Pudsning af murede facader - godt eller skidt?

Du kan vælge mellem flere typer af puds, som skjuler murstenene mere eller mindre. Læs om de forskellige typer og om fordele og ulemper her.

Hvilke mure kan pudses?

De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de røde hånd- eller blødstrøgne sten, der har en lidt ru overflade.

Det kan i nogle tilfælde være et problem at få pudsen til at hæfte på gule, nye sten, der er maskinstrøgne og har en glat overflade.

Kontakt en fagmand, en murer, hvis du er i tvivl, om det kan give problemer at pudse dine mursten.

SE TEMASIDE: Mure og facader

Du kan også pudse beton- og gasbetonmure, hvis de ikke har fået en overfladebehandling, fx at de er malede. Denne artikel handler primært om udvendige vægge af tegl/mursten, men det er nævnt i teksten, hvis anbefalingerne ikke gælder for ydervægge af beton og gasbeton.

Har du en ydervæg, som har fået en overfladebehandling direkte på stenene, fx en maling, kan du først pudse den, når du har fjernet al maling.

Du kan forsøge at fjerne malingen ved hjælp af en spartel eller lignende. Er det en nyere ydervæg, kan du fjerne malingen med vandspuling ved lavt tryk og med hjælp af udstyr, du kan leje. Du kan dog risikere, at der presses vand ind i konstruktionen, så lav et forsøg inden du går i gang.

Er det derimod en ældre mur, bør du ikke anvende vandspuling, da du kan presse meget vand ind i konstruktionen samt ødelægge sarte eller dårlige sten og ældre eller porøse fuger.

Hvorfor pudse den murede facade?

Selvom murede vægge stort set ikke kræver vedligeholdelse, kan man have et ønske om at få en pudset overflade på ydervæggene.

Der kan skyldes æstetiske årsager, men der kan også være forhold ved ydervæggen, som kan gemmes med pudsen. Det kan fx være: 

  • Der er skader i mange af stenene.
  • Stenenes overflade er begyndt at skalle af.
  • Der er skader i fugerne, fx at de er grimme og/eller ujævne.
  • Der er murbier, som har lavet gange i fugerne.

Fordele ved at pudse facaden

  • Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med maling eller kalk.
  • Hvis muren er angrebet af murbier, vil en pudsning sætte en stopper for problemet.

Du skal dog være opmærksom på, at defekte fuger skal repareres, inden du pudser væggen, ligesom du bør behandle mod murbier før pudsning.

    Ulemper ved at pudse facaden

    • En pudset mur kræver langt mere vedligeholdelse end en murstensvæg uden puds (blank mur).
    • Puds er meget porøs og derfor mere sart over for stød og slag end murværk.
    • Det bliver sværere at reparere en pudset mur med defekte sten, løse fuger m.m. Derfor skal du reparere muren, før du pudser den.
    • Fugtophobninger i muren ses tydeligere som mørke fugtskjolder på en pudset facade.

    Hvis din mur har større revner i fuger og/eller sten, bør du få en fagmand - en murer, arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør - til at vurdere, om der er tale om sætningsrevner.

    Det vil sige, om revnerne skyldes, at huset bevæger sig eller synker lidt, samt ikke mindst om bevægelserne i huset er standset eller stadig pågår.

    Hvis huset stadig bevæger sig nævneværdigt, hjælper det ikke meget at pudse facaden, for så slår revnerne blot igennem pudsen, medmindre der samtidig isoleres på ydersiden og pudses på isoleringen.

    Det er en stor beslutning at gå fra blankt murværk til en pudset mur. Du må derfor overveje, om det ændrede udtryk passer til dit hus og kan være med til at forøge værdien af huset. I modsat fald kan det være et minus i salgssituationen, når den dag kommer.

    Hus hvor facaden er blevet pudset og har fået en overfladebehandling

    En pudset facade kræver vedligeholdelse. Det samme gælder overfladebehandlingen, som skal males eller kalkes med nogle års mellemrum. Arkivfoto.

    Inden du går i gang

    Muren skal være helt ren og fri for fedt, mos og alger, inden du kan påføre ny puds. Du kan vaske muren af med grundrens. 

    Der er ingen love og regler, der forhindrer dig i selv at pudse dit hus, men det er et arbejde, der kræver kendskab til både mørtlens rette blandingsforhold og til at udføre arbejdet korrekt.

    Du kan godt forsøge dig med mindre dele af facaden, men det kræver den rette teknik at skabe en smuk, glat og ensartet overflade. Tvivler du på, om du selv kan pudse facaden, bør du overlade arbejdet til en murer.

    Hvilken type puds skal du vælge?

    Med puds kan du opnå forskellige overflader og udtryk, afhængigt af hvor meget og hvordan du påfører pudsen.

    Hvidt hus med puds der dækker hele facaden

    Et helt dækkende pudslag (fuldpuds) opnås ved at pudse muren 2-3 gange. Arkivfoto.

    Dækkende puds

    Et helt dækkende pudslag - fuldpuds - opnås ved at pudse huset med 2-3 lag, nemlig udkast, grovpuds og finpuds, så der opstår en helt glat og jævn overflade uden spor af de bagvedliggende mursten og uden spor af samlingerne af de felter, der pudses op.

    Den pudstype du vælger, skal svare til de sten, huset er opført af: Stærk puds på hårde sten og mere fleksibel puds på mere porøse sten.

    Første lægges et såkaldt udkast, så det efterfølgende lag hæfter bedre. Derefter - typisk dagen efter - påføres et dækkende lag grovpuds. Herefter kan der evt. lægges en finpuds, hvis du vil opnå en ensartet og glat overflade. Ved tyndpuds skal der ikke udkast først.

    Grovpudsen skal vælges ud fra underlagets karakter. Blandingsforholdet og mørtlens kornstørrelse skal sikre en god vedhæftning og holdbarhed. Det er vigtigt at få en overflade, der giver god beskyttelse mod fugt og slagregn, og som samtidig tillader tilstrækkelig fugttransport indefra og ud.

    Detalje fra en gavl med tyndpuds

    Detalje fra en gavl med tyndpuds. Foto: Stuart McIntyre. 

    Tyndpuds

    Ønsker du, at murstenene skal kunne ses gennem pudsen, kan du vælge en tyndpuds, som kan påføres med forskellige teknikker - vandskuring, sækkeskuring, filtsning eller berapning.

    Det er en lettere løsning end et dækkende pudslag, men det er ikke velegnet til alle typer sten.

    Vandskuring udføres ved, at et tyndt lag mørtel påføres muren, som derefter skures jævn med en våd mursten inden tørring. Vandskuring giver en overflade, hvor du i høj grad stadig kan se murstenene og deres struktur.

    Sækkeskuring foretages på næsten samme måde som vandskuring, men her er det en jutesæk - en slags lærredssæk - der gnides over muren, inden mørtlen tørrer helt.

    Efterfølgende børstes muren ren for løse sandkorn med en kalkkost. Sækkeskuring giver en mere dækkende struktur, men man kan stadig se murstenene igennem det tynde pudslag.

    filtsning, vandskuring, sækkeskuring, berapning

    Der findes forskellige typer af tyndpudsning: filtsning, vandskuring, sækkeskuring, berapning. Arkivfoto.

    Filtsning foretages ved, at et mørtellag påføres muren i et så tyndt et lag som muligt, og overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske.

    Derefter bearbejdes overfladen med et særligt filtsebræt i roterende bevægelser, og den får derved en karakteristisk overflade med svage aftegninger af cirkulære strøg.

    Berapning opbygges meget lig de øvrige tyndpudsede overflader, men ved berapning bearbejdes det tynde mørtellag efterfølgende med en hvidtekost og vand.

    Løse sandkorn kan fjernes ved at overfladen endnu en gang børstes, når mørtlen er blevet tør. Spor efter hvidtekostens strøg vil typisk være synlige i den færdige overflade.

    Ved alt arbejde er det vigtigt, at du først gør muren godt, tilpas fugtig, så pudsen kan hænge fast på den.

    Med ovennævnte teknikker kan du variere udseendet, alt efter hvor meget og hvor længe du skurer hen over murstenene.

    Berapning af ydervæg

    Berappet ydervæg, hvor vand har lavet aftegninger. 

    Indfarvet puds

    Hvis du ønsker, at den færdige overflade har en farve, men vil undgå at efterbehandle pudsen med maling eller kalk, kan du vælge at pudse med en indfarvet tyndpuds, som fås i forskellige standardfarver.

    Tyndpudsen påføres enten oven på grovpudsen, hvis det er en helt dækkende puds, du ønsker, eller som finpuds, som du påfører muren med vandskuring, filtsning eller sækkeskuring. Du kan også vælge at indfarve grovpudsen og helt droppe finpudsen, men det giver en grovere og ikke helt så ensartet overflade.

    Særligt for facader af beton/gasbeton

    Har du en facade af beton/gasbeton, er det hovedsageligt en dækkende puds, der anvendes, og arbejdsprocessen er stort set den samme som beskrevet for mursten ovenfor. Først et udkast, så en grovpuds og evt. finpuds, derefter evt. en overfladebehandling.

    For betonmure/gasbetonmure er det særlig vigtigt, at muren gøres fugtig, inden udkastet påføres. Du skal bruge en lidt anden sammensætning af mørtlen, når betonmure skal pudses.

    Gasbetonmure får hyppigt fine revner i fugerne, og disse revner vil kunne ses tydeligt i en pudset overflade. Så du skal undersøge, om gasbetonvæggen har revner, inden du kaster dig ud i at få huset pudset. 

    Det kræver råd og vejledning fra en fagmand.

    Hvilken overfladebehandling skal du vælge?

    Hvis du ikke har valgt en indfarvet puds, men ønsker en efterfølgende overfladebehandling, kan du male eller kalke din puds. Når pudsen er helt tør ca. en måned efter pudsningen, er muren klar til en overfladebehandling.

    Du skal dog være opmærksom på at behandlingen kan bevirke, at der trækkes salte ud af muren, derfor kan det være fornuftigt at vente ½ eller 1 helt år, før der overfladebehandles.

    Vælger du at få pudset muren i en indfarvet puds, skal du være opmærksom på, at en reparation af indfarvet puds ofte kan ses. Også selvom det er en standard farve. Så hvis du fx skal reparere en revne, kan du være nødsaget til at lave reparationen over et større område op mod naturlige afgrænsninger som fx et vindue, hjørner eller taget. 

    facade med tyndpuds, der har fået frostsprængninger

    Facade med tyndpuds, der har fået frostsprængninger. 

    Det er vigtigt at vælge den rigtige overfladebehandling til din facade.

    Kan du fortryde senere?

    Både byggeteknisk og arkitektonisk er det en stor beslutning at vælge at pudse sit murede hus. Du bør overveje det nøje, da det ikke kan fortrydes bagefter - uden store omkostninger.

    Hvis du ønsker at fjerne puds på en muret overflade, skal du først undersøge, hvornår huset er pudset op.

    Hvis pudsen stort set er fra dengang, da huset blev bygget, kan det være, at murværket ikke er beregnet til at stå uden puds (blankt). Stenene er måske uens, kvaliteten ikke så god, og selve opmuringen er blevet foretaget lidt hurtigt og er derfor mere uensartet.

    Hvis huset på et senere tidspunkt er blevet pudset op, er det måske sket, fordi der er mange skader på murværk og fuger. Du kan få en murer til at foretage et skøn over det bagvedliggende murværks kvalitet og stand.

    Kilder og henvisninger

    Kilder:

    • Mur og Tag - Gør det selv "hus og lejlighed" - Erik Boile, Politikens Forlag A/S, 2003
    • Byggeriets materialer, Lasse Bengtsson & Preben Selck, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2004

    Henvisninger:

    Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

    Indhold i denne artikel

    Bolius - et helejet Realdania selskab