Renoveret kælder, hvordan kommer vi af med den sidste fugt?

God dag

Vi bor i et hus på 157 m2, hvoraf der er kælder under halvdelen og krybekælder under den anden halvdel.

Vi har fugt og lidt indtrængende vand. Se foto.

Der er gravet ud rundt om kælderen og lagt drænrør samt opsat Platon. Ydeligere har vi investeret i en varmeblæser, som nok er det der har hjulpet en del.

 

Vi får ret forskellige råd fra håndværkere,  så henvender os til jer i håb om at i kan hjælpe med lidt rådgivning om dette.

Vi har kontaktet Det firma, som mener de har løsningen ved hjælp af et system der udsender langbølger, hvor enheden hænger på væggen og tilkoblet husets netværk. Lyder lidt for nemt, men man ved jo aldrig.

Spørgsmål: Er det et system i har kendskab til og i så fald kan anbefale? Hele systemet koster ca 31.500,00 incl moms.

venlig hilsen Steen

Renoveret kælder, hvordan komme vi af med den sidste fugt?

Hej med jer

Hvis jeres problem er decideret indtrængende vand, som det ses på billedet, så vil hverken langbølget eller almindelig elektriskosmose ikke hjælpe på dette problem. Elektroosmose, (fjernelse af fugt med strøm) vil ikke kunne stoppe vand der løber ind igennem væggen. Elektroosmose kan godt forbedre væggene hvad angår opstigende grundfugt. Men hvis der decideret løber vand ind igennem væggene/gulvene, så er det altså en udvendig fugtsikring som der skal laves. Hullet/revnen skal simpelthen lukkes og tætnes.

Dette kan man også godt gøre indefra, men det er lidt mere en lappeløsning punktvis. Men det kan man jo blive nødt til, hvis det eksempelvis er ud under jeres krybekælderdel.

Ved vand der pibler ind, sammenligner jeg ofte kælderen med en balje med huller/revner i. Når baljen er over vandet, eller bare står på vandet, så løber der ikke vand ind. Men hvis man trykker baljen, ned under vandet, så vil vandet pible ind pga. vandtrykket. Og det er hvad jeg tror der sker her hos jer.

Om vandet så skyldes regnvand, generelt høj vandstand, eller utætheder fra brønde, kloakker eller lignende, det er så et andet spørgsmål.

Få en uvildig rådgiver ud til at kigge på jeres kælder og give anbefalinger om diverse løsninger.

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab