Så mange klager over naboens brændeovn

De danske kommuner modtog i 2015 næsten 500 klager over gener fra brændeovne, viser rundspørge fra Bolius. Se tallene fra din kommune og læs, hvordan du klager, og hvordan kommunerne behandler klagerne.

- At klage til kommunen over ens nabo er ikke noget, hovedparten af boligejere generelt gør. Som boligejer er man altid urolig for, at der opstår dårligt naboskab', siger Tine Sode, fagekspert ved Bolius.

Danskerne er ikke altid tilfredse med, hvordan deres naboer fyrer i brændeovnen. I 2015 modtog kommunerne til sammen omkring 475 klager over gener fra brændeovne.

Det viser en rundspørge, som Bolius Boligejernes Videncenter har lavet til de danske kommuner. 95 af de 98 kommuner har svaret.

Mere end halvdelen af kommunerne melder, at de har mellem 0 og 5 klager om året over brændeovne, og at antallet af klager har ligget nogenlunde konstant de sidste par år med en faldende tendens. I hver 10. kommune har der været en stigning.

500 klager over brændeovne er højt

- At klage til kommunen over ens nabo er ikke noget, hovedparten af boligejere generelt gør. Som boligejer er man altid urolig for, at der opstår dårligt naboskab. Dertil kommer, at jeg tror, det er svært for folk at tage skridtet og klage til kommunen, da det jo er tilladt at have brændeovne.

- Så jeg tror ikke, at antallet af klager afspejler det reelle antal af folk, der bliver generet af andres røg. Min erfaring er, at røg fra brændeovne er til gene for rigtig mange mennesker. På den baggrund synes jeg egentlig, at antallet af klager i 2015 er noget højt, siger fagekspert i Bolius, Tine R. Sode.

Få klager over brændeovne i København

Miljøtekniker Frank Selsmark i Københavns Kommune synes, at de 10-15 klager, som kommunen får i en fyringssæson, er få klager sammenholdt med de øvrige 2.500 miljøklager, kommunen årligt modtager. I Køge Kommune påpeger miljøsagsbehandler Kim Ejlertsen, at de par klager om året, kommunen modtager, er meget få, i forhold til at der er 5.500 brændeovne i kommunen.

Sådan klager du over røg fra en brændeovn

Hvis røgen fra en brændeovn hos din nabo generer dig, kan du gøre følgende:

  •  Snak med din nabo om problemet. Er røgen fra skorstenen sort eller lugter grimt, er det tegn på, at naboen fyrer forkert. Røgen skal helst være hvid eller usynlig efter optændingsfasen.
  • Anbefal din nabo at følge rådene om korrekt fyring.
  • Hjælper det ikke at snakke med naboen, kan du klage til kommunens miljøafdeling. Brændeovnsbekendtgørelsen giver de kommunale myndigheder beføjelser til at gribe ind, hvis der er problemer med forurening fra en brændeovn, en pejs, et pillefyr eller et lignende fyringsanlæg.

Kommunen kan kræve, at:

  1. Din nabos skorsten forhøjes.
  2. Din nabos brug af fyringsanlægget indskrænkes (fx kun må benyttes på afgrænsede tidspunkter og med en bestemt brændselstype).
  3. Din nabo anvender brændsel af tilstrækkelig kvalitet og tørhed.
  4. Din nabo IKKE må bruge sin brændeovn.

LÆS OGSÅ: Kan du klage over naboens røg fra brændeovnen?

Skorstensfejernes indsats har en positiv effekt

I Frederikssund Kommune var der i 2015 4 klager over røg fra brændeovne og 3 forespørgsler (spørgsmål om korrekt brug af ovne). Og det har været et fald i forhold til tidligere år, siger miljøsagsbehandler Mette Fjellerad.

- Skorstensfejerne gør meget ud af information om korrekt fyring og om rigtig optænding og anvendelse af ’rigtigt’ brænde. I den forbindelse bruger de også vores forskrift for brændeovne, som er skrevet i et let tilgængeligt sprog. Det er nok også medvirkende til det lave og faldende antal klager, mener hun.

Lemvig, Lolland og Lyngby-Taarbæk Kommuner modtog i 2015 ingen klager over gener fra brændeovne.

Flest klager over brændeovne i Randers, Esbjerg og Odsherred

I Randers, Esbjerg og Odsherred Kommuner er borgerne flittigst til at klage over gener fra brændeovne, de får 20-25 klager om året.

Antallet af klager kan dog ikke helt sammenlignes, da kommunerne journaliserer forskelligt. Nogle kommuner har til Bolius opgivet antallet af klagesager, mens andre har opgivet antallet af henvendelser, som ikke nødvendigvis er blevet til klagesager.

I Faxe Kommune, hvor man i 2015 har oplevet en stigning i klagerne, siger miljømedarbejder Marit Hvam Pedersen om usikkerheden omkring opgørelsen:

- Vi har i 2015 haft en del flere klager over røg fra brændeovne end de foregående år. Det er dog svært at sige helt præcist, om der er sket en stigning, da nogle sager kan løbe over flere år, mens andre efter længere tid pludselig kan dukke op igen.

Dialog før fyringsforbud

De fleste kommunerne forsøger at etablere en dialog mellem parterne, når de modtager en klage over gener fra brændeovne.

- Hvis klager ikke har talt med sin nabo om problemet, anbefaler vi altid først, at man tager en snak om det. Hvis det ikke løser problemet, tager vi kontakt til vedkommende, der klages over.

- Nogle sager kan løses ved en telefonsamtale og en snak om korrekt fyring eller eventuelt et besøg af skorstensfejeren, som også kan vejlede om fyring og brændsel.

- Hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt for os at komme ud at vurdere røgen. Vurderer vi herefter, at der er væsentlige røggener, kan vi stille krav om nedbringelse af disse gener, siger miljøteknolog i Syddjurs Kommune, Helle Munch Sørensen.

Så mange er generet af lugt fra brændeovne

  • Blandt de, der bor i hus, har 12 procent været meget eller lidt generet af lugt fra brændeovne i kvarteret inde i deres bolig inden for de sidste 14 dage.
  • Unge kvinder og mænd samt ældre kvinder er mindst generet.
  • Flest beboere i Region Sjælland og Region Hovedstaden føler sig generet af lugt fra brændeovne, mens færrest i Region Syddanmark er det.

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013, boligmiljø, Statens Institut for Folkesundhed

Gener fra røg fra brændeovne kan undgås

I Køge Kommune forsøger man også først at skabe dialog, når nogle klager over brændeovne.

- Vi taler med parterne om simple, frivillige løsninger, de blot kan gennemføre. Det kunne fx være at tænde op med top down-metoden, yderligere neddeling og tørring af brændet, undlade at fyre i bestemte situationer – vindretninger, tidspunkter, årstider – eller opfordre parterne til at fælde træer, der er blevet så store, at de hindrer røgen i at komme væk.

- Hvis vi vurderer, at der skal gøres noget ved et fyringsanlæg og giver påbud, bestræber vi os samtidig på, at parterne opnår fælles forståelse for, at noget må gøres, og at tiltagene ikke nødvendigvis kan fjerne al røglugt i alle situationer, siger miljøsagsbehandler Kim Ejlertsen.

Han fortæller, at kommunen så vidt muligt følger den fremgangsmåde for klager, som Miljøministeriet via sin Brændeovnsportal anbefaler.

God måde at løse fyringsproblemer

Fagekspert i Bolius, Tine R. Sode, mener, at kommunernes fremgangsmåde er den rette.
- Hvis man starter med en dialog, og folk får at vide, hvordan man tænder op, og hvad man må fyre med, kan det i mange tilfælde nok løse problemet. Men der findes også folk, som vil fyre med alt muligt, de ikke bør fyre med, og folk, der er meget sarte over for brænderøg, og her er en dialog måske ikke altid nok, siger hun.

Kun få fyringsforbud

Ifølge Preben Simonsen, Center for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune, er der ikke ”en facitliste” for afgørelse af klager over brændeovne.

- Nogle tilretter straks deres fyring, mens enkelte andre gør, som de plejer, når skorstensfejeren er gået. I meget få situationer nedlægger vi fyringsforbud, når en borger gentagne gange ikke retter sig efter anvisninger fra miljømyndigheden.

740.000 brændeovne og pejse i danske boliger

Ifølge en undersøgelse, som EA Energianalyse har lavet for Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, var der i 2015 ca. 740.000 brændeovne og pejse i danske boliger og fritidshuse. 

Sådan behandler Københavns Kommune klager over brændeovne

Københavns Kommune fik i 2015 10-15 klager over gener fra brændeovne. Kommunen har ikke nogen fast skabelon over klagebehandlingen, men et forløb kunne være således, fortæller kommunen:

  1. Vi fører tilsyn på adressen og tager kontakt til klager, direkte eller telefonisk, og forklarer lidt om, hvordan vi håndterer brændeovnssager, og hvad vores handlemuligheder er. Nogle gange ønsker folk lige at tænke sig om en ekstra gang, inden vi tager kontakt til brændeovnsejeren.
    Hvis vi i forbindelse med det indledende tilsyn konstaterer væsentlige røggener, kan vi godt finde på at tage kontakt til indklagede med det samme. I forbindelse med tilsynet forsøger vi at vurdere, om der kan være en udfordring med skorstenens højde eller udformning, afstand til naboen, eller fx brændslets opbevaring eller kvalitet.
    Som udgangspunkt bør der kun være lidt eller ingen synlig røg, når optændingsfasen er overstået. Vi har også en folder, vi kan udlevere.
  2. Typisk går vi i dialog med den indklagede, ofte i samarbejde med den lokale skorstensfejermester. Langt de fleste sager kan løses af denne vej, idet røggener ofte skyldes manglende kendskab til, hvordan ovnen betjenes korrekt (manglende lufttilførsel), eller brændsel af dårlig kvalitet (affaldstræ eller vådt brænde), undertiden kombineret med en ovn af ældre dato.
    Vi kan, hvis dialogen undtagelsesvis ikke løser sagen, give et ’Påbud om at nedbringe røggener’.
    En konkret sag var i en haveforening på Amager, hvor en beboer fyrede med klunset affaldstræ i en i øvrigt ulovlig ovn. En anden sag var om en husejer med en dårligt fungerende skorsten placeret tæt på naboen. I en tredje sag var der opført nybyggeri med altaner i 2. sals højde rundt om et ældre byhus uden fjernvarme.
    Vi har haft flere sager, hvor man af sparehensyn har undladt at føre fjernvarmen ud til et baghus, fordi det typisk kun fungerer som værksted eller atelier. Et eventuelt påbud følger de almindelige retningslinjer for håndhævelse, som er udstukket af Miljøstyrelsen.
  3. Vi opretter en sag, når den kommer ind, og problemet er oftest løst via dialog få dage efter. Typisk lukker vi formelt sagen igen, når fyringssæsonen slutter.
    Hvis røggenerne fortsætter efter vores indledende dialog, så må klager kontakte os, når det sker, så vi kan komme ud og konstatere genen, og det kan undertiden være en udfordring, da folk som regel fyrer uden for normal arbejdstid og i weekender. Men de fleste sager stilles i bero efter et tilsyn eller to, hvorefter klager må kontakte os, hvis generne fortsætter.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab