Ekspert i arkitektur og Bygningsreglementet: Tine Nielsen

Ekspert i Bygningsreglementet og arkitektur Tine Nielsen, Fagekspert i Bolius

Ekspert i Bygningsreglementet

Tine er ekspert i den del af Bygningsreglementet som omhandler den private bolig og har indgående kendskab til Byggeloven. I den forbindelse er Tine også specialist i lokalplaner, planloven og servitutter og anden lovgivning og regler, som har betydning for boligejere. Hun ved dermed alt om, hvad der skal til for at få byggetilladelse, eksempelvis ved nybyggeri, tilbygning eller renovering af boligen, samt alt om regler for hvad man må foretage sig på sin grund. Fx ved hun hvad man må og ikke må på fredede og bevaringsværdige bygninger.

Ekspert i arkitektur

Tine er uddannet arkitekt og har mange års erfaring som rådgiver om blandt andet nybyggeri, tilbygning og vedligeholdelse af private boliger. Hun har arbejdet på større tegnestuer med projektering af private boliger, skoler samt plejecentre og ældreboliger. Tine er ekspert i byggeskik, stilarter, og æstetik og ved hvilke karaktertræk, som kendetegner bygninger fra de forskellige stilperioder.

Ekspert i boligindretning

Som arkitekt har Tine også stor erfaring med stil og indretning og er god til at se mulighederne i de rum, man har, så man opnår den optimale rumudnyttelse.

Uddannelse

Tine er arkitekt MAA og er uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hun har en sideløbende efteruddannelse fra Arkitektskolen i Aarhus, Arkitektskolen København og hos SBi inden for Byggeteknik, Myndighedsforhold, Bygningsreglementet, digital projektering m.v.

Hun startede i Bolius i 2010 som arkitektrådgiver for private boligejere, og har siden beskæftiget sig med alt fra ide- og skitseforslag til myndighedsgodkendelse i forbindelse med til- og ombygninger. I dag er hun brevkasseredaktør i brevkassen Spørg Bolius, hvor hun dagligt besvarer spørgsmål fra boligejere.

Eksempler på Tines udtalelser i medierne

Jyllands-posten.dk: For sen saltning kan koste dig dyrt
Jyllands-posten.dk: Liebhaveri handler om at skille sig ud  
Mx.dk: Det bør du værne om i lejligheden 
B.dk: Det skal du vide, før du flytter i sommerhus  
Eb.dk: Skal du skrue ned for varmen, når du lufter ud? 
Eb.dk: Ulovligt at offentliggøre billeder af tyv på facebook 
Bt.dk: Undgå at blive snydt i din lejekontrakt
Søndagsavisen: Bliv fri for naboens ukrudt 

Få uvildige nyheder og undersøgelser fra Bolius

Bolius skriver dagligt nyheder og laver løbende undersøgelser om emner inden for bolig og have relevant for boligejere. Vi deler gerne vores viden og historier med journalister. Du kan som journalist, blogger eller meningsdanner få dem i din indboks ved at udfylde formularen herunder. Du kan altid melde fra igen.

Bolius er Boligejernes Videncenter. Vi sælger ikke produkter eller tjenester og er derfor ikke farvet af kommercielle interesser. Vores primære mål er at øge boligejernes livskvalitet.

Kontakt for medier

Disse kontaktinformationer er kun til brug for medier. Boligejere bedes bruge Spørg Bolius. Vores eksperter vil henvise til Spørg Bolius ved direkte kontakt som boligejer.

Telefon: 21 84 40 06 

Mail Twitter LinkedIn

Bolius - et helejet Realdania selskab