Hvorfor spare på varmen?

Den helt åbenlyse grund til at spare på varmen er selvfølgelig at spare penge. Men bestræbelserne på at spare på varmen, kan give dig et bedre indeklima med i købet. Hvis du isolerer dit hus, vil du fx slippe af med træk fra utætte steder i huset og dermed opnå højere komfort inden døre. Derudover vil et mindre varmeforbrug medvirke til et mindre forbrug af fossile brændstoffer (naturgas og olie), og udledningen af kuldioxid (CO2) mindskes samtidig.

Derfor er det godt for både miljøet, indeklimaet og din pengepung at spare på varmen.

Hvad er et typisk varmeforbrug?

Varmeforbruget er i høj grad afhængigt af, hvor godt et hus er isoleret og vedligeholdt og af vinduer og døres stand. Her kan du se tre eksempler på, hvor meget det koster at varme et hus op. 

Eksemplerne er typiske enfamiliehuse med gennemsnitlig isolering, vinduesstandard og bygningsvedligeholdelse. Hvis husene er dårligt isoleret (ofte huse fra før 1950, som ikke er blevet efterisoleret), kan varmeforbruget ligge noget højere end i eksemplerne.

Priserne på fjernvarme, olie og gas varierer afhængigt af forhold som leverandør, abonnement, årstid og energiprisernes svingninger. Tallene er afrundede cirkatal og baserer sig på beregninger fra Forsyningstilsynet, Drivkraft Danmark og Gasprisguiden (Priserne er fra 2018).

Isolering af huset er den bedste investering

At isolere sit hus godt er klart den investering, som giver den største besparelse, og det gælder hele klimaskærmen, dvs. ydermure, vinduer, tag samt evt. gulve mod terræn/jorden.

Huse fra før 1960 er oftest utætte og dermed store "varmesyndere". Du bør derfor især tjekke tætheden af vinduer og døre der, hvor de lukker i. Resten af huset kan være svært at gøre mere tæt, uden at du bygger om eller renoverer mere omfattende.

Der er dog nogle steder i huset, hvor det bedre kan betale sig end andre.

Isolering af loftet
Det mest oplagte sted at starte er på loftet. Det er især de vandrette og skrå flader øverst i huset, som det bedst kan betale sig at isolere. Ofte ligger der nemlig kun 50-100 mm isolering på loftet, og det kan forbedres helt op til tre gange.Hus, der er forhold vedrørende ventilation, der skal tages højde for. Hvis disse ikke tænkes ind i løsningen kan man ende med alvorlige svampe- og rådproblemer.

Isolering af ydermur og kældre

Hvis du har en ydermur med en hulmur, som ikke er isoleret, er det værd at hulmursisolere den. Hulmursisolering er en af de opgaver, hvor tilbagebetalingen er kortest.

Er din kælder uopvarmet, kan du sandsynligvis isolere etageadskillelsen mellem stueetage og kælder. Er dit hus med krybekælder, skal det undersøges meget grundigt om det er muligt at efterisolere. I de fleste tilfælde anbefales det at nedlægge en krybekælder og etablere et terrændæk. 

Udskiftning af vinduer

Vinduerne er også et sted, hvor du i mere end en forstand kan få meget for dine investerede penge. Hvis du skifter dine gamle og udtjente termoruder ud med nye energiruder, er der her en forbedring af isoleringseffekten på helt op til fire gange. En termorude er udtjent, når den er 10-20 år.

Er dine vinduer utætte eller nedbrudte kan det være en fordel, at skifte hele vinduet. Det er forholdsvis dyrt, at skifte vinduerne men det giver et langt bedre indeklima uden træk og samtidig giver det husets facader et løft.

Energivinduer er i dag så godt isolerende og konstrueret på en måde, så de faktisk tilfører boligen energi i form af solenergi igennem ruderne.

Spar på varmen ved bedre adfærd

Din egen adfærd i huset har også indflydelse på dit varmeforbrug. Det er en god idé at føre nøje regnskab med sit energiforbrug. Du kan f.eks. føre logbog over dit forbrug af både el, vand og varme. På den måde kan du registrere, om der er store udsving i forbruget.

Sæt termometer op

Det er vigtigt at have den rigtige temperatur i boligen. Alt efter rumtype ligger den rigtige temperatur inden døre på 19-21 grader. Hvis du sænker indendørstemperaturen med ca. 1 grad, sparer du omkring 5 procent i varmeudgift om året.

Kort udluftning

Et andet sted, du kan sætte ind for at spare på varmen, er omkring udluftning af din bolig. Når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt, men i kort tid. Så når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen.

Det er meget vigtigt, at du lufter grundigt ud 3 gange dagligt. Skru helt ned for varmen på termostaterne, åbn vinduer og evt. døre, så du får gennemtræk. Udluftningen børe vare i 5-10 minutter. Luk døre og vinduer og skru op for varmen igen.

Skift dit gamle fyr ud

I nogle tilfælde kan det godt betale sig at skifte sit olie- eller gasfyr ud.

Et oliefyr er relativt robust og står derfor ofte i flere år, end det er fornuftigt. For jo ældre fyret er, jo lavere er virkningsgraden, dvs. varmeudbyttet af det, fyret forbruger. Mens et nyt fyr har en virkningsgrad på 90-99 procent, er det ikke unormalt, at et gammelt fyr kun har en virkningsgrad på omkring 70-80 procent.

Mange husejere er ikke klar over, hvor effektivt deres fyr eller oliekedel er. Det er ofte en god ide at udskifte en oliekedel, der er over 15 år gammel. Moderne kedler udnytter energien mere effektivt end gamle. Men selv når man medregner investeringen til et nyt fyr eller en ny kedel, vil der være en besparelse at hente. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 ca. 155.000 parcelhuse med oliefyr som centralvarme. 

Det samme gælder gasfyr, selvom der er færre rigtig gamle gasfyr, da de ikke holder så længe som oliefyr. Men hvis dit gasfyr er mere end 15-20 år gammelt, bør du få undersøgt, om det kan svare sig at udskifte det. Inden for de sidste 10 år er der sket meget mht. udvikling og produktion af olie- og gasfyr.

Fra 2013 er det ikke længere tilladt, at installerer olie- og naturgasfyr i nye huse. Fra 2016 er det ikke tilladt at installerer oliefyr i både nye og eksisterende boliger. Der visse undtagelser fx. hvis der ikke er mulighed for anden varmekilde.

Få bedre kontrol og styring af dit varmeforbrug

Du kan også gøre noget for bedre at kunne kontrollere og styre varmen i dit hus. Jo bedre kontrol, jo bedre mulighed har du for at styre varmeregningen.

Udskift termostaterne

Det er vigtigt, at termostater på radiatorerne virker. Hvis de er meget mere end 10 år gamle, bør du overveje at få nogle nye, som reagerer hurtigere på temperaturskift i boligen. Det er desuden vigtigt at have den helt rigtige fordeling af radiatorer i huset. Hvis en enkelt radiator "pulser løs" for at varme to større rum op, vil det normalt være relativt uøkonomisk. Du kan også vælge at installere smarte termostater, der selv styrer varmereguleringen, så der fx er køligere om natten og mens du er på arbejde.

Natsænkning

Natsænkning af fyret er efterhånden almindeligt, og har du ikke det, bør du kraftigt overveje det. Natsænkning er en tidsstyring af fyret, som sørger for, at temperaturen inden døre falder, mens du sover eller af anden grund ikke bruger boligen.

Vejrkompenseringsanlæg

Et vejrkompenseringsanlæg er en styringsenhed, som er lidt mere intelligent end de noget ældre natsænkningsure. Styringen tager nemlig højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter.

Varmegenvindingsanlæg

En ny måde at styre og kontrollere den indvendige luft på er ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg. Det smider ikke den "brugte" luft i boligen ud i det fri ligesom f.eks. en ventilator i badeværelset. I stedet renses, recirkuleres og dermed genbruges den allerede opvarmede luft, og på den måde sparer du energi til opvarmning.

Alternative varmekilder

Der er ingen, der præcist ved, hvor langt ud i fremtiden vi stadig kan benytte fossile brændstoffer som naturgas og olie. Men man forventer ikke, at det drejer sig om meget mere end 75-100 år. Fra 2013 har det ikke længere været tilladt at installere oliefyr eller naturgasfyr i nye huse. Der dog undtagelser. Hvis der ikke er andre mulige varmekilder, kan man få dispensation. Der skal findes alternative varmekilder til de fossile brændstoffer. Og de er godt på vej. 

Der findes i dag en række alternative energiformer, som de seneste år har fået et opsving på grund af energiprisernes himmelflugt.

Varmepumper

En varmepumpe er et varmeanlæg, der udnytter varmen i luften eller jorden til at opvarme boligen. I princippet kan varmepumper anvendes i alle typer huse, der er velisolerede.

Biobrændsel

Det dækker over mange former for træbrændsel (træpiller, træflis, træbriketter m.v.).

Solenergi

Det er den velkendte solfanger på taget, men der findes også jordvarmeanlæg, der bruger varmen fra jorden, der er opvarmet af solstrålerne.

Mange af de alternative energiformer er dog stadig relativt dyre at installere, og derfor bliver den samlede udgift relativt høj. Alle er enige om, at selve princippet i eksempelvis solvarme er godt, men holder man investeringerne op imod den gevinst, man får, når anlægget kører, er den typisk ikke stor nok. Derfor vil alternative varmekilder endnu en tid være for dem, der enten vil supplere deres varmekilde eller synes, at det er spændende at eksperimentere.