Det fine stel. Lademanns leksikon. Bing & Grøndahl-figurerne.

I 1960’erne og 1970’erne fik det alt sammen plads i et reolsystem, der fyldte en hel væg i stuen.

- Reolsystemerne blev udbredt på den tid, hvor vi flyttede i parcelhus og kunne have dem fra væg til væg. Middelklassen købte dem i teaktræ, mens palisander var til dem med lidt flere penge. De pæne ting og opslagsværkerne blev placeret på hylderne, og så havde man lukkede skabe forneden til porcelænet, som man ikke havde plads til i køkkenet, forklarer Lone Lind, indretningsarkitekt i Designrum Indretning.

Hvem opfandt reolsystemet?

Arkitekt Mogens Koch er far til reolsystemet. Han udviklede den første model til sin lejlighed i København i 1928, fordi han havde behov for et fleksibelt opbevaringsmøbel. Fra 1932 blev hans reoler produceret hos Rud. Rasmussen's Snedkerier.

Reoler blev brugt til opbevaring

Hos Klim Møbelfabrik, der har produceret reolsystemer siden 1950’erne, bekræfter ingeniør Ole Steffensen, at de helt store reolsystemer havde deres storhedstid i 1960’erne og 1970’erne.

- Vi producerede dem både i teaktræ og palisander og solgte mange faste opstillinger. Reolsystemet blev hovedsageligt set som et praktisk opbevaringsmøbel på den tid, siger han.

Reoler i fyrretræ og bøgetræ populære i 1980’erne

I slutningen af 1970’erne og op gennem 1980’erne blev flere lyse træsorter som fyrretræ og bøgetræ populære. Og de tunge reolsystemer med udskæringer blev skiftet ud med helt enkle design, som man så i fx stigereolen.

I 1990’erne blev Montana for alvor populært med et todelt reolsystem. Det inspirerede andre producenter, så flere og flere havde reoler med en overdel og en underdel, der begge var hængt op på væggen.

Er reolsystemer på vej tilbage?

Men nu er de store reoler måske på vej tilbage i de danske stuer.

- Efter, at den har været død i flere år, ser jeg pludselig, at mange igen vil have væg til væg-reoler. De får dem bygget ind i væggen, og så skal de være fyldt med bøger og spil, der viser, at familien har overskud og tid til hinanden, siger Lone Lind.

Reoler i mahogni hitter hos ældre, reoler i klare farver hos unge

Klim Møbelfabrik sælger mange reolsystemer i hvidolieret egetræ til unge, mens deres serie i mahogni hitter hos de lidt ældre. Det mørke træ er stadig populært i ældre hjem, forklarer indretningsarkitekt Lone Lind, mens sprøjtelakerede reoler i klare farver, hvid eller grå – ofte i et miks – hitter hos de unge.

Ud over væg til væg-reolen er det især reoler i byg selv-design, hvor du sammensætter enkle kasser i forskellige farver og former og hænger dem op i et asymmetrisk mønster på væggen, som hitter lige nu.

- Vi vil gerne vise vores individuelle stil, og det kan vi gøre med de fleksible systemer, der ofte er lavet i sprøjtelakeret MDF og både kan fås i helt billige udgaver og i dyre designerudgaver, siger Lone Lind.

Reoler skal se flotte ud

Ole Steffensen mener, at reolsystemets funktion har ændret sig endnu mere end dets udseende.

- Det reolsystem, vi har i dag, er i princippet det samme, som det vi lavede i 1980’erne. Vi har bare lavet flere moduler til. Og så har vi gjort det muligt for folk at sætte dem sammen på den måde og med de farver og materialer, de vil. Men nu er det ikke længere opbevaringen, der er så vigtig, for der er plads til det fine stel i samtalekøkkenet. I stedet vil folk have få enkle moduler, og deres vigtigste funktion er at se flotte ud, siger han.