Princippet i at rense afløb er det samme, uanset om det sidder under din køkkenvask eller i dit gulv i badeværelset eller bryggerset - det handler om at få skabt fri passage til spildevandet ved at fjerne skidt og møg i rør og afløb.

Her er alligevel et par gode råd.

Se hvordan du renser afløbet under køkkenvasken

Rens også afløbet i gulvet i badeværelset

  • Risten i gulvet kan være løs eller skruet fast, så find evt. en passende skruetrækker frem.
  • Frigør risten, og løft den op, så du får adgang til vandlåsen, dvs. en slags 'skål', du kan tage op og rense.
  • Brug fingrene til at fjerne skidt og snavs.
  • Skyl 'skålen' med håndbruseren, skur den evt. med en plastiksvamp.
  • Sæt skålen på plads i afløbet igen, og skru evt. risten fast igen.

Sådan renser du dit afløb

TIPS!

  • Papegøjetang på badeværelset
    Afløb i forskellige rum renses ens, men brug en papegøjetang til at løsne omløberne, der holder metalrørene sammen under vasken på badeværelset.
  • Undgå afløbsrens
    Brug i stedet meget varmt vand i afløbet, hvis du vil slippe for dårlig lugt - det skader ikke afløb og miljø.

Hvad synes du om Husets Kalender?

Vi arbejder løbende på at gøre Husets Kalender bedre, så du som bruger får endnu mere ud af appen. I den forbindelse vil vi bede dig om at svare på dette korte spørgeskema.

På forhånd tak

Deltag i undersøgelsen