Så godt bliver det, når landsbyer arbejder sammen

Fem danske landsbyklynger har i pilotprojektet Landsbyklynger udforsket, hvordan et godt liv i landsbyen bevares. Læs om resultatet, og hvad 24 landsbyer på Mols og Helgenæs gør.

Fakta om projektet Landsbyklynger

  • Fem landsbyklynger fik fra 2015-2017 hjælp til bl.a. borgerinvolvering og fælles kommunikation for at styrke livet i landsbysamfundet.
  • De fem landsbyklynger ligger i henholdsvis Syddjurs, Faaborg-Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Vordingborg og Hjørring Kommuner.
  • Bag projektet står Realdania, DGI og Lokale- og Anlægsfonden. 
  • Pilotprojektet er udvidet til en landsdækkende kampagne med op til 25 nye landsbyklynger. 
  • Læs mere på landsbyklynger.dk

Det gamle landsbysamfund med skole, købmand, arbejdspladser og fælles mødesteder er langtfra virkeligheden anno 2017. Over de seneste 40 år har strukturen i samfundet ændret sig, nye erhverv er kommet til, og det har betydet en vækst i indbyggertallet i de større byer. Det har til gengæld haft en negativ indflydelse på tilflytning, faciliteter og livskvalitet i mange danske landsbyer. 

For at styrke livet og fællesskaberne i landsbyerne søsatte Realdania og DGI i 2015 et toårigt pilotprojekt, ”Landsbyklynger”, der skal vise nye veje til at skabe udvikling og fastholde landsbyerne som attraktive steder at bo.

– Kernen i projektet har været, at alle landsbyer ikke kan have det hele. I stedet må vi dele med hinanden og finde nye måder at samarbejde på tværs af gamle sogne og kulturer. Én landsby har måske idrætshallen, mens en anden har skolen og børnehaven. Alt sammen til gavn for alle indbyggerne. Det har projektet givet inspiration og støtte til i fem forskellige landdistrikter, og resultaterne har været over forventning, siger Carsten Blomberg, afdelingsleder i DGI Lokaludvikling.

Landsbyklynger er en øjenåbner for landsbyerne

De fem landsbyområder i pilotprojektet har bl.a. fået hjælp til at udarbejde borgerundersøgelser, etablere fælles, fysiske faciliteter og udvikle nye samarbejdsmuligheder. Samtidig har hver enkel klynge skabt en fælles organisation, der kan samle og skabe opmærksomhed omkring de frivillige kræfter og initiativer. 

En ny evaluering af de fem pilotprojekter viser, at 87 procent mener, at det har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde, mens 94 procent vil anbefale projektet til andre lokalsamfund.

–Flere ting gør, at landsbyklyngerne er blevet en succes. At man lokalt – både landsbyborgere, foreninger og kommuner – er gået ind i det her samarbejde med et åbent sind. Konsulenterne har også været dygtige til at udvikle sammen med borgerne, og endelig har et fælles billede af mulighederne mange steder været en øjenåbner. At der i nabobyen måske er nogle muligheder, man slet ikke kendte, fortæller Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

25 nye landsbyklynger på vej

Erfaringerne fra pilotprojekterne er nu afsæt for en landsdækkende kampagne, hvor op til 25 nye landsbyklynger får samme mulighed. Kampagnen løber i 2017 og 2018, og de første klynger er allerede i gang med at blive etableret. 

Landsbyerne på Mols og Helgenæs får støtte fra Landsbyklynger

Landsbyerne på Mols og Helgenæs

  • Landsbyklyngen ligger i Syddjurs Kommune og består af de tre hovedbyer Tved, Vrinners og Knebel samt 21 mindre landsbyer. 
  • Fra 2010-2015 faldt antallet af indbyggere fra 3.883 til 3.770, og antallet af børnefamilier gik i samme periode fra 224 til 158.
  • Området stod i 2014 over for truslen om sammenlægning af tre børnehaver og udflytning af udskolingen. 
  • I 2015 blev området et af fem pilotprojekter og fik bevilget 412.000 kr. af Realdania og DGI til bl.a. konsulentbistand, borgerundersøgelse, fælles kommunikationsplatform og udviklingsplaner. Syddjurs Kommune bidrog med 50.000 kr. 

En af de landsbyklynger, der var med i pilotprojektet, er tre hovedbyer Tved, Vrinners og Knebel samt 21 mindre landsbyer i Syddjurs Kommune. Her lever helboer og molboer. På Fuglsø Kro (der nu er et moderne bed and breakfast), der forbandt Helgenæs i syd med Mols i nord, mødtes helboerne og molboerne, når tørsten skulle slukkes efter en lang arbejdsuge, og her mødtes ikke mindst deres næver, når striden mellem kløgtige levemænd fra Helgenæs og dumme bønder fra Mols blussede. 

Sådan går i hvert fald én af de gamle historier om Mols og Helgenæs. 

– Historisk set har de to områder altid haft en meget stærk selvforståelse, og der var nærmest tale om to forskellige folkeslag. Det har over årene givet anledning til konflikter, og i det hele taget har Mols og Helgenæs altid haft meget stolte landsbysamfund, fortæller Grith Mortensen.

Hun er formand for Mols i Udvikling, der er et af de fem foretagender, som har fået støtte under projektet Landsbyklynger. 

Gamle stridigheder er historie

I dag eksisterer den gamle strid kun som en kæk bemærkning til den lokale sommerfest, hvor nogle måske lige nævner, at helboerne var de flippede typer i forhold til molboerne. Selv om områdets børn siden 1950’erne har været samlet på én central skole på Mols, var der alligevel stærke landsbyidentiteter, som trak tråde mange år tilbage. Sådan var det i hvert fald indtil for omkring tre år siden. 

– Jeg kan huske, da vi var til den første gymnastikopvisning, efter at vi var flyttet herud for syv år siden. Under opvisningen sagde kommentatoren: ”Jeg ved jo, at I har været til 40-års fødselsdag i går, så I har nok lidt ondt i hovedet”, og jeg tænkte bare: ”Hold da op et lille samfund, når hovedparten af tilskuerne har været til samme fest dagen før”, fortæller 37-årige Mette Foged, naturformidler på Karpenhøj Naturcenter i Fuglsø. 

– Den nærhed er jo også en af styrkerne ved et lokalsamfund, men dengang var det lidt svært at knække den kode som tilflytter. Der var som om de her små, lukkede klubber af folk, der fx gik til spejder eller mountainbike sammen, var svære at komme ind i som tilflytter. 

To familier vendte hjem til Mols

Selvom Mette Foged er født og opvokset på Mols, var det ikke helt nemt at vende tilbage, da hun flyttede fra Aarhus til sin fødegård i Egens med mand og to drenge.

Den oplevelse havde en anden af egnens hjemvendte indbyggere også. 35-årige Bjarke Dehli, der er biolog i Aarhus Kommune, flyttede i 2012 tilbage til Mols med sin kone Marie og parrets to børn efter en årrække i København og Aarhus. 

– Det var svært at gennemskue, hvor man skulle gå hen, hvis man havde en god idé eller gerne ville møde nye mennesker. Der havde fx i mange år været en velfungerende beboerforening her i Vrinners, men det var mest ældre mennesker, som var aktive der, og der var ikke rigtigt tilbud for os børnefamilier. 

Borgere stod sammen om at bevare børnehaver og skole

Det er der kommet ud af samarbejdet

  • Fælles hjemme- og Facebookside samt uddannelse af redaktører.
  • Ambassadørkorps med repræsentanter fra alle landsbyer.
  • 23 frivillige arbejdsgrupper – i alt er 10 procent af hele området aktivt engageret.
  • Masterplan for fælles børne- og kulturhus i Knebel.
  • Stor naturfestival med senest 400 deltagere.
  • Kløverstier, historisk sti og fælleshaver. 
  • Havnebad på projektstadie.
  • Bosætningskampagne.
  • Læs mere på molsiudvikling.dk  eller i Facebook-gruppen Mols i Udvikling.

For både Mette og Bjarkes familier var det især Mols’ særegne natur og det nære landsbysamfund, der tiltrak efter mange år i storbyen. De fandt dog hurtigt ud af, at de små hyggelige landsbyer stod over for en trussel. 

– Som i mange andre landdistrikter blev der færre og færre børnefamilier, så det var svært at få børn nok i områdets institutioner. For at finde besparelser barslede kommunen derfor i 2014 med at lægge de tre børnehaver sammen og flytte skolens ældste klasser væk fra Mols, forklarer Grith Mortensen.

Den risiko fik dog fællesbestyrelsen for skole og børnehaver samt indbyggerne på Mols og Helgenæs til at gå på barrikaderne. 

– Mange flytter jo herud for at få noget andet end inde i byen. Du vil fx gerne være tæt på skole og børnehave, hvor du ofte har nære relationer. Hvis du skærer for hårdt i det, så begynder det virkelig at koste på indbyggerfronten, siger Bjarke Dehli. 

– Ja, så lukker du jo reelt samfundet, tilføjer hustruen, 37-årige Marie Dehli, fra spisebordet i parrets gamle landkøkken. 

Borgermøde blev starten på noget nyt

I starten kæmpede indbyggerne på flere fronter mod hinanden, men på et fælles borgermøde fandt de ud af, at de blev nødt til at stå sammen. Der blev etableret en række arbejdsgrupper, der på tværs af landsbyskel skulle samle initiativer og fungere som én samlet stemme, der kunne gå i dialog med kommunen. 

– Vi vågnede nok op og fandt ud af, at uanset om man boede i Vrinners eller Kongsgårde, var indfødt eller tilflytter, så var vi alle afhængige af, hvad der skete uden for bygrænsen. Jeg kom fx med i en børnelivsgruppe. Her har jeg sammen med en række nye relationer fra andre landsbyer blandt andet lavet en naturklub for børnefamilier, hvor vi mødes en gang om måneden, fortæller Bjarke Dehli. 

Også Mette Foged blev hurtigt engageret i områdets nye, fælles projekt.

– For mig var det naturligt at involvere mig i en naturgruppe, og vi har fx lavet fælleshaver i Knebel. Jeg har også været med til at arrangere en stor naturfestival, hvor fx mountainbikeklubben og søspejderne er gået sammen på en helt ny måde. 

Mols i Udvikling skal samle landsbyer

Der skulle dog også hjælp udefra, hvis Mols og Helgenæs skulle lykkes med at vende den negative udvikling. Derfor blev organisationen Mols i Udvikling det første pilotprojekt under initiativet Landsbyklynger.

- Vi havde dels brug for en masterplan for at skabe et fælles fysisk knudepunkt med bl.a. et børnehus i Knebel. Dels var det vigtigt at få samlet alle de forskellige initiativer ét sted, så vi kunne arbejde i samme retning, fortæller Grith Mortensen.

Både Mette Foged og familien Dehli understreger, at Landsbyklynge-projektet og hjælpen fra bl.a. en proceskonsulent var afgørende for, at der begyndte at ske en positiv udvikling. 

– Der har altid været en enorm virkelyst på Mols og Helgenæs, men nu fik vi hjælp til at arbejde sammen og kanalisere den virkelyst ud i fælles konkrete projekter sammen. Fx er den fælles hjemmeside og Facebook-siden enormt vigtig for at samle initiativerne og vide, hvad der egentlig sker i de andre landsbyer, siger Bjarke Dehli.

Landsbyer arbejder sammen

Marie Dehli peger også på den fælles organisation som en vigtig faktor for at føre idéerne ud i livet.

– Da jeg ville have festivalen Danmark Dejligst hertil, vidste jeg fx, at der var en kulturgruppe, jeg kunne få hjælp fra. Der var også nogen, som kunne hjælpe med at søge midler og med at kommunikere ideen ud. Pludselig var vi en samlet stemme på næsten 4.000 indbyggere i stedet for, at det bare var Marie fra Vrinners, fortæller hun. 

Mette Foged er enig i, at landsbyerne nu står mere samlet end før. 

– Før kunne de forskellige foreninger godt konkurrere om de samme deltagere til arrangementer den samme dag, men nu har vi lige afholdt en stor naturfestival sammen. Jeg tror også, at politikerne har fundet ud af, at indbyggerne herude vil kæmpe for deres lokalsamfund. De kan simpelthen ikke ignorere alt det positive, der sker.

Det tog tid at vende stemningen

Selvom hjælpen udefra var kærkommen, varede det en god bid af den toårige projektperiode, før alle var med ombord. Det tog tid og mange fællesmøder med en proceskonsulent, som hjalp med at få alle parter til at se styrken i samarbejdet og det fælles projekt. 

– Og nu viser en stor borgerundersøgelse, at 88 procent er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i området. Og hvad der er endnu mere positivt, så føler flere i højere grad tilknytning til hele området, end de føler sig som en del af fællesskabet i den by, hvor de bor, fortæller Grith Mortensen.

Landsbyklynge skal få flere til at flytte til Mols

Forslaget om skoleudflytning blev også taget af bordet, mens to ud af de tre børnehaver blev lagt sammen og skal fremover være i det nye børnehus i Knebel. Derudover har projektet skabt bred opmærksomhed omkring at flytte til Mols og Helgenæs. 

– Det er vildt så mange, der har hørt, at herude sker der nogle spændende ting. Der flytter jo folk til fra København.

Bjarke Dehli, biolog og bosat i Vrinners på Mols

– Det er vildt så mange, der har hørt, at herude sker der nogle spændende ting. Der flytter jo folk til fra København, og jeg er lige nu i dialog med flere gamle studiekammerater, som seriøst overvejer at flytte herud, fortæller Bjarke Dehli.

Den tendens bekræfter Grith Mortensen.

- Vores bosætningsgruppe har lige arrangeret åbent hus, hvor godt 120 interesserede mødte op til ”brunch med bagtanke” for at høre mere om at flytte til Mols og Helgenæs. Her stillede bl.a. vores mange foreninger op for at fortælle om de mange tilbud og aktiviteter. Det ville aldrig være sket før landsbyklyngeprojektet, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Landhuset

Bolius - et helejet Realdania selskab