Hvis du skal bygge et nyt hus, skal du ifølge bygningsreglementet sikre det mod radon – og det kan du gøre på mange måder. Når du som bygherre køber en grund og skal bygge et hus, har du ansvaret for at radonsikre, så radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/m3. Men hvordan overholder du kravet?

Sørg for at have radon i tankerne allerede inden, den første sten lægges, og fundamentet bliver støbt – det kan nemlig langt bedre betale sig end at gøre det efterfølgende. Husk også, at der overalt i Danmark er risiko for for store radonmængder inden døre – alle jordarter kan indeholde nok radon til, at du bør sikre.

Almindelig radonsikring

Siden 1998 har radonsikring i nybyggeri bestået af såkaldte kantmembraner. Og på grund af en dominerende byggeskik med kuldebrosisolering mellem fundament og gulvkonstruktion troede man, at et stykke plastik over denne isolering var tilstrækkelig radonsikring. Senere har forsøg dog vist, at det ikke er nok.

Nu anbefaler myndighederne, at du, ud over radonspærre, også som minimum indbygger en mulighed for radonsug i huset. Fundamenter bør udføres uden stikdræn til trykudligning, men forsøg har vist, at stikdræn kan have en modsat effekt og trække mere radon ind under huset i stedet for at modvirke det.

Hvordan fungerer en radonspærre?

En radonspærre er et godkendt plastikmateriale, der lægges som en dug over eller under dele af eller hele byggeriet, når huset bliver bygget. 

Spærren er lavet af tykkere og mere holdbar plastik end en almindelig fugt- og dampspærre, hvorfor den er diffusionstæt over for radon og modstandsdygtig over for punkteringer

Du kan vælge kun at lægge radonspærren over oplagte spredningsveje for radon (ofte udført som kantmembraner), herunder ved kuldebrosisolering eller ved fuger. 

Ofte lægger man dog en fuld radonspærre, så hele fundamentet overtrækkes med en godkendt spærre, inden byggeriet fortsættes. Og det er der en god grund til:

Selvom et terrændæk støbes efter forskrifterne, vil der nemlig opstå svind- og sætningsrevner med tiden, og det gør det lettere for radon at trænge ind. Derfor skal membranen lægges over hele terrændækket. 

Desuden kan der ofte opstå mindre skader og revner på betonen under selve byggeriet, hvilket også forringer terrændækkets lufttæthed. 

Typer af radonmembraner

Komplette radonspærrer fås i dag i mange udformninger, hvor der bl.a. tages hensyn til komplicerede samlinger og hjørner. Blandt de mange forskellige fuldmembransløsninger finder du fx en løsning, hvor membranen lægges under fundamentet eller forskellige andre steder i byggeprocessen. I teorien virker membranen her som en lufttæt barriere mod jorden, som derfor modvirker radon. 

Men teori og praksis er ikke altid det samme – en fuld radonspærre er ingen garanti for, at der ikke trænger radon op i boligen, og det kan samtidigt være både kompliceret, tidskrævende og bekosteligt at lægge en fuld radonmembran over fundamentet.

Selvom man lægger en fuld membran, skal man stadig have resten af byggeprojektet for øje, idet installationer og rørgennemføringer eksempelvis kan give anledning til stor indtrængning af radon, hvis man ikke sikrer sig ordentligt. 

Hvordan sikrer du installationer og rørgennemføringer?

I moderne nybyggeri bliver tekniske installationer som elektricitet og varmetilslutning ofte samlet i ét eller flere teknikskabe i huset. Her føres ledninger og rør op gennem betondækket, hvorefter der støbes omkring rørene. Løsningen kan skabe utætheder –både i forbindelse med varmepåvirkning af rør og materialer, men også på grund af svind.

Når radon især siver ind nær teknikskabe, skyldes det dels utætheder nær rørene, men også at varmetilførslen til huset foregår her. Det betyder, at skabene afgiver en varme, som øger husets relative undertryk, så huset suger mere radon til sig. 

Sørg derfor for at sikre rørgennemføringer med lufttæt materiale. Du kan enten gøre det ved hjælp af særlige gummimanchetter, der monteres på rørene og støbes fast eller ved hjælp af elastisk fugemasse, der er egnet til tætning ved rør.

Du kan ikke bruge en radonspærre omkring rørene, da den ikke slutter tæt. Desuden skal du være opmærksom på de områder, hvor tekniske installationer og rørgennemføringer bryder terrændækket.

Gør klar til mere effektive foranstaltninger

Ud over radonsikring med membraner, lufttætte rørgennemføringer og fuger kan det være en god idé at overveje mere effektive radonforanstaltninger til boligen. Særligt hvis der ved indledende undersøgelser har påvist, at der i dit område er en øget risiko for radon i boliger, eller hvis du ønsker at mindske indholdet af radon til mindst muligt.

Den letteste og sikreste måde at radonsikre på er at præinstallere et radonsug, når din bolig bygges. Du kan nøjes med at klargøre installationen, så du er forberedt og klar til at starte suget, hvis du en dag måler for meget radon inden døre. 

Sådan installeres radonsuget

Et radonsug er en brønd, der installeres under boligens terrændæk, som suger luft væk fra et punkt under gulvet. For at fungere skal brønden installeres i et såkaldt permeabelt lag – altså et lag, hvor luften let kan strømme. Det kan fx være et lag af grus eller singles lagt under den trykfaste isolering, som bliver placeret under betondækket. Trykfast isolering fås i særlige kanaler særligt egnet til radonsug. 

I det permeable lag sættes en særlig radonbrønd. Den består af et metalrør, der er perforeret i den ende, som sænkes ned i det permeable lag. I den anden ende af brønden er røret ikke perforeret, og betondækket støbes omkring denne del.

Vær opmærksom på, at metalrør er følsomme over for varmepåvirkning så der skal fuges med lufttætte materialer omkring røret for at sikre, at der ikke dannes lækager, hvor radon ubesværet kan strømme til indeklimaet. 
Metalrøret afsluttes med en lufttæt hætte og kan fx placeres i et teknikskab, hvis du ikke ønsker at have radonsuget kørende fra starten. 

Ønsker du derimod at have et fungerende radonsug fra start, skal du trække et afkastrør, som ledes op gennem tagkonstruktionen til afkast over taget. Røret kan afsluttes med almindelig hætte, som beskytter mod regn, eller med en særlig vindhætte, som via vinden danner et øget sug i røret. 

Passivt eller aktivt sug

Radonsug kan virke passivt uden brug af ventilator eller aktivt med brug af ventilator. Ventilatoren bør, uanset løsningen, tilses mindst én gang om året, ligesom hætten over taget skal tjekkes for at undgå tilstopning.

Det aktive radonsug er mere effektivt end det passive. Dette radonsug kræver en ventilator/pumpe, som skal tilsluttes elforsyningen og giver en løbende udgift. Desuden kan det give støj- eller vibrationsgener fra ventilatoren. Overvej derfor at installere vibrationsdæmpning og købe en støjsvag ventilator.

Du kan starte med at benytte et passivt radonsug for senere at tilkoble en ventilator – det kræver dog, at du påregner ekstra plads til en fremtidig ventilator i teknikskabet, hvis røret trækkes gennem skabet.

Sådan modvirker ventilation radon

Nybyggeri skal overholde bygningsreglementet og kravet om, at luften i boligen skal udskiftes hver anden time. For at imødekomme dette krav og sikre et sundt indeklima, kan du installere et ventilationsanlæg, der suger gammel luft ud og puster frisk, opvarmet luft ind.

Anlægget kaldes et balanceret mekanisk ventilationssystem, og det kræver, at der installeres ventilationskanaler over hver etage i etageadskillelsen eller på loftet. Ventilationsanlæg kan reducere indholdet af radon i indeklimaet og minimere luftens indhold af fugt samt andre gasarter og partikler.

Ventilation af din bolig kan også ske via friskluftventiler og mekanisk ventilation i vådrum og køkken, men disse metoder virker sjældent tilstrækkeligt i nybyggeri, der bygges meget lufttæt. Derfor bør du overveje et egentlig ventilationsanlæg. 

Skal du måle for radon, før du bygger?

Nej. 

Selvom der findes måleudstyr, der kan foretage akkurate målinger af radon i jorden, er det ikke muligt at regne sig frem til, hvor meget radon dit færdige hus vil indeholde. 

Indholdet af radon i indeklimaet afhænger primært af, hvor meget radon der trænger op i huset, og det er bestemt af konstruktionen samt det relative undertryk i boligen. Desuden vil indholdet af radon i jorden være bestemt af en række faktorer, som kan ændre sig, når man opfører et hus på grunden. Det kan altså ikke betale sig at måle radon i jorden inden byggeriet.

I et nybygget hus må indholdet af radon højst være100 Bq/m3 –et meget lavt niveau i forhold til, hvor meget radon der findes i danske jordarter. En god tommelfingerregel lyder, at der altid er så meget radon i jorden, at funktionskravet i bygningsreglementet ikke bliver overholdt, hvis tilstrækkeligt meget af det trænger op til boligen.

 

Man kan derfor ikke afvise at foretage radonsikringer af konstruktioner på baggrund af indledende radonmålinger i jorden på en byggegrund. 

Derimod kan det være en god idé at skabe sig et overblik over radonindholdet i boligerne hos de nærmeste naboer. Ofte varierer koncentrationerne, men du kan få et indtryk af, i hvilken ende af skalaen dit område ligger. Og det kan potentielt være til stor gavn for omfanget af de foranstaltninger, du vælger at bygge huset med. 

Hvis dine nærmeste naboer har forholdsvis lave koncentrationer af radon, altså niveauer under 100 Bq/m3, er almindelig radonsikring måske tilstrækkelig.

 

Ligger niveauet fx mellem 100-200 Bq/m3, bør du overveje mere effektive foranstaltninger.Det samme gælder, hvis niveauet er overstiger 200 Bq/m3, som er for højt.

 

Uanset hvor lavt niveauet ligger, skal et nyt hus altid radonsikres. 

LÆS OGSÅ:Radon i boligen

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender radonmembraner