I ”Ret BBR” kan du som boligejer

  • Se din egen ejendom.
  • Se ejendomsoplysninger om grund, bygninger og tekniske anlæg på din ejendom.
  • Foreslå ændringer til registrerede BBR-oplysninger (ændringer til grunde, bygninger, enheder og tekniske anlæg, som allerede er registreret i BBR).
  • Foreslå ændringer til placering af bygninger på din ejendom. 
  • Foreslå registrering af nye småbygninger (udhuse, garager, carporte m.v.). 

”Ret BBR” er således en ny mulighed for ejere at henvende sig til kommunen, når de ønsker at ændre i BBR. Det er stadig muligt for ejere at henvende sig til kommunen via mail eller telefon. 

Som boligejer kan du i alle landets kommuner nu selv gå ind og rette dine ejendomsoplysninger og sende ændringerne til kommunen. 

Det sker via SKAT’s selvbetjente og digitale løsning ”Ret BBR”.

BBR står for Bygnings- og Boligregistret, og her finder du oplysninger om alle bygninger og boliger i Danmark.

LÆS OGSÅ: BBR-registret

Boligejere er ansvarlige for, at BBR er korrekt

Den nye digitale løsning er lavet på baggrund af den snarlige indførelse af den nye datadrevne ejendomsvurdering, som forventes at give anledning til, at en del boligejere vil blive opmærksomme på deres oplysningspligt og dermed ønsker at få opdateret oplysningerne i BBR. 

Ejere af parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse og ejerlejligheder kan benytte ”Ret BBR” til at foreslå ændringer i BBR for deres ejendomme. Ændringsforslagene sendes til BBR’s indbakke, hvor kommunen behandler og godkender ændringer, inden de lægges i selve BBR.

Som boligejer er du ansvarlig for, at registreringen i BBR er i overensstemmelse med de faktiske forhold på din grund. Du har pligt til at meddele kommunen enhver oplysning, der er af betydning for opdatering og drift af BBR. Det betyder også, at du har pligt til at rette oplysninger i BBR, hvis du bliver opmærksom på, at de ikke er korrekte. 

Hvilke oplysninger skal du indberette til BBR-registret?

Du er som ejer forpligtet til at give kommunen besked, hver gang du foretager ændringer på din bolig. Det kan fx være:

  • Hvis du ændrer på beboelsesarealet. Også selvom det er i en allerede eksisterende bygning. 
  • Hvis du ændrer på varmekilder.
  • Hvis du ændrer på installationsforhold, fx får et nyt toilet. Det gælder dog ikke udskiftning af allerede eksisterende installationer. 
  • Hvis du ændrer på tagdækning, materialet eller ydervæggenes materiale.
  • Hvis du opfører en udestue.
  • Hvis du fjerner eller tilføjer andre bygninger på grunden, fx en garage eller et skur, drivhus eller overdækket terrasse.

De fleste af ovennævnte forhold kræver også, at du enten søger byggetilladelse, eller at du anmelder det til kommunen. I sådanne tilfælde vil din BBR-meddelelse automatisk blive rettet.

Find den fulde liste over de oplysninger, som du har pligt til at indberette til BBR, samt hvornår de skal indberettes, i bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

BBR-oplysninger vigtige for ejendomsværdiskat og afgifter

- Førhen skulle du rette BBR gennem kommunen, så det kan vise sig at være lettere at have styr på det nu. Det er meget overskueligt og illustrativt opbygget, så det kan være interessant at kigge sine data igennem for at se, om alt er, som det skal være, siger Tine Nielsen, fagekspert i Bolius

Fageksperten peger på, at det er vigtigt at have orden på BBR. 

Oplysningerne fra BBR danner nemlig grundlag for beregningen af bl.a. ejendomsværdiskat og afgifter til vand, varme og renovation. 

Fejl i BBR kan straffes med bøde

Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5.000 kr., hvis der ikke er indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis der er opgivet urigtige oplysninger.

Kommunen kan ligeledes foretage en udvendig besigtigelse og opmåling af en bygning, hvis der skulle være tvivl om oplysningernes rigtighed. 

- Derudover er det også vigtigt have styr på BBR, fordi oplysningerne bl.a. bruges ved optagelse af lån og ved forsikring af ejendommen. 

Hvad bliver mine BBR-oplysninger brugt til?

BBR har siden 1977 indsamlet oplysninger om landets bygninger og boliger fra ejerne selv. Oplysningerne blev i 1977 hovedsageligt brugt til folkeboligtællinger og ejendomsvurdering. I dag benyttes BBR-data af mange forskellige offentlige myndigheder og private virksomheder. 

LÆS OGSÅ: Bebyggelsesprocent