Så mange bor der i din kommune i 2045

Indbyggertallet vil stige i 74 kommuner og falde i 24 kommuner fra 2017 til 2045, forventer Danmarks Statistik i sin befolkningsfremskrivning. Se, hvor mange indbyggere, der vil være i din kommune i fremtiden.

Vi bliver flere og flere danskere, og vi klumper os mere og mere sammen.

I en ny befolkningsfremskrivning forventer Danmarks Statistik, at indbyggertallet i Danmark vokser fra 5,75 millioner i 2017 til 6,31 millioner i 2045. Ser vi frem til 2060 vil der ifølge fremskrivningen bo over 6,5 millioner mennesker i Danmark.

Det er primært omkring de større byer, at befolkningstilvæksten vil være størst. Især i København, Ishøj og Herlev Kommuner vil befolkningen vokse frem mod 2045. Eneste ikke-sjællandske kommuner i top 20 er Horsens, Aarhus, Vejle, Skanderborg og Aalborg.

LÆS OGSÅ: Indbyggertal

Færre indbyggere i 24 kommuner i 2045

Da Danmarks Statistik lavede en befolkningsfremskrivning i 2015 frem mod 2040 lå 29 danske kommuner til at falde i antal indbyggere. Med den nye opgørelse fra 2017 frem til 2045 er det nu kun 24 kommuner. I alt otte kommuner forventer nu en fremtidig befolkningsvækst frem for fald. De otte kommuner er Slagelse, Holbæk, Faxe, Sorø, Odsherred, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns og Svendborg. 

Derimod ser det værre ud i Haderslev, Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommuner, der ifølge den nye fremskrivning mister indbyggere i fremtiden i stedet for at få flere.  

- Grundet øget boligefterspørgsel og prisstigninger i de større byer skaber det ringe ud i nabokommunerne. Derfor ses en positiv udvikling primært i kommunerne beliggende tæt på storbyerne, siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdanias program Mulighedernes Danmark.

Generelt ser det værst ud for Lemvig, Lolland, Ærø, Morsø og Struer Kommuner, der alle har et indbyggerfald på mere end 13 %. I fremskrivningen fra 2015 lå Læsø og Bornholm blandt de tre kommuner med størst fald, men de har begge fået en bedre om end stadig negativ udsigt til fremtiden.

Fordi befolkningsfald kan skabe sociale og økonomiske udfordringer, arbejder bl.a. flere organisationer, kommuner og Folketinget allerede på projekter, der skal løse eller afhjælpe yderkommunernes fremtidige befolkningsudfordring.

- Det er svært at vende udviklingen, især for de kommuner, der ikke ligger tæt på storbyerne. Det kræver både omstilling til den nye virkelighed samt fokus på udvikling, hvis man skal tiltrække og fastholde befolkningen i fremtiden. Så vi kan sagtens se kommuner, der på samme tid river overflødige huse ned på landet og bygger nyt i hovedbyerne, hvor der kan forventes stigende efterspørgsel på bl.a. mindre lejeboliger, siger Stine Lea Jacobi.

Boligpriser påvirkes af indbyggertal

Befolkningsudviklingen kan få stor betydning for udviklingen i boligpriserne. For jo flere, der ønsker at bo et bestemt sted, jo mere vil priserne blive presset op.

Omvendt vil et fald i indbyggertallet betyde lavere efterspørgsel efter boliger, og det vil ramme boligpriserne ved enten at stige mindre end andre steder eller direkte falde. Nogle steder kan det blive svært at sælge huse, der af den ene eller anden grund ikke er så attraktive.

Selv om indbyggertallet falder i en kommune, kan det sagtens stige i en række af byerne i kommunen. Omvendt kan indbyggertallet også falde i byer i kommuner, hvor indbyggertallet vil stige.

Flere ældre og indvandrere i fremtiden

Især to befolkningsgrupper vil vækste frem mod 2060 – de ældre og indvandrere samt efterkommere.

Bare inden for de næste 10 år vil befolkningen formentlig vækste med 276.000 personer, deraf vil 203.000 af disse være over 70 år gammel. Samtidig forventes det, at indvandrere og efterkommere om ti år vil udgøre hhv. 11,5 og 4,1 % af den samlede danske befolkning modsat 9,9 og 3,0 % i 2017.

Boligøkonomisk Videncenter har tidligere påpeget, at den stigende indvandring til Danmark har gjort, at flere kommuner har befolkningstilvækst frem for fald. Faktisk havde hele 57 danske kommuner haft negativ befolkningsudvikling i 2015, hvis man fjerner nettoindvandringen i kommunerne.

Videnscenteret påpeger i samme undersøgelse, at det især er de yngre, der flytter mod de større byer, hvilket kun øger presset på kommunerne i de danske yderområder. 

LÆS OGSÅ: Yderområder

Sådan laves befolkningsfremskrivningen

Det er Danmarks Statistik, der i samarbejde med forskningsinstitutionen DREAM står bag befolkningsfremskrivningen, der ”laves på grundlag af historiske data vedrørende befolkningens sammensætning på køn, alder og herkomst samt fertilitet, dødelighed, ind- og udvandringer og flytninger”.

”Antagelser om den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer er nødvendige for at kunne lave fremskrivningerne. Fremskrivningerne laves hvert år med udgangspunkt i befolkningen 1. januar”.

Da der er tale om en fremskrivning, er der ingen garanti for, at tallene kommer til at holde. Danmarks Statistik skriver selv om præcision og pålidelighed bl.a.:

”Fremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed. Usikkerheden vedrører især fremtidige indvandringer af udenlandske statsborgere samt personer, der ikke er født ved fremskrivningsperiodens start. Fremskrivningens usikkerhed er stigende over tid”.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab