Sådan bor de i verdens koldeste hovedstad

I Mongoliet er vinteren lang og ekstremt kold. Mange mongoler bor i filttelte, kaldet gers, der er en del af nomadekulturen i landet med endeløse græssletter.

Bidende. Et yndet adjektiv for journalister og vejrværter, når det overfor læsere og seere skal understreges, at der er en mere end almindelig kold morgen i vente.

Hvor langt ned i de blå tal skal termometeret, før frosten ligefrem begynder at bide danskerne? Det kan nok ikke afgøres videnskabeligt. Googler man lidt rundt, kan man dog læse sig frem til, at alt fra 5 til 12 graders frost kvalificerer til at være bidende.

Viste prognosen for en januar-morgen -5 C i Ulan Bator, ville byens indbyggere nok tænke, at foråret ville komme tidligt. For Mongoliets hovedstad er den koldeste i verden.

Ifølge vejrhjemmesiden yr.no var gennemsnitstemperaturen i januar i perioden 1961-1990 minus 24.6 graders celsius. Til sammenligning var den i København, som kan føles nok så kold det meste af tiden, 0,6 grader. Plus, vel at mærke. 

Ger i et af de såkaldte ger-distrikter i Ulan Bator. Foto: Simon Johansen

Hvad er en Ger?

Ger er det mongolske navn for den type telte, som er udbredte ikke kun i Mongoliet, men i store dele af Øst- og Centralasien, hvor de fleste mennesker i størstedelen af historien har levet som nomader.

Ger’en er rund med en konisk top. Teltet holdes oppe af en let trækonstruktion, som hurtigt og nemt kan skilles ad og samles igen. Teltet fylder ikke meget, når det er adskilt, og det gør det nemt at transportere det rundt. Det er praktisk, når en familie hyrder husdyr og skal bevæge sig over store afstande for at finde føde og vand til husdyrene.

En ger er beklædt med hvidt lærred og har filtisolering. 

Mange bor i filtteltet ger i Mongoliet

Mongolerne har i årtusinder primært levet som nomader. Familierne har levet af husdyrhold, og fulgt flokken af enten får, geder, kvæg, heste eller kameler rundt efter græs og vand.

Til den livsform egner en ger sig fortrinligt. Ger er den mongolske betegnelse for den runde form for telt, som er en udbredt boform på de sletterne i det centrale Asien.

En ger kan relativt hurtigt pakkes sammen, så det ikke fylder mere, end at det kan transporteres rundt sammen med husdyrene, og ligeså hurtigt sættes op igen, når der gøres holdt.

Disse telte er nu i stor stil at finde i de mongolske byer, og særligt i Ulan Bator. Her ligger de såkaldte ger-distrikter som en ring uden om bykernen. Byen har infrastruktur til at rumme omkring 600.000 indbyggere, men det faktiske indbyggertal er nu over det dobbelte.

I midtbyen ses ingen gers. Den er bebygget med etageejendomme og højhuse med lejligheder på samme måde som fx i København. Der findes også kvarterer med parcelhuse, men de er få og forbeholdt velhavere.

Se billeder fra verdens koldeste hovedstad

Mange mongoler er flyttet til Ulan Bator

De seneste 15 år er befolkningen i verdens koldeste hovedstad vokset med 55%. I dag bor mere end 790.000 af hovedstadens indbyggere i ger-distrikterne, langt de fleste i filttelte.

Der er adskillige årsager til den kraftige befolkningstilvækst. En af dem er, at det er blevet sværere end tidligere at leve som nomader med husdyr. Det har fået mange til at søge mod storbyen for at finde arbejde, eksempelvis i bygge- eller servicebranchen.

Monkbayar Khongorzuls bor i ger med sin familie

Monkbayar Khongorzuls flyttede sammen med sin mand til Ulan Bator for to år siden. På det tidspunkt havde parret to børn, siden er endnu et kommet til. Alle fem bor nu i en ger i et af byens ger-distrikter.

I midten af teltet er støbejernsovnen placeret. Langs teltets kanter står en sofa, to senge og et bord med stole. Der er også blevet plads til en kommode med en fjernsyn på toppen.

Mere behøver de sådan set ikke. Familien er godt tilfreds med deres hjem, der er plads nok, selv om der ikke er meget. De har, hvad de skal bruge indendørs. Det er luften i byen, der er problemet. Børnenes helbred forværres om vinteren, fortæller Monkbayar Khongorzuls. Hun håber, at forholdene bliver bedre, men tror ikke på det.

- Blot i det seneste år er der flyttet fem nye familier ind på vores gade, og luften er blevet værre år for år, siger hun.

Familien ville flytte tilbage til landet, hvor luften er ren, hvis de kunne være sikre på at finde arbejde. Men det er ikke tilfældet.

Solnedgang over Ulan Bator. Det kan se ud som en tåget aften, men der er tale om forurening. Foto: Simon Johansen

Håb om en anden fremtid

En anden grund til at blive i Ulan Bator er, at storbyen er et af de få steder i landet, hvor er der kort afstand til sundhedsvæsen og til skoler, hvor unge kan få tilstrækkelig lang skolegang til at komme ind på et af landets universiteter.

Mange forældre i ger-distrikterne har selv oplevet det hårde liv som hyrder, og de ønsker, at deres børn skal have andre muligheder, når de vokser op. Det er stort set kun i Ulan Bator, at det kan lade sig gøre.

Fakta om Mongoliet

Mongoliet ligger i Øst- og Centralasien, med grænse til Rusland mod nord og Kina mod syd. Landet er 36 gange større end Danmark, og består for det meste af græssletter, der synes endeløse. Landet har omtrent tre millioner indbyggere, hvoraf halvdelen har hjemme i hovedstaden Ulan Bator, der også er Mongoliets eneste storby.

Den uden tvivl mest kendte mongol gennem tiderne er Djengis Khan. I 1206 forenede han flere mongolske stammer og erobrede efterfølgende så meget land, at det mongolske imperium målt på antallet af kvadratkilometer er det største, verden nogensinde har set.

Fra 1921-1992 blev landet styret af et kommunistparti, som var støttet af Sovjetunionen. I 1992 fik landet en ny grundlov, og siden har det fungeret som demokrati.

Mongoliet er landfast, og det ligger langt fra noget hav. Hvis du vil holde dig inden for landets grænser, er det ikke muligt at komme tættere på et hav end 700 km. Samtidig ligger landet højt over havoverfladen, i gennemsnit 1.580 meter. Det vil sige, at landets klima ikke bliver reguleret af havet på samme måde, som det fx er tilfældet i Danmark.

Fastlandsklimaet betyder, at Mongoliet oplever store forskelle mellem sommer og vinter. Således kan forskellen på gennemsnitstemparaturen i januar (koldeste måned) og juli (varmeste måned) være på hele 44 graders celsius. Samtidig kan temperaturforskellen på det koldeste og varmeste tidspunkt i løbet af et enkelt døgn være på helt op til 30 grader.

Ulan Bator er verdens mest forurenede hovedstad

Den store befolkningstilvækst har haft voldsomme konsekvenser. Nu kæmper indbyggerne om vinteren ikke kun med de ekstreme kuldegrader.

I Ulan Bator er der også noget andet i luften, der ikke skal være der – og meget af det. Du smager det, når du trækker luft gennem næse og svælg ned i lungerne. Det er som på en nytårsnat ved halv et-tiden, efter en halv times raket- og batteri-bombardement. Eller som om du stryger en tændstik foran næsen på dig selv, hver gang du trækker vejret. Luften smager af svovl.

Det vidner om en anden rekord, som Ulan Bator i de senere år er blevet indehaver af: Verdens mest forurenede hovedstad. Selvom byen i antal indbyggere ikke kommer i nærheden af mega-byer som kinesiske Beijing eller indiske New Delhi, som normalt fremhæves som svært forurenede, er luften om vinteren så dårlig, at der i januar 2018 blev målt et niveau af partikel-forurening, som var 133 gange højere end det niveau, verdenssundhedsorganisationen WHO definerer som sikkert for mennesker.

Den stærkt forurenede luft hænger sammen med ger-distrikterne og den store befolkningstilvækst. Der findes ingen infrastruktur til fjernvarme i ger-distrikterne. Opvarmning med elektricitet er en mulighed, som nogle gør brug af, men det er en dyr løsning, og for de fleste familier er det ikke økonomisk overkommeligt.

Telte varmes op med kul

Derfor fyrer langt de fleste familier med sort kul for at holde varmen. I midten af ger’en står typisk en lav støbejernsovn med en lille skorsten monteret, som leder ud røgen ud af teltet.

Det er ikke noget problem at fyre med kul, hvis du lever som nomade på sletterne, hvor der er adskillige kilometer til nærmeste nabo, og hvor befolkningstætheden er meget lav. Men i Ulan Bator er befolkningstætheden så stor, at den giftige og ikke filtrerede røg skaber alvorlige problemer. Det anslås, at der er omkring 200.000 kulovne i Ulan Bator, og at der i løbet af en vinter bliver brændt i omegnen af 1 million ton kul af i dem.

Regeringen forbyder afbrænding af råt kul

I et forsøg på at forbedre luften i hovedstaden har regeringen i Mongoliet forbudt afbrænding af ”råt kul” fra og med 1. maj 2019.

I teorien er vinteren 2018-2019 derfor sidste vinter, hvor kul er den primære energikilde til at holde varmen i de mange telte. Problemet er bare, at regeringen ikke har præsenteret troværdige bud på, hvordan indbyggerne så skal holde varmen.

Kul er den billigste opvarmningsform, og derfor den eneste mulighed for mange familier. Derfor vil der formentlig fortsat sive grå, giftig røg op af de mange skorstene i Ulan Bator, når vinteren kommer igen. For den er vitterligt bidende kold.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab