Radonsikring ved energirenovering

Skal du energirenovere dit hus, bør du samtidig også overveje at få radonsikret det. Energirenoveringen gør nemlig dit hus tættere, så radongasserne får sværere ved at slippe ud.

Skal du igang med at energirenovere din bolig, så tænk radonsikring ind i projektet fra starten.

I det hele taget bør du ved alle indgreb, der ændrer i bygningens konstruktion eller indeklima, være opmærksom på, at det kan øge indtrængningen af radon – især hvis projektet ændrer på bygningens konstruktioner mod jorden. Hvis ændringerne ikke laves korrekt, risikerer du at få alvorlige problemer med bl.a. fugt og radon, som kan have konsekvenser for dit helbred.

Fugtproblemer giver sig ofte til kende i form af dug på ruderne, dårlig lugt og evt. angreb af skimmelsvamp. Sådan er det ikke med radon – gassen er usynlig og kan hverken lugtes eller smages.

Mål boligens radonniveau

Det en rigtig god idé at måle for radon, også inden du starter på renoveringsarbejdet. Er koncentrationen høj, kan det være svært at tætne og ventilere sig ud af, og effektive foranstaltninger kan være nødvendige. Derfor bør høje radonniveauer få dig til at tænke radonløsninger ind allerede i projekteringsfasen for at spare arbejdsgange. 

Ny varmeinstallation

Skal du have nyt varmeanlæg, så sørg for at alle nye rørgennemføringer er udført med lufttætte samlinger, som forhindrer radon i at trænge ind. Til det kan du bruge særlige manchetter eller en flydende tætningsmasse. Begge dele er elastiske, hvilket er godt, så der ikke opstår nye revner og utætheder som følge af varmepåvirkning fra rør og slanger. Også varmeslanger og rør, der bliver trukket gennem muren eller fundamentet, skal udføres med lufttætte samlinger.

Vælger du at installere et varmegenvindingsanlæg, så sikr dig, at det indstilles korrekt, at du rengør filtre og følger anvisningerne mht. drift og vedligehold. Er det misvedligeholdt eller indstillet forkert, kan det få den effekt, at det suger ekstra luft ind i boligen. Og er huset gjort tæt, vil en del af den luft komme nede fra jorden, så mængden af radon i boligen stiger.

Isolering af krybekælder

Hvis du vælger at isolere krybekælderen, skal du sikre dig, at krybekælderen fortsat bliver ventileret via de friskluftventiler, der er monteret ud til det fri. Det nytter ikke noget at fylde krybekælderen op med isoleringsmateriale, der stopper for en ordentlig cirkulation af luften i krybekælderen. Alternativt må du få lavet nye friskluftsåbninger eller montere et mindre ventilationssystem i krybekælderen, så du sikrer ordentlig ventilation.

I samme ombæring kan det være en idé at montere en radonmembran i hele krybekælderen, da det kan modvirke yderligere indtrængning af radon. Denne membran kan enten placeres på terræn eller under gulvet.

Isolering af hulmur og loft

Utætte og uisolerede vægge kan i ældre huse bidrage betydeligt til ventilationen. Derfor er det vigtigt at tænke ventilation med i projektet, hvis du hulmursisolerer, da den øgede isolering gør huset mere tæt.

Har du en fornemmelse af, at luftskiftet i dit hjem bliver væsentligt forringet efter en hulmursisolering, bør du overveje, hvordan luften i indeklimaet kan forbedres via eksempelvis mekanisk ventilation eller friskluftventiler.

På samme måde kan isolering af lofter sænke luftskiftet i boligen, og af samme grund bør du overveje ventilationsløsninger, så du sikrer en sund bolig. 

Opdager du efter en efterisolering af vægge og lofter, at der er dårligere indeluft i boligen, eller at der pludselig opstår skimmelsvamp, så sæt fokus på din ventilation. Få undersøgt, om der bare er behov for at ændre vaner mht. naturlig ventilation og udluftning, eller om der er behov for nye løsninger for at skabe bedre ventilation – et genindvindingsanlæg kan fx være en mulighed.

Renovering af kælder til brug for beboelse

Mange vælger at bruge kælderen som bolig, selv om det ofte er i strid med byggelovgivningen. Vælger du alligevel at isolere kælderen, så du kan bruge den til beboelse, bør du være opmærksom på radonrisikoen. Det samme gælder, hvis du har planer om at indrette hobbyrum eller kontor i din kælder.

Da radon kommer fra jorden – og i øvrigt som gasart er tungere end luft – vil de største koncentrationer af radon være i de rum, der ligger tættest på jorden. Her er kældre altid særligt udsatte, da de er svære at ventilere.

Først og fremmest skal luftskiftet i kælderen, som det fremgår af bygningsreglementet, overholdes. Luften skal altså skiftes totalt hver anden time. Luftskiftet er vigtigt for at undgå et for højt indhold af radon og for at hindre fugt og skimmelsvamp. Overvej at tænke forbedret ventilation med i overvejelserne, så snart du tænker på kælderprojekter.

Sørg også for at lave alle vægge og gulve lufttætte – gerne med radonmembraner og i in situ-støbt, intakt beton. Eventuelle revner skal udbedres. 

Hvad er Radonfrithjem?

Radonfrithjem er en kampagne, der skal gøre det nemt for dig at få testet dit hjem – og som guider dig til løsninger, hvis du vil nedbringe dit radonniveau. 

Den radioaktive gasart radon er nemlig et overset problem i vores boliger, som hvert år koster menneskeliv. 

Men man kan måle sit radonniveau, og en radontest koster typisk mellem 500-1300 kroner. Den kan bestilles via Radonfrithjem, hvor du også får vejledning før, under og efter testen.

Tjek din risiko