramt af poppelrust. Foto: Magnus Gammelgaard.

Magnesiummangel

Mangel på magnesium giver gule og brune misfarvninger på bladene. Her kan du sprøjte med bittersalt/magnesiumsulfat, men som regel er det tilstrækkeligt at tilføre jorden almindelig havegødning.

Kaliummangel

Mangel på kalium giver svidninger i spidsen af bladene og nedsætter antallet af blomster og frugter. Problemet kan løses ved at tilføre jorden svovlsur kali.

Kvælstof- og fosformangel

Kvælstofmangel giver lyse blade, dårlig vækst og rødlige eller gule misfarvninger, mens fosformangel både påvirker plantens vækst og dens evne til at danne blomster, frø og frugt. Problemet løses ved at gøde haven.

LÆS OGSÅ: Gødning

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Havens skadedyr og sygdomme, Pippa Greenwood og Andrew Halstead, Politikens Forlag, 1998
  • Plantesygdomme og deres behandling, Jochen Veser, Aschehoug, 1999
  • Sund have på naturlig vis, Steen Borregaard, Aschehoug, 1998
  • Politikens store havebog, Jane Schul og Laila Sølager, Det danske Haveselskab, 2006
  • Havenyt.dk

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab