Genbrug er et vigtigt våben i kampen mod klimaforandringer. Der skal lægges låg på vores klimaaftryk, og det skulle gerne være sket i går. Viljen til at vælge genbrug, når boligejere og andelshavere bygger, er stor, men det er alt for svært, viser ny YouGov-undersøgelse, som Videncentret Bolius står bag.

I undersøgelsen svarer 24 procent, at de har anvendt genbrugsmaterialer eller -produkter i boligen i forbindelse med til- eller ombygninger inden for de seneste to år. 32 procent svarer, at de har benyttet genbrug, når det har handlet om udskiftning af inventar, fx møbler og køkkener.

Og det er faktisk et udmærket antal, siger Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Aalborg Universitet.

– Hvis en tredjedel af de adspurgte har været forbi Den Blå Avis eller naboen for at finde genbrugsmaterialer, så er det ganske pænt, vurderer Michael Søgaard Jørgensen.

Vi har spurgt danskerne om genbrug

  • 20% mener, det er svært at skaffe sig af med kasserede materialer til genbrug
  • 37% donerer genbrugsting til velgørenhed eller giver til venner
  • 28% af de, der benytter genbrug, mener, det har en positiv effekt på klimaet
  • 70% af de, der benytter genbrug, gør det for at spare penge 
  • 36% af de, der benytter genbrug, gør det for at mindske eget overforbrug

Kilde: Videncentret Bolius’ YouGov-undersøgelse

Genbrug kan gøre en forskel

Undersøgelsen viser, at genbrugslysten primært er drevet af at spare penge, mens omkring halvdelen genbruger for at skåne miljøet.

I det lys er et kritisk spørgsmål selvfølgelig, om det overhovedet nytter noget i den store klimasammenhæng at sørge for, at genbrug af byggematerialer står højt på dagsordenen blandt andelshavere og boligejere.

Gør det overhovedet en forskel, hvad den enkelte gør? Michael Søgaard Jørgensen er ikke i tvivl med tanke på, at der findes over en million parcelhuse i Danmark.

– Der er absolut noget at hente. Du vil spare udvinding af dyrebare ressourcer og produktionen af et nyt materiale, om det så er et nyt vindue, et køkkenskab eller nye havefliser.

- At genbruge er i tråd med et af de miljøkoncepter, alle taler om lige nu, nemlig cirkulær økonomi, der handler om at få den maksimale værdi ud af produkter og komponenter ved at bruge dem så længe som muligt, lyder det fra Michael Søgaard Jørgensen.

Grus og sand slipper op

Problemet med knappe ressourcer udgør en hjørnesten i genbrugstanken. Katrine Hauge Smith, seniorkonsulent i Bygninger & Miljø ved Teknologisk Institut, fremhæver en rapport fra Danske Regioner, der i 2017 fastslog, at vores nuværende råstoffer som fx sand, grus, sten, kalk og kridt kun rækker mellem 14 og 43 år i de enkelte regioner.

Men hvis vi så er enige om, at det er vigtigt at få vores ressourcer til at række længere, hvad står så i vejen for, at endnu flere i fremtiden vil genbruge fremfor at købe nyt til bolig eller have?

I Videncentret Bolius’ undersøgelse svarer hver fjerde, at det er svært at finde netop det materiale, de skal bruge. Og hvis de brugte planker eller fliser endelig er til at finde, bekymrer knap hver femte sig over materialernes kvalitet, som kan være uigennemskueligt for de fleste.

En tredje barriere er, at genbrugsmaterialer oftest ikke handles med samme garanti som nye produkter. Det kan medføre store omkostninger senere, hvis materialet ikke holder, og den risiko er svær at forlige sig med. Det vurderer Simon Stig-Gylling, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri.

– En bolig er for mange den største økonomiske investering, de foretager i løbet af et liv, og det kan være dyrt at vedligeholde et hus. Derfor kan man som boligejer være bekymret for at acceptere risikoen ved at genbruge produkter, hvor man er usikker på materialets kvalitet og holdbarhed, siger Simon Stig-Gylling.

Manglende garanti er et problem

Henrik Bisp er Videncentret Bolius’ fagekspert inden for byggeteknik og huseftersyn, og han medgiver, at den manglende garanti udgør et fremtrædende benspænd for genbrugsbevægelsen.

– Det er jo set før, at et givent materiale eller produkt går i stykker inden for garantiperioden, og så er det nemt at gå tilbage til producenten og få økonomisk kompensation. Men den sikkerhed har du ikke, hvis du fx køber brugte byggematerialer fra andre private gennem Den Blå Avis. Det giver en vis utryghed ikke at vide, hvor regningen kan sendes hen, forklarer Henrik Bisp.

Han fortæller, at det ikke engang er sikkert, at du er helt i mål, selvom du formår at skaffe et genbrugt materiale, der er omfattet af en form for garanti. Nogle forsikringsselskaber vil nemlig smække døren i med det samme, hvis de får nys om, at du har bygget med genbrugsmaterialer, selvom de teknisk set er godkendt til formålet.

Håndværkere holder igen

Hvis du forelsker dig i et genbrugsmateriale uden selv at have evnerne til at gennemføre projektet, er det oplagt at få en håndværker med på råd. Men i Videncentret Bolius’ undersøgelse svarer 7 procent, at det er svært at få håndværkerne til at arbejde med genbrugsmaterialer. Og det kan der være en række praktiske årsager til, vurderer Birger Tannebæk Christiansen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomheder inden for el, vvs og ventilation.

– Det er ikke, fordi vi er modstandere af at genbruge materialer, men genbrug kan både være praktisk vanskeligt og give installatøren problemer med at dokumentere sit arbejde, som loven foreskriver. Byggevareforordningen kræver, at de fleste produkter, man indbygger, skal være CE-mærket, og det gør, at gamle produkter ikke nødvendigvis kan bruges på ny, siger Birger Tannebæk Christiansen. 

Det såkaldte CE-mærke anerkender, at et produkt overholder EU-lovgivningens minimumskrav til sikkerhed, sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. 

– En vandhane, der var godkendt i 1972, må du ikke montere i dag, for Bygningsreglementet siger, at vandhanen skal leve op til de regler, vi har nu. Vi må heller ikke forurene drikkevandet. Derfor kan det give udfordringer at genbruge et vandrør, hvis røret har belægninger på indersiden, der hindrer, at bakterierne kan løbe væk.

– Og hvis et rør med indvendige belægninger bliver skiftet, kan det skyldes, at vandgennemstrømningen er dårlig, og så giver det ikke meget mening at genbruge det, lyder det fra Birger Tannebæk Christiansen.

Faldgruberne er mange

Simon Stig-Gylling understreger, at genbrug af byggematerialer kan give håndværkeren en anselig hovedpine, der udmunder i et langstrakt projekt, der bliver dyrere, sværere og muligvis farligere end nødvendigt at gennemføre.

– Det kan være krævende at finde genbrugte materialer i lige netop de mængder, man har brug for. Og så kan der også være en risiko forbundet med at arbejde med gamle materialer, der fx indeholder asbest og både kan skade håndværkerens helbred og miljøet, vurderer chefkonsulenten fra Dansk Byggeri.

Af eksempler fremhæves vinduer fra 60’erne eller 70’erne, der rummer PCB, som du vil få med ind i det nye byggeri, hvis vinduerne genanvendes. Det samme gælder asbestholdige tage, som hverken må eller bør genbruges. Et tredje eksempel kan være døre malet med blyholdig maling, der kan frigive sundhedsskadeligt støv, hvis du sliber dem.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at løsningen er, at man slækker på kravene.
Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut

Vej til mere genbrug går gennem oplysning

Ifølge Katrine Hauge Smith bærer lovgivningen præg af at være udformet, før man for alvor begyndte at tænke cirkulært i embedsværket.

Men selvom et genbrugt materiale skal overholde samme krav til fx brandsikring og indeklima som et nyt, mener Katrine Hauge Smith ikke, at lempelser er en god idé.

– Jeg tror ikke nødvendigvis, at løsningen er, at man slækker på kravene. Det handler snarere om at finde en vej, hvor genbrug af byggematerialer kan indgå på en fornuftig måde. Det kan fx ske ved at gøre det lettere for folk at vurdere kvaliteten af materialerne og oplyse om de muligheder, der er for at genbruge et materiale, vurderer Katrine Hauge Smith.

Både fageksperten Henrik Bisp og chefkonsulent Simon Stig-Gylling erklærer sig enige i, at der ligger muligheder i at tænke et materiale ind i mange forskellige anvendelser.

– Det kan være udfordrende at lave et nyt tag med gamle tagsten. Men hvis du har et gammelt vindue eller en bordplade, som du ønsker en snedkers hjælp til at lave om til et møbel eller skillevæg, der ingen indflydelse har på husets strukturelle integritet eller energiramme, kan det typisk ske helt uden problemer. Så længe der bare er taget hånd om de eventuelle miljøfarlige stoffer og materialer, for dem er der ingen grund til at forlænge levetiden på, siger Simon Stig-Gylling.

Det kan også være, at du skal rive et gammelt hus ned, som måske er fyldt med gode, sunde materialer, der kan holde mange år endnu. I den sammenhæng vil det være oplagt at se på, om materialerne kan bruges til noget andet. Hvor der stilles strenge krav til selve boligen, kan det være lettere at anvende genbrugsmaterialer til en carport eller andre mindre projekter, hvor kravene ikke er lige så strenge.

Gør genbrug lettere

Vil man fremme genbrug, bør man foruden økonomiske incitamenter og politiske tiltag se på tilgængeligheden. Seniorkonsulent Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut vurderer, at der mangler fælles platforme, hvor de brugbare materialer kan samles, så alle nemt kan finde dem.

– Der har været nogle forsøg med den form for markedspladser, men det findes ikke i stor skala endnu. Og i den sammenhæng er det vigtigt, at kvaliteten bliver tænkt ind, så det bliver nemmere for folk at gennemskue et givent materiales beskaffenhed – fx igennem et materialepas, siger Katrine Hauge Smith.

Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet har allerede lavet et digitalt materialeatlas, der kan give overblik over muligheder for genbrug og genanvendelse af en række byggematerialer. Atlasset kan også fortælle, om et givent materiale rummer farlige giftstoffer, eller om materialet muligvis har en handelsværdi.

Katrine Hauge Smith mener også, at du som boligejer har mulighed for at lægge yderligere pres på udviklingen med at få bygget bæredygtige forretningsmodeller omkring genbrugsmaterialer.

– Du har mulighed for at påvirke efterspørgslen på genbrugte materialer ved for eksempel at spørge efter dem i byggemarkedet. Der er bestemt mulighed for at gøre en forskel og måske også påvirke den større byggeindustri på den måde, slutter hun.