Realkreditselskabernes bidragssatser

Realkreditselskaberne henter deres indtægter fra bidragssatser og kursskæring. Bidragssatsen varierer efter låntype, afdragsform og lånets sikkerhed i ejendommen.

Et fastforrentet lån med afdrag og beliggende inden for 40 procent af vurderingen har den laveste bidragssats, mens et afdragsfrit F1-lån har den højeste bidragssats.

For et fastforrentet lån på 80 procent af vurderingen ligger det gennemsnitlige bidrag for de fire realkreditselskaber på 0,65 procent af restgælden mens et afdragsfrit F5-lån i gennemsnit koster 1,18 procent i bidrag og kursskæring.

Med en ny afgørelse fra Højesteret offentliggjort den 19. juni 2019 er det endeligt slået fast, at realkreditselskabernes kraftige forhøjelser af bidragssatserne efter finanskrisen er helt i overensstemmelse med gældende lovgivning.  

Højesteret har dermed stadfæstet afgørelsen fra Østre Landsret, der den 8. august 2018 afgjorde, at realkreditselskaberne var i deres gode ret til at hæve gebyrerne for kundernes boliglån.

I 2009 betalte kunderne 7,9 milliarder kr. i bidragssatser til de danske realkreditselskaber, i 2018 var beløbet steget til 18 milliarder kr.  Tallene dækker over danske husholdningers bidragsbetalinger inklusive personligt ejede virksomheder som landbrug.

Bidrag mere end fordoblet efter låneomlægning

En af sagsøgerne er økonom og boligejer Kim Poulsen, der sagsøgte det tidligere BRFkredit og nuværende Jyske Realkredit for en række bidragsforhøjelser, som han ikke finder begrundet i selskabets lovbestemte behov for ekstra indtjening.

Kim Poulsen ombyttede i 2009 et fastforrentet lån med afdrag til et afdragsfrit F3-lån, hvilket senere fik bidraget til at stige fra 14.000 til 34.000 kr.

En stor del af stigningen kan dog henføres til ændringen af låntype, da et fastforrentet lån med afdrag har den laveste bidragssats på grund af en lav risiko. Modsat ligger et afdragsfrit F3-lån i den høje ende af risiko-skalaen, hvilket er realkreditselskabernes begrundelse for en højere bidragssats.

Realkreditankenævnet gav medhold til realkreditselskaber 

At dømme efter den hidtidige praksis i Realkreditankenævnet, var heller ikke denne sag en oplagt vinder for advokatfirmaet. En stribe afgørelser i Realkreditankenævnet slår fast, at selskaberne i praksis har meget store muligheder for lovligt af forhøje bidragssatserne.

Og i den aktuelle sag er klager over forhøjelsen af bidraget da også blevet afvist af Realkreditankenævnet, der typisk henviser til, at ”Hjemlen til at foretage bidragsforhøjelser fremgår tydeligt af aftalegrundlaget”.

Bedre for sagsøgerne blev det ikke af, at Finanstilsynet i juni 2016 har udtalt sig til fordel for realkreditselskaberne.

Hård kritik af stigninger på bidragssatser i BRFkredit og Totalkredit

Både Totalkredit og BRFkredit er tidligere blevet kritiseret for sine kraftige forhøjelser af bidraget. En del af forklaringen på kritikken skal sandsynligvis søges i, at begge selskaber var sent ude med deres forhøjelser af bidraget.

Da så endelig bidraget blev forhøjet til det samme niveau, som hos konkurrenterne, var der tale om en meget kraftig stigning og ikke den drypvise stigning, som blev praktiseret hos Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

I en konkret sag fra Realkreditankenævnet viser det sig, at Totalkredit over to omgange i 2013 og 2014 hævede bidragssatsen for et F1-lån fra 0,6 procent til 1,12 procent. For et lån på en million kr. betød det en stigning i bidraget fra 6.000 kr. årligt til 11.200 kr. årligt.  Klagen over stigningen blev afvist i ankenævnet.

BRFkredit og Totalkredit de billigste realkreditselskaber

Selv om de to realkreditselskaber har modtaget læssevis af hug for deres prisstigninger, viser de nøgne facts alligevel, at priserne hos de to selskaber i dag ligger under niveauet hos både Realkredit Danmark og Nordea Kredit i langt de fleste lånescenarier.

En prissammenligning foretaget af Videncentret Bolius i august 2018 viser, at Danske Bank og Nordea i intet tilfælde er det billigste selskab. Nordea er det dyreste selskab i 12 tilfælde, mens RD er dyrest i 8 tilfælde.

Ud af de 20 lånescenarier har Totalkredit det laveste bidrag i 13 tilfælde, mens det tidligere BRFkredit og nuværende Jyske Realkredit er billigst i tre situationer. I fire tilfælde er de to selskaber lige dyre.

Realkreditselskaberne har stigende overskud

Set over en ti-årig periode fra 2007 til 2017 er det gået rigtig godt for realkreditselskaberne, hvis overskud efter skat er steget fra 8,1 milliarder til 17,8 milliarder kr., fremgår det af tal fra Finanstilsynet.

Men det er imidlertid ikke hele sandheden.

Bag tallene gennem sig nemlig, at realkreditselskaberne sender stadig større milliardbeløb tilbage til bankerne i form af provisioner og gebyrer. I 2007 sendte sektoren 3,1 milliarder kr. tilbage til bankerne mens beløbet i 2017 er fordoblet til 6,2 milliarder kr.

Ud over indtjeningen fra realkreditselskabet henter bankerne en lang række gebyrer direkte hos boligejerne i form af bl.a.  lånesagsgebyr og tinglysningsservice.

LÆS OGSÅ: Realkreditlån