Sådan boede danskerne i byerne i 1864

DR sætter fokus på 1864 i tv-serien af samme navn. Men hvordan boede danskerne egentlig i 1864? Læs og se her, hvordan de rige og de fattige boede i byen i 1864 i en tid uden badeværelser – og hvor stor forskel der var.

1864 - historien

Slagene ved Dybbøl i 1864 er historien om, hvordan (over)modige danske politikere førte Danmark ind i en krig mod Preussen og Østrig. En krig, der førte til, at Danmark mistede en tredjedel af sit landområde og 1 million indbyggere.

Både Slesvig og Holsten var hertugdømmer under den danske konge. Men de danske politikere ønskede at Slesvig skulle høre under Danmark, mens Preussen og Østrig ønskede, at Slesvig sammen med Holsten skulle høre under Det Tyske Forbund.

4.800 danske soldater dræbt i Dybbøl

Da den danske regering valgte at skrive under på Novemberforfatningen i 1863, som var en fællesforfatning for Danmark og Slesvig, svarede Preussen og Østrig igen ved at erklære Danmark krig. De rykkede tropper ind i Holsten og derefter ind i Slesvig.

Krigen førte til 2 afgørende slag ved Dybbøl. Det første den 18. april 1864, hvor den danske konseilpræsident D.G. Monrad og krigsminister Lundbye havde afvist at trække sig tilbage og dermed opgive stillingen. Her bombarderede og stormede preusserne Dybbøl. Den danske hær mistede 4.800 mand og måtte evakuere de tilbageværende tropper til Als.

Danmark mistede Slesvig og Holstein

Den danske regering holdt dog stadig stejlt på sin ret til Slesvig, hvorefter internationale fredsforhandlinger i London brød sammen, og krigen blev genoptaget. Det førte til det andet og afgørende slag den 29. juni 1864, hvor preussiske soldater i ly af mørket krydsede Alssund, overtrumfede de danske tropper og indtog Als. Danskerne havde hermed mistet den sidste del af Slesvig, og krigen var definitivt afgjort.

Preussen og Østrig blev efter sejren enige om at dele Slesvig-Holsten imellem sig, så Østrig fik Holsten, mens Preussen overtog Slesvig. De endte dog også i krig mod hinanden, og hele Slesvig-Holsten blev en preussisk provins. Efter 1. Verdenskrig blev Sønderjylland dansk igen efter en folkeafstemning i 1920.

Kilder: 1864.dk, danmarkshistorien.dk, dr.dk

Overdådige palæer med store stuer, stuk og tunge gardiner. Og uisolerede, mørke lejligheder

- Den store forskel på boligerne er noget af det, der springer mest i øjnene, når man ser tilbage på 1864. Der var virkelig forskel på høj og lav, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, kulturforsker og professor ved H.C. Andersen Centret.

Sådan boede de rige i byen i 1864

Byerne var ikke så store i 1864, men de var begyndt at vokse på grund af den stigende industrialisering. Så både i Aalborg, Sønderborg, Odense og København begyndte den borgerlige overklasse - stærkt inspireret af adelen, der i mange år havde regeret på landet - at indrette sig i store palæer og kæmpe lejligheder i byen. Det var købmænd og akademikere, der var de rigeste og fineste.

- Sådan en bolig var ofte indrettet med 2 indgange. Den ene førte direkte til de borgerlige stuer. Der var en slags modtagestue, og derudfra strålede de andre stuer som spisestuen og opholdsstuen. Borgerhjemmene havde meget selskabsliv - særligt i sæsonen fra september til marts-april - så stuerne var en utrolig vigtig, pæn facade udadtil.

- Der var ofte kulturelle indslag til selskaberne. Nogle spillede måske på spinet og sang. Eller man fik besøg af H.C. Andersen, der læste op, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Tjenestefolk og børn blev gemt væk

Den anden indgang i det rige borgerhjem førte ud til de bagerste regioner. Her gemte man køkkenet, børneværelserne og tyendet.

- Forældrenes soveværelse var ofte placeret langt væk fra børnene, der i stedet boede ved siden af tyendets rum, fordi det var dem, der skulle passe børnene. Der var ofte et rend af folk på bagtrappen og ind af bagindgangen.

- Der var stuepiger og kokkepiger. Folk, der bragte bud fra høkeren, slagteren og købmanden og kom med alt fra levende høns til grøntsager. Ingen fik lov at gå igennem de fine stuer, og alle blev bevogtet skarpt af en oldfrue eller husholderske, der havde kommandoen herude, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Værelse var en divan under trappen

Tove Engelhardt Mathiassen, museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus, bekræfter, at hierarkiet betød meget for boligernes stand i byen. Købmænd og guldsmede befandt sig øverst. Men også inde i deres huse var der stor forskel på, hvilke forhold man boede under.

sengebord med billede i ramme og bog

Soveværelset blev nedprioriteret til fordel for store stuer. Foto: Den Gamle By i Aarhus.

- I mine undersøgelser af købmandsgårde, kan jeg se, at butikssvendene stod øverst og havde deres eget værelser, mens andre medlemmer af husholdet måske kun havde en divan under en trappe til rådighed. Næste sociale lag i byerne var håndværkerne, der igen havde flere niveauer i boligforholdene, fortæller hun.

Stuen vigtigere end soveværelser i 1864

Både småkøbmændene og de lidt mere velstående arbejder- og håndværkerfamilier forsøgte at kopiere det rige borgerskabs stuer. Man kan stadig se på lejligheder fra fx Nørrebro, at de er bygget med en lille entre, en uforholdsmæssig stor stue og så et par små kamre bagved.

- Man skulle ikke se fattig ud. Så man prioriterede en stor repræsentativ stue med finere møbler og stuk. Det var visitkortet. Så stablede man de syv børn ned i kommodeskufferne. Og havde et lillebitte køkken og toilet i gården eller på trappen, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Arbejdere levede under kummerlige forhold

At flere og flere flyttede fra landet til byen skabte et massivt behov for boliger. Derfor blev der klasket rækkevis af karreer op - hurtigt og i dårlig kvalitet. Her boede de fattigste arbejdere.

rotte på stabel af bøger

Arbejderne bosat i byerne levede under kummerlige forhold, blandt rotter og mus. Foto: Igor Normann, Fotolia.

- Mus og rotter var dagligdag, og de boede i en elendighed, man ikke kan forestille sig. De havde heller ikke været rige på landet, men her havde de trods alt altid adgang til sund kost som roer og kartofler. I byen havde de næsten ingenting, siger Johs. Nørregaard Frandsen og fortsætter:

- De boede uden anden varmekilde end en åben kakkelovn og uden isolering. Det var mørkt, fordi vinduerne var lavet små for at holde på varmen. Der var selvfølgelig hverken rindende vand eller elektricitet. Lyskilden var petroleumslamper, der oste og var brandfarlige.

Ingen badeværelser i 1864

Hverken i byerne eller på landet eksisterede badeværelser. I byerne havde man et form for das i gården eller på bagtrappen, men toiletspandene blev tømt i gården eller på gaderne, fordi der ikke var nogen kloakering.

Ifølge Irene Hellvik er hygiejne først er noget, man for alvor begyndte at tage alvorligt efter den store koleraepidemi, der lagde gaderne i København øde i sommeren 1863. Store dele af befolkningen blev evakueret og boede i en teltlejr på det nuværende Østerbro.

1864 – tv-serien

DR1 sender i efteråret 2014 tv-serien "1864" i 8 dele, som baserer sig på Danmarks nederlag i krigene om Slesvig ved Dybbøl. Serien er instrueret af Ole Bornedal, som har lavet manuskriptet på baggrund af Tom Buk-Swientys bøger "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als".

"1864" følger slagene og konseilspræsident D.G. Monrads (Nicolas Bro) fatale beslutninger gennem en fortælling om brødreparret Peter (Frederik Sætter Lassen) og Laust (Jakob Oftebro), der vokser op på landet i midten af 1800-tallet og melder sig som frivillige til krigen i 1864. Ud over kampen om Danmark, portrætterer serien også kampen om kærligheden, da begge brødre er forelsket i proprietærdatteren Inge (Marie Tourell Søderberg).

Kilde: 1864.dk

Bolius - et helejet Realdania selskab