Relativ luftfugtighed på 76%, er det for højt?

Hej Bolius

Jeg har et standard 170 kvm parcelhus fra 1989 med god isolering, opvarmet ved gas og genvinding (kun varme, Nilan med CTS600 styring). Dagens udetemperatur (d. 5/9) var 18,5 grader og 83% luftfugtighed.

Inde i huset var temperaturen 19 grader og 76% luftfugtighed uden at have åbne døre i dag. Jeg har hverken anvendt gas eller genvindingsvarme i den senere tid pga. sommervarmen, men hænger lidt tøj til tørring i ny og næ inde i huset.

Da temperaturen kun var 19 grader i huset, slog jeg genvindingsvarmen til, og temperaturen kom da også op på 21 grader5 efter 3 timers tilslutning. Derimod ændrede luftfugtigheden sig ikke.

Bør det undersøges, hvorfor luftfugtigheden er så høj (hvis jeg kan regne med hydrometeret)? Hvad er normalen for luftfugtigheden på denne årstid? Og hvorfor falder luftfugtigheden ikke, når genvindingsvarmen slås til, og temperaturen stiger?

På forhånd tak.

Hej med jer

Når jeg kigger på mine observationer fra mine udendørsmålinger herhjemme, (Næstved), så ser jeg at den relative luftfugtighed var høj om morgenen, (91 %RH) og så falder den ned til 63 %RH midt på dagen, for så at stige igen til ca. 82 %RH.

Dine målinger sikkert fine nok, men det er bestemt ikke unormalt med lige så store udsving i den relative luftfugtighed som det er med temperaturerne i disse overgangsperioder. Så det er nok blot en udendørs stigning i den relative luftfugtighed som du har målt.
Du kan muligvis finde dataene hos DMI og i deres arkiver.

Jeg håber svaret kan bruges.

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab